‘Debatindlæg: Studenterdemokratiet svækkes af Studenterrådets tildelte fordele’ 
Debatindlæg l 06.12.2018

Debatindlæg: Studenterdemokratiet svækkes af Studenterrådets tildelte fordele

A
Aktuelt
Debatindlæg l 06.12.2018
2 min
Vi har netop overstået universitetsvalgkampen, men kampen om studenterdemokratiet på Roskilde Universitet lever stadig i bedste velgående.

Skrevet af

Sophia Ryberg

Formand for Frit Forum Roskilde & spidskandidat til Akademisk Råd for Frit Forum

Lige inden valgkampen kunne man i RUCPaper læse overskriften, ”Kære ledelse: Værn om demokratiet på RUC”. Umiddelbart lyder det som et budskab med Frit Forum som afsender, men denne gang var det altså Studenterrådet, der ville slå et slag for demokratiet. 

Det er selvfølgeligt kærkomment, men i Frit Forum Roskilde undrer vi os, da netop et ægte demokrati her på Roskilde Universitet ikke er noget, som Studenterrådet synes at stræbe efter. Deres egen interesse ligger derimod i enhedsorganisering. 

Studenterrådet har nemlig fået tildelt en række privilegier af universitetet, som aldrig er tilfaldet andre studenterpolitiske organisationer på RUC, hvilket ikke virker særligt demokratisk.

Mest vaklende er demokratiet omkring studiestarten. Ledelsen på universitetet har givet en politisk organisation førsteret til at danne førstehåndsindtrykket hos nye studerende på universitet, i første omgang med den officielle hjemmeside for studiestarten, hvor de studerende skal finde den nødvendige information, inden de sætter deres ben på RUC. Den ligger forunderligt nok på Studenterrådets egen hjemmeside. Her kan man også finde den officielle studenterhåndbog, som har til formål at byde nye studerende velkommen til RUC samt præsenterer dem for de forskellige politiske og sociale organisationer på RUC. Her er Frit Forum, eller marxistiske studerende ikke nævnt med ét ord. 

Det vil være samtidigt være rart at få et klart svar fra universitetsledelsen. Mener de, at universitetsvalgene, og ”studenterdemokratiet” er demokratisk, når én studenterpolitisk organisation har en så markant fordel?

Værst er det, at Studenterrådet også har fået lov til at planlægge de nye studerendes introforløb, bedre kendt som Rusvejledningen. Med det siger jeg ikke, at Rusvejledningen er dårlig eller bør ændre form; jeg mener blot, at Universitetets ledelse bør kunne se, det ikke er hensigtsmæssigt, at en politisk studenterorganisation får eneret over planlægningen, og slet ikke to måneder før et demokratisk valg på universitetet.

Man bør gøre med Rusvejledningen, som man gjorde med Studenterhuset. Studenterhuset er af natur apolitisk, det bør Rusvejledningen selvfølgelig  også være. Derfor glæder det mig, at Studenterrådet rent faktisk går op i demokratiet, for hvis de gør det, er de vel enige i, at alle studenterpolitiske organisationer bør konkurrere på samme lige vilkår? 

Det vil være samtidigt være rart at få et klart svar fra universitetsledelsen. Mener de, at universitetsvalgene, og ”studenterdemokratiet” er demokratisk, når én studenterpolitisk organisation har en så markant fordel?