Magnus R. P. Hansen er en mand, der er begejstret. For sit fag, sit arbejde og sit universitet. Han er nærmest utålmodig efter at fortælle om sit fag – og den iver strømmer gennem telefonen, næsten før han hører spørgsmålet »Hvorfor skal man søge ind på Humanistisk teknologi?«

»Jeg tror, det er nemmere at sige: Hvorfor skulle man ikke vælge en humanistiske teknologisk bachelor på RUC? Det er den bachelor, som har det største perspektiv til at kunne finde ud af hvilken del, man gerne vil hen til, i den her meget spændende teknologisk verden, vi lever i,« svarer Magnus R. P. Hansen og fortæller, at uddannelsen er med til at give den studerende et sæt briller, som både forstår sig på teknologien, og hvordan den fungerer; men samtidig også holder mennesket for øje i processen for at forstå hvordan, de to størrelser hænger sammen i livet.

Som lektor i informatik & datalogi på RUC, anbefaler Magnus R. P. Hansen også, at kommende studerende tager et af de to fag, eller begge to, som et af sine hovedfag på RUC. Selvom Magnus R. P. Hansen også underviser på Datalogi, så er det ved Informatik, hans største fokus ligger. På Informatik på RUC har han nemlig kæmpet for at få virkeligheden inden for på campus i undervisningen.

»Den måde vi strukturerer vores fagmodul på, det er ved at sige, at der er en virkelighed, og så inviterer vi virkeligheden ind på RUC. Når vi kører vores digitaliserings-camp, kommer der mellem fem og ti virksomheder udefra, som bare vildt gerne vil lave noget med nogle RUC’ere.«

Igennem digitaliserings-campen bliver der skabt et samarbejde om et projekt mellem studiegrupper fra Informatik og en virksomhed. Derefter arbejder de studerende næsten hele semesteret igennem med virksomheden. Magnus R. P. Hansen nævner, at selvom det godt kan virke skræmmende for en bachelorstuderende at skulle arbejde med et firma allerede under sin uddannelse, så er det lige så skræmmende i ude virkeligheden, og det er derfor en god læring at have med fra sin studietid.

»Virksomhederne siger alle sammen, at de ikke alene får noget ud af det samarbejde, der kommer til at køre, når man skaber alle de her projekter. De får faktisk også rigtig meget ud af at møde de studerende og fremlægge deres virksomheds problemstillinger for dem. For så bliver de mødt af de her fuldstændigt nytænkende, nysgerrige, innovative HumTekkere, som stiller virksomhederne tusind spørgsmål. Og når virksomhederne er færdige med dagens arbejde, så er de blevet bombarderet med spørgsmål og har allerede fået afsondret, hvor deres problemområde egentlig er.«

Lav ledighed

Igennem det tætte samarbejde, som RUC har med virksomheder i Informatik, kan Magnus R. P. Hansen også mærke efterspørgslen på informatikkere fra RUC. Udover at de virksomheder, der er med i samarbejdet, næsten altid kun har positive reaktion på samarbejdet, så oplever Magnus R. P. Hansen, at de færdiguddannede kandidater i informatik finder job inden for meget kort tid. Faktisk så kort tid, at de færdiguddannede fra 2016 havde en ledighed på 0 pct. Han peger også på, at selvom vi i vores nuværende verdenssituation oplever ansættelsesstop eller afskedigelser, så forsætter efterspørgslen på informatikker.

»Der er stadig behov for det teknologiske, fordi når vi skræller ned, så er der stadig behov for it-systemerne og de mennesker, som arbejder med dem. Så det er ikke sådan, at behovet for teknologien forsvinder. Tværtimod. Er der noget, den her krise har vist, så er det netop, at der er et behov for at forstå, hvad teknologien kan, og hvordan vi kan optimere den bedre.«

Nogle af dem som har kunnet mærke efterspørgslen på færdiguddannede informatikkere fra RUC, er Jesper, Ea og Malte. De blev alle tre færdiguddannet som kandidater i Informatik og Virksomhedsstudier fra RUC i sommeren 2018. Ea skulle vente på et arbejde tre uger, efter hun blev kandidat, og Malte Rasmussen skulle vente to måneder, men Jesper var den, som gik absolut i kortest tid uden arbejde. Han begyndte sit nuværende job hos NNIT, da han stadig var i gang med sin bachelor.

»Jeg blev kontaktede af en af vores lektorer, som havde set det her jobopslag og skrev til mig »Hey det her, tror jeg godt kunne være noget for dig,« fortæller Jesper over telefonen.

Han forklarer, hvordan han troede, at virksomheden ikke ville have ham, da han tænkte, de ledte efter en kandidatstuderende, men efter lidt sparring med en af sine underviser, fandt Jesper ud af, at alt det de efterspurgte hos studentermedarbejderen, havde han allerede fået lært på sit 4. semester på bacheloren. Jesper kan stadig mærke, hvordan efterspørgslen stiger på informatikkere og it-uddannede, da han stadig får op til 12 henvendelser om året fra andre firmaer, som prøver at headhunte ham over til deres virksomhed.

Broen mellem teknologi og menneske

I Jespers Høeg Bøttgers hverdag, som Advanced Business-konsulent hos NNIT i en ny afdeling, der hedder ”Digital Together,” arbejder han med at hjælpe virksomheder til at blive mere digitale igennem innovation og ny teknologi. Her har han især fordel af sin læring fra Informatik om at kunne formidle information mellem de teknologiske udviklere og salgspersonalet i virksomheden.

»Ude på Informatik (på RUC, red.), bliver vi aldrig rigtige eksperter i at lave en business case, eller at gå ud og tage et hardcore salg for forretning. Og vi bliver heller aldrig nogensinde super skarpe til at være udviklere, som kan lave en fed arkitektur (it-arkitektur, red.) eller udvikle det nye i Python, men til gengæld så forstår vi sprogene. Vi har en forståelse for, hvordan vi skal tale til de to verdener og samtidig være en bro imellem dem.«

Særligt én oplevelse om en forvirring med forkortelser har sat sig fast:

»Det var et møde, hvor der sad en tekniker og snakkede om IP og IP-adresser. Og der ved vi (informatikkere, red.) godt, at det er det her nummer til computeren, der definerer, hvad der er din internet-adresse. Men for den anden – salgspersonen som sad der – for ham var det en forkortelse inden for salg,« fortæller Jesper. Han blev derfor nødt til at træde til som tolk, da han kunne se, at sælgeren ikke kunne forstå at IP havde noget med internettet at gøre og omvendt, at teknikeren ikke kunne forstå, at sælgeren ikke kunne forstå, hvad IP-adresser var.

Og lige netop det med at være en bro mellem teknologien og personer er også noget af det, Magnus R. P. Hansen fremhæver som værende en god grund til at læse Informatik på RUC.

Åben dør politik

Magnus R. P. Hansen nævner også, at den store forskel mellem Informatik og Datalogi på RUC og de andre universiteter er, at de på RUC foretrækker en ”åben dør”-politik. Magnus R. P. Hansen holder selv meget af, at underviserne derved kan få lov at bruge ekstra meget tid på de studerende.

»Vi separerer ikke underviserne fra de studerende, som man gør på ITU, hvor der er lukkede kontorer, og hvor mange er blevet skubbet ud i nogle hjørner. På Informatik er underviserne og forskerne en del af miljøet sammen med de studerende. Og det synes jeg er noget af det fedeste overhovedet ved Informatik,« forklarer Magnus R. P. Hansen. Han synes især, det er fedt, fordi han får et godt forhold til de studerende, som gider bruge ham og hans kollegaer og oplever derfor selv, at han gerne vil give mere tilbage.

Ea Leighton Andersen, husker også denne ”åben dør”-politik, som en positiv læring under studietid hos RUC.

»Noget af det, jeg har været gladest for på RUC, er, at det har været et forholdsvist lille institut med ”åben dør”-politik. At dine undervisere er tilgængelige, og du er på fornavn med dem, og taler med dem på et hverdagsniveau. De ved også nogle gange, hvad din hund hedder, og du ved hvordan, det lige går derhjemme hos dem. Og hvis du har spørgsmål eller er frustreret over eksamen, så er du stort set altid velkommen til at komme ind til dem.«

Ea Leighton Andersen sidder til hverdag som intern databeskyttelsesrådgiver og risk-manager i ingeniørfagforeningen IDA. I sit arbejde kan hun stadig mærke, hvordan hun trækker på mange af de temaer, hun har mødt under både sin bachelor og sin kandidat, selvom hun godt kan huske, at da hun selv sad under uddannelse, var det lidt svært at se hvordan, det skulle bruges ude i det ”virkelige liv”.

Ea Leigthon Andersen anbefaler Humanistisk Teknologi til dig, som gerne vil være en del af den ”lille klub,” og som samtidig har lyst til at kunne skræddersy sin uddannelse ud fra et bredt katalog.

Hum-Teks brede vifte

Hendes tidligere medstuderende Malte Rasmussen, som nu arbejder som implementerings- og kundekonsulent hos PDC, kan også huske RUC og mere specifikt Humanistisk Teknologi, som værende en bred vifte af læring for ham. Og selvom uddannelsen favnede bredt, så oplever han, hvordan han stadig bruger mange af de metoder, han lærte igennem uddannelsens forløb.

»Jeg har både skrevet om byplanlægning af Amagerbrogade, og hvordan UX samt usability kan være med til at skabe en god brugeroplevelse i forbindelse med hjemmesider. Altså, jeg har været meget bredt omkring, hvilket har givet mig en god pakke til det jeg laver nu, og det bevirker samtidig, at jeg kan hjælpe til med en masse ekstra arbejdsopgaver,« forklarer Malte Rasmussen.

Roskilde Universitet – samarbejdets uddannelse

Én ting, som alle de tre tidligere studerende kan mærke, de har fået med fra RUC, er deres evne til samarbejde. De nævner alle tre, at det er en af de kompetencer, som virkelig skiller dem ud fra de andre i deres virksomheder. Malte Rasmussen afslutter sit interview med at sige:

»RUC, det er der, hvor man lærer at samarbejde. Selvfølgelig kommer man nogle gange i en dårlig gruppe, som er lidt svær at arbejde sammen med, men det lærer man jo også af.«

Bør du søge informatik?

Hvem håber du søger Informatik hos dig?

Til det spørgsmål svarer Magnus R. P. Hansen, at han især leder efter to typer personer, som er forskellige, men som hver især kan lære noget af Informatik:

»Den ene type er dem, som synes, det er rigtig rart at sætte sig ned, kigge på en skærm og arbejde med teknologi. Sådan nogle studerende, som er mere indadvendte, eller måske er de bare mere fokuseret på at løse nogle konkrete opgaver, som kan løses via teknologien. Den type personer er jeg interesseret i, men de skal samtidig også være interesseret i at gå ud over teknologien. Altså at gå ud og tale med mennesker, der anvender teknologien.«

Den anden type, Magnus R. P. Hansen leder efter, er en type, som er mere udadvendt, og som rigtig gerne vil arbejde med mennesker, men som også har lyst til at lære noget omkring teknologien, og hvordan den fungerer.

»Vi er meget interesseret i begge typer. Man skal have lyst til at lære noget om både den konkrete teknologi, men også lære noget om, hvordan den konkrete teknologi bliver brugt af mennesker.«