689 underskrifter. 689 stemmer. 689, der har været udsat eller vidne til grænseoverskridende adfærd. Det var status fredag i sidste uge, da en underskriftsindsamling med fokus på at slå fast, at sexisme og grænseoverskridende adfærd foregår på landets universiteter, blev offentliggjort. Underskriftsindsamlingen er stadig i gang, og når den lukker i næste uge, vil det endelige tal blive opgjort. Initiativtagerne bag regner med, at langt over 700 mænd og kvinder allerede nu har skrevet under, og det tal bliver kun ved med at stige.

Indsamlingen går både ud på at indsamle underskrifter fra de kvinder og mænd, der enten har oplevet sexisme på egen krop eller været vidne til det over for andre, for at dokumentere omfanget af sexisme; men også at indsamle vidnesbyrd – der kan være anonyme – for at vise, hvad det er, nogle er blevet udsat for.

Kønsforsker på RUC, Lene Bull Christensen, er en af de 16 forskere, der står bag underskriftsindsamlingen. For hende handler det simpelthen om solidaritet med dem, der bliver udsat for sexistisk adfærd. I særdeleshed ser hun et bestemt ansvar over for sine yngre kolleger, der sidder i mere løse ansættelser, end hun selv gør. 

»Fordi det her handler så meget om magt, er det jo dem, der sidder i en mindre sikker position, som er mest udsatte over for sexistisk adfærd. Derfor er det også vigtigt, at vi, der sidder i mere sikre positioner, tager en kamp for dem,« siger hun. 

Kvinder i løse ansættelser er mere udsatte

I dag skal man igennem et ph.d.-studium, en post.doc.-ansættelse og en adjunkt-stilling, som alle er tidsbegrænsede stillinger, før man kan blive fastansat som lektor på et universitet. Det tager mange år at komme dertil, og i mellemtiden er man afhængig af at skabe gode forskningsresultater. 

»Der er sket det, at det er blevet meget svært at få et selvstændigt post.doc.-stipendium. Man skal ofte være med i en større ansøgning med nogle seniorforskere, som jo gør, at man er stærkt afhængig af at have gode relationer til sine kolleger. På den måde er man i en meget prekær situation,« siger Lene Bull Christensen og fortsætter:

»Det er bare ét eksempel på, at man kan stå i en situation, hvor det kan være rigtig svært at sige fra over for en seniorkollega, fordi man gerne vil holde muligheden for at hoppe med på et forskningsprojekt med vedkommende åben.«

Fra hverdagssexisme til alvorlige krænkelser

Den adfærd, der udfolder sig på universiteterne, spænder ifølge Lene Bull Christensen lige fra hverdagssexisme til alvorlige overgreb og magtmisbrug. Med underskriftsindsamlingen er der også blevet opfordret til anonymt at indsende vidnesbyrd, der ligeledes bekræfter problemets omfang.  

Selvom Lene Bull Christensen selvfølgelig mener, at de allermest alvorlige hændelser, hvor der decideret bliver anvendt magtmisbrug, skal tages mest alvorligt, peger hun også på den ødelæggende effekt, hverdagssexisme kan have. 

»Der er denne her underskov af det, man på engelsk ville kalde ”Death by a thousand cuts” – altså det er alle mulige småting i hverdagen, som hver for sig virker latterlige at pege ud, men som alligevel skaber en kultur af, at kvinder er ret trælse og latterlige. Der er stadigvæk spor af nogle strukturer, hvor mænd er vant til at blive hørt og have ret til at bryde ind og tale over andre mennesker,« siger hun.

Vidnesbyrd skaber dominoeffekt

Antropolog, kønsforsker og lektor på Kultur- og Sprogmødestudier på RUC, Christian Groes, støtter op om #metoo-bølgen og i særdeleshed den underskrifts- og vidnesbyrdindsamling, der er i gang lige nu. Han mener, at det er vigtigt at få konkretiseret problemets omfang, og at flere underskrifter og vidneudsagn gør sagen stærkere. 

»Der kan jo opstå en tidsånd og et revolutionært moment, som kan have en dominoeffekt, fordi nogle står frem og inspirerer andre. Der er noget, som tidligere er blevet holdt nede af forskellige årsager, og derfor er det som en boble, der springer,« siger han. 

Man kan som krænket eller forulempet altså opleve enten at få genskabt minder om sexisme, overgreb og grænseoverskridende adfærd, der ellers var undertrykt, eller blot blive inspireret til også at turde fortælle sin egen historie, påpeger Christian Groes.

Mænd skal både se indad og skride ind over for krænkende adfærd

Og mænd spiller især en vigtig rolle i den situation, vi står i lige nu. Der er flere ting, mænd kan gøre, mener Christian Groes. De kan sige fra, når de ser nogen blive udsat for ubehagelig og uacceptabel adfærd, og de kan sætte gang i en selvransagelse.

»Det handler både om at se indad, men også om at gøre opmærksom på og skride ind over for det, hvis man er vidne til grænseoverskridende adfærd. Og så er det vigtigt at støtte de kvinder, der oplever grænseoverskridende adfærd,« siger han.

Et andet vigtigt aspekt er, at der er reelle konsekvenser ved at udsætte andre for grænseoverskridende adfærd, og det er vigtigt at bakke op om disse konsekvenser, påpeger Christian Groes. 

»Den første bevægelse i 2017 og 2018 fik ikke nogen synderlige konsekvenser herhjemme, som den gjorde andre steder i verden. Her ser jeg, at det er vigtigt at tage fat på de meget strukturelle krænkelser fra dem, jeg kalder seriekrænkere, og som ofte kommer fra samfundets top,« siger han.

Rektor Hanne Leth: Mulighed for mere gennemslag

På Roskilde Universitet hilser man initiativet velkomment, og man er i ledelsen ikke overrasket over det tilsyneladende store omfang af problemet med overgreb, krænkelser og sexisme. 

»Jeg synes, det er rigtig stærkt, at nogle har fortalt om deres oplevelser. At stå frem anonymt er selvfølgelig nemmere, men jeg synes, det er rigtig godt, at de gør det, og dermed faktisk løfter oplevelserne op over det personlige niveau, og vi har alle sammen stor respekt for det,« siger rektor på RUC, Hanne Leth. 

Hun ser netop det store fokus som en god mulighed for rent faktisk at få løst de problemer, der er ude på de danske universiteter, på en god og konstruktiv måde.

»Vi ser det som en mulighed til at få mere gennemslag for de her ting, som jo handler om, hvordan vi hver især opfører os. Derfor har vi sat disse initiativer i gang nu, fordi der er et momentum til at rykke videre,« siger hun og fortsætter: 

»Jeg synes, det har været enormt konstruktivt, for ingen ønsker unødig personforfølgelse, men vi vil gerne have disse eksempler på hverdagssexisme frem, for det kan vi alle sammen bruge til at høre, hvad det egentlig er, der foregår. Og hvis der er egentlige sager eller overgreb, så er det også vigtigt at få dem frem og få stoppet den adfærd.«

På baggrund af underskriftsindsamlingen har RUC netop sat gang i nye initiativer, der på medarbejder-niveau indebærer øget dialog mellem de ansatte og tillidsrepræsentanterne, bedre intern kommunikation, genopstart af RUCs ligestillingsudvalg med yderligere fokus på diversitet samt to temadage med forsker i krænkelser, Mille Mortensen.

Vi skal sætte gang i kulturelle forandringer

Lene Bull Christensen håber, at underskriftsindsamlingen og de mange vidnesbyrd kan være med til at skabe en kulturændring, der kan gøre op med en konstant nedgørelse af at beskæftige sig med disse problematikker  og det syn, der hedder, at kvinder blot er for nærtagende.

»Vi vil gerne væk fra det her med at kvinder er for nærtagende. Det er jo også en af de kulturelle problematikker, der ligger i, at der ikke bliver gjort op med det her problem,« siger hun.

Lene Bull Christensen anerkender, at en sådan kulturel forandring tager tid, men allermest håber hun, at man fra universiteternes side begynder at kigge meget mere aktivt på de magtstrukturer og magtrelationer, som personer i løse ansættelser skal indgå i. 

»Jeg håber, at man på universiteterne og i sektoren generelt begynder at tænke mere over hvilke magtpositioner, der bliver opbygget imellem junior- og seniorforskere,« siger hun. 

Eliten påvirker praksis for resten af samfundet

Christian Groes mener ligeledes, at magt er en vigtig faktor, når det kommer til ovenstående problemer. Og derfor er det endnu mere vigtigt at få belyst, at krænkende adfærd udløser reelle konsekvenser.

»Ifølge kønsforskeren Raywun Connell bliver den praksis, der udøves i toppen af samfundet, kopieret hele vejen ned igennem samfundet. Det betyder, at så længe, der er krænkere i toppen, som slipper uden konsekvenser, kan det smitte ned igennem hele hierarkiet og blandt mænd i alle samfundslag,« siger han.

Han påpeger ligeledes, at det udløser et ekstra lag til problematikken, hvis en leder står bag krænkelsen, da det så bliver endnu sværere for en forulempet at gå til ledelsen med sine oplevelser. Christian Groes mener heller ikke, at det er tilfældigt, at mange af de vidnesbyrd, vi i øjeblikket hører og læser, stammer fra oplevelser, der er foregået i samfundets top. Han mener, at især mænd i den politiske, kulturelle og økonomiske elite anses som særligt urørlige, hvor forskerverdenen ligger et sted mellem den politiske og kulturelle elite.

»Akademia er i hvert fald at betragte som en form for elite i samfundet, og derfor er der også et ekstra ansvar forbundet med området. Ansvaret gælder selvfølgelig alle arbejdspladsser i samfundet, men i særdeleshed i eliten på baggrund af Connells teori om hegemonisk maskulinitet og den effekt, det har ned igennem hele samfundet,« siger han.

Lektor i Uddannelsesvidenskab på Aarhus Universitet, Mie Plotnikof, er også en af initiativtagerne bag underskriftsindsamlingen. Hun fortæller, at man i initiativgruppen i øjeblikket afventer at få de sidste underskrifter samlet ind, før man går videre med næste skridt i processen, mens alle i gruppen er i gang med – internt på hver sit universitet – at have drøftelser med baglandet om tiltag, der skal sættes i gang.

»Vi vil gerne have udarbejdet en udgivelse med og om underskriftsindsamlingen, men vi har ikke endeligt besluttet, hvordan den skal tage sig ud. Det kan være en hvidbog eller en antologi, hvor vi har de forskellige vidnesbyrd med, men hvor vi måske også får kategoriseret vidnesbyrdene i forhold til forskellige tematikker eller tendenser,« siger hun.