‘Tidsbegrænsede stillinger skaber a- og b- hold’ 
Artikel l 29.01.2018

Tidsbegrænsede stillinger skaber a- og b- hold

P
Politik
Artikel l 29.01.2018
13 min
Maja Pode Blarke
Ansatte uden fast grund under fødderne har sværere ved at blive en del af fællesskabet, og mange føler skyld og skam over at sidde i en prekær situation, viser nyt forskningsprojekt.

Skrevet af

Nanna Stærmose

Freelancejournalist

Når universitetsstuderende sætter sig til rette i auditoriet og retter blikket mod underviseren, er der stor sandsynlighed for, at de ser en person, der arbejder flere timer end vedkommende får løn for, ikke har ret til pension, MUS-samtale og efteruddannelser, og som måske stykker sit arbejdsliv sammen af flere jobs. Tal fra Finansministeriet viser, at hver tredje VIP’er (videnskabeligt personale) på landets syv universiteter er ansat i en såkaldt prekær stilling – altså på usikre vilkår. Det skaber ifølge nyt forskningsprojekt et a- og et b-hold blandt det videnskabelige personale.

»Projektet viser blandt andet, at det er svært for folk i usikre stillinger at komme med i forskningsgrupper og projekter,« siger Niels Warring, lektor ved Institut for Mennesker og Teknologi på RUC. Han har i samarbejde med tre kolleger undersøgt, hvordan ansatte i midlertidige eller deltidsstillinger på blandt andet universiteterne oplever deres situation.

»En af vores interviewpersoner beskrev sig selv som en slags polyfilla, der blev brugt til at fylde huller ud med. Det illustrerer problemet meget godt,« siger Niels Warring.

Problemet er ifølge forskeren, at disse ansatte ikke bliver set som ligeværdige kolleger med samme rettigheder og muligheder som deres fastansatte kolleger.

»For at kunne kvalificere dig på universitetet, skal du publicere forskning, hvilket typisk er forbundet med at være med i nogle forskningsfællesskaber. Men der hersker en kultur på universitetet, hvor sådanne fællesskaber ofte kun er for fastansatte,« siger Niels Warring.

Adgangen til fællesskabet handler ifølge ekstern lektor ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på RUC, Tore Holst, om, i hvor høj grad han er villig til at leve på en sten.

»Hvis jeg kun arbejder de timer, jeg får betaling for, kommer jeg ingen vegne i forhold til at blive en del af det etablerede forskningsfællesskab,« siger han.

Flere i usikre stillinger

Tal fra Finansministeriet viser, at antallet af prekære VIP’ere ved danske universiteter er steget med 27 procent fra 2010 til 2016. I 2016 er andelen således 36 procent – altså er over hver tredje VIP’er ikke fastansat. Regnes Ph.d.-studerende med udgør de usikre ansættelser over 60 procent af det samlede VIP-personale på danske universiteter.

På RUC er tallet lidt mindre. Her er det ‘kun’ hver fjerde VIP’er, der ikke har fast grund under fødderne eller fuld tid.

Niels Warring ser det som et udtryk for, at universiteterne er presset på økonomien og derfor vælger at dække en større andel af undervisningen med midlertidigt ansatte deltidsundervisere.

»Det er en uholdbar situation. Mange deltidsundervisere er faglige eksperter, som universiteterne i stedet burde tilbyde faste stillinger samt knytte dem til forskningsgrupper, så også udvekslingen mellem undervisning og forskning blev sikret,« siger han.

Netop den forskningsbaserede undervisning, som universiteterne er forpligtede til at give de studerende, er ofte et tema, der dukker op, når fokus falder på de mange løse ansættelser.

»Når universitet bruger os eksterne lektorer til så stor en del af undervisningen uden at betale os for at forske, kan de ikke forvente, at vi leverer forskningsbaseret undervisning,« siger Tore Holst.

Men de studerende lider ingen nød, for de fleste ser, ligesom Tore Holst selv, stillingen som et trinbræt til en videre forskerstilling, og derfor bruger de mange ubetalte timer til at forske ved siden af undervisningen.

»I realiteten får de studerende den undervisning, de har krav på, men det er på bekostning af, at mange undervisere ligger mange gratis timer på universitetet,« siger han.

Men trods god undervisning mener Tore Holst alligevel, at det kan have konsekvenser for de studerende.

»Det skaber naturligvis en usikkerhed ikke at vide, om en vejleder eller underviser er ansat ved næste semester. Nogle gange er vi jo helt fremme ved studiestart, før det bliver bekendtgjort, hvem der er underviser på et givent fag,« siger han.

Høj faglighed koster

Når ansatte lægger engagement og ekstra timer i deres usikre ansættelser, hænger det ifølge Niels Warring sammen med, at mange går meget langt for at få lov til at arbejde inden for deres fag.

»Det faglige engagement er stort, og det betyder, at der er mange på deltid, der ikke får løn for alle de timer, de reelt arbejder,« siger han.

Tore Holst værner også om sin faglighed, men peger også på, at produktet af den tid og tankevirksomhed, han lægger på universitetet kan være svært at omsætte til et job i en anden branche. Han kalder det for en ‘matadorvaluta’, der ikke er omsættelig uden for universitetsverdenen.

»De BFI-point jeg har fået for min seneste videnskabelige artikel om slumtourisme har ikke den store værdi udenfor universitetet. Så når du først er begyndt at investere i det her system, har du et klart incitament til at blive,« siger han.

Så det gør Tore Holst. For han har investeret en hel del allerede.

Siden han blev færdig med sin kandidat i 2009, har han både arbejdet som ekstern lektor, forskningsassistent og som ulønnet ph.d-studerende på en speciel ordning, som RUC på et tidligere tidspunkt havde indført. Målet var at få sin ph.d-grad og siden en fastansættelse.

Førstnævnte fik han i 2016, og det lykkedes da også at skaffe midler til at finansiere sidste del af forskeruddannelsen. Men han skønner, at han stadig arbejdede gratis i omkring halvandet år. Fastansættelsen venter han stadig på og for at få det til at løbe rundt økonomisk, supplerer den 41-årige familiefar sin universitetskarriere ved at skrive rejsebøger og lave rundvisninger for FOF på Nationalmuseet og Arbejdermuseet.

»Det er både sjovt og frustrerende at sammensætte mit arbejdsliv på den her måde. Det positive er, at jeg har en frihed til at prøve andre ting, men jeg lever med en konstant usikkerhed både i forhold til min hverdag, men også i forhold til fremtiden og ikke mindst de manglende pensionsindbetalinger,« siger han.

Prekært ansattes rettigheder:

Eksterne lektor

Stillingen: Midlertidig eller fast deltisstilling
Pension: Ikke berettiget
MUS-samtale: Ikke berettiget
Efteruddannelse: Ikke berettiget
Overenskomst: Ikke dækket, men dækket af aftale om eksterne lektorer ved universiteter m.v.
Timesats: 247 kr. – mulighed for at aftale tillæg
Forberedelse: 2½ time pr. forelæsningstime
Timeloft: Må maks arbejde 500 timer om året, kan dog udgøre op til 780 timer
Løn under sygdom: Ret til løn, med mindre de har fuldtidsbeskæftiget et andet sted, i så fald skal timer, der aflyses på grund af sygdom afholdes på et andet tidspunkt.
Barsel: Omfattet af aftalen om barsel, dog ikke, hvis de har fuldtidsarbejde et andet sted

Kilde: Ellen Gydesen, Djøf.

»Det faglige engagement er stort, og det betyder, at der er mange på deltid, der ikke får løn for alle de timer, de reelt arbejder,«

Retssag mod RUC

Pension er også på dagsordenen hos tidligere ekstern lektor ved blandt andet RUC, Tom T. Kristensen. Han har blandt andet forsket i arbejdsmarked og især græske forhold og har i store dele af sit arbejdsliv været løst tilknyttet – i perioder op til tre steder ad gange. Sammen med tre andre tidligere eksterne lektorer hyrede han for fem år siden en advokat til at føre en retsag mod RUC.

»Vi mener, at der bør være lige og forholdsmæssige rettigheder for løstansatte som for faste. Vi vil gerne gøre op med den herskende kultur, der fremmer, at alt for mange knokler løs i usikre ansættelser, uden at de kommer nærmere en fast stilling. Det er udnyttelse af en gruppe, der står svagt på arbejdsmarkedet,« siger Tom T. Kristensen.

Han og kollegerne mener, at deres tidligere arbejdsgiver skylder dem pension, at de er blevet uretmæssigt fyret, da de lagde sag an, og at RUC har holdt dem hen i usikre ansættelser i længere tid, end loven tillader. Det sidste gav landsretten dem medhold i, men det var ikke nok til at vinde sagen, der nu er overtaget af hovedorganisation Akademikerne og anket til Højesteret, hvor den er berammet til hovedforhandling den 3. april 2018.

Dansk Magisterforening kalder det en principiel sag, som de håber kan bringe præcedens for bedre vilkår for andre løstansatte.

Det håber Tom T. Kristensen også. Udover den manglende pensionsindbetaling har han heller ikke haft adgang til hverken MUS-samtaler, efteruddannelse og andre sociale goder, der knytter sig til et almindeligt lønmodtagerjob. Alligevel blev han ved – noget som han ikke fortryder.

»Jeg brænder for mit fag, sociologi, for sociale arbejdsforhold og Grækenland, derfor blev jeg ved. Men jeg ved, at jeg ville have fået publiceret mere, hvis jeg havde haft bedre ansættelsesvilkår med betalt tid til forskning,« siger han.

Løs ansættelse giver skyldfølelse

Tom T. Kristensen retter sin vrede mod systemet. Det samme gør de fleste i Niels Warrings forskningsprojekt. Men forskerne opdagede også, at en del sad med en følelse af skyld og skam.

»Vi oplevede, at flere var skamfulde over at sidde i den her situation. Det kunne for eksempel komme til udtryk gennem selvbebrejdelser – kunne de have løst en opgave bedre og dermed stået stærkere i forhold til en fast stilling,« siger han.

Skyldfølelsen udspringer typisk af en frustration over, at det føles urimeligt at blive holdt i en usikker stilling uden udsigt til at opnå bedre vilkår og mere sikkerhed.

»Det lægger jo et enormt pres på den enkelte, og det er klart, at det er belastende i længden at føle at lige meget, hvad du gør, så slår du ikke helt til,« siger Niels Warring.

Skyldfølelsen er også med til at forstærke billedet for den enkelte af ikke rigtigt at høre til på en ligeværdig måde.

»Det, sammenlagt med at de ikke har samme adgang til det faglige fællesskab på lige fod med deres faste kolleger, er med til at fastholde denne gruppe i en svag position,« siger Niels Warring.

Selv om de deltidsansatte affinder sig med deres situation og indretter sig økonomisk efter omstændighederne, slipper usikkerheden dem aldrig helt.

»Til trods for, at de erfarer, at der semester efter semester er bud efter dem, så slipper de aldrig følelsen af usikkerhed, for hvad nu hvis der ikke er timer til næste semester? Følelsen af midlertidighed bliver for mange opslidende i længden,« siger Niels Warring.

Ansvaret hviler på flere skuldre

Ansvaret for at forbedre vilkårene for de løstansatte hviler ifølge Niels Warring på flere skuldre.

»Politisk er der en voldsom diskrepans, når der på den ene side bliver sagt, at uddannelse er enormt vigtig samtidig med, at der hvert år bliver sparet på området.«

Samtidig mener han, at universitetsledelsen i højere grad burde tage ansvar. Det kunne de gøre ved at inddrage gruppen af løst ansatte i samtaler om karriereudvikling og ved i højere grad at udnytte de eksisterende muligheder for at skabe bedre ansættelsesvilkår.

»Vores interviewpersoner savner anerkendelse og opmærksomhed fra ledelsen. Nogle har været ansat i årtier uden nogensinde at have haft en samtale med deres institutleder, det burde være til at gøre noget ved,« siger han.

Men ansvaret ligger også hos ham selv og hans faste kolleger.

»Vi skal i højere grad se vores kolleger i usikre ansættelser som en ressource, som vi skal inkludere i forskning, publicering og uddannelsesudvikling,« siger han.

Fagforeninger skal på banen

Endelig er der fagforeningerne, der ifølge forskeren skal se at komme på banen og have større opmærksomhed på de usikre ansattes vilkår.

»Vores interviewpersoner opfatter, at fagforeningerne har mere fokus på deres fastansatte kolleger, og flere siger, at de ikke har fået tilstrækkelig hjælp, når de har haft brug for det,« siger Niels Warring.

Tore Holst er heller ikke imponeret over fagforeningens engagement, men oplever god opbakning fra sine faste kolleger. Flere bakkede op, da eksterne kolleger tidligere på året blev inviteret til et fælles seminar for VIP’ere. Det eneste, der ikke var fælles, var lønnen. Mens de fastansatte brugte deres betalte arbejdstid på mødet, måtte de eksterne lektorer bruge deres fritid. Det påpegede blandt andre Tore Holst over for ledelsen.

»Ledelsen forklarede, at de blot havde set det som en måde at inkludere de eksterne lektorer og sagde samtidig, at de, der mente, at de kunne udføre deres arbejde uden den information, der blev givet på seminaret, gerne måtte blive væk. Problemet er jo bare, at de fleste eksterne lektorer brænder efter mere betalt arbejde, snarere end at kunne slippe for seminarer, der er vigtige for at de kan udføre deres job,« siger han.

Prekært ansattes rettigheder:

Undervisningsassistenter

Stillingen: Tidsbegrænset (Maks tre år) deltidsstilling. Ansættelsen kan varer i op til 3 år. Mulighed for genansættelse dog højst to gange.
Pension: Ikke berettiget
MUS-samtale: Ikke berettiget
Efteruddannelse: Ikke berettiget
Overenskomst: Ikke dækket
Timesats: 236,28 kr.
Forberedelsestid: 1½ time pr. undervisningstime
Timeloft: Må maks arbejde 780 timer om året
Løn under sygdom: Ret til løn i højst tre måneder, og kun hvis de ikke har fuldtidsbeskæftigelse andet sted.
Barsel: Omfattet af aftalen om barsel, dog ikke, hvis de har fuldtidsarbejde et andet sted

Kilde: Ellen Gydesen, Djøf.

»Det er udtryk for en strategi, hvor man vælger at oprette midlertidige stillinger, som tidligere ville have været faste stillinger. Det skaber for en større og større andel af arbejdstagerne en usikkerhed, der ikke kun griber ind i folks mulighed for at skabe sig en karriere, men også deres private liv, familieplanlægning, huskøb, ferier mm.«

DM: »Vi har fokus på prekære«

Hos Dansk Magisterforening afviser formand Camilla Gregersen, at de kun er en fagforening for de fastansatte.

»Vi betragter midlertidige ansættelser som et problem, og det er noget, vi har fokus på,« siger hun.

Det gør DM blandt andet ved at have bedre vilkår for midlertidigt ansatte som et punkt på deres liste over krav til de kommende overenskomstforhandlinger, der går i gang i det nye år.

»Vi arbejder på, at der kommer flere faste stillinger, for det er slidsomt at være i en midlertidig stilling. Vores lokale tillidsrepræsentanter på universiteterne er meget opmærksomme på, at der skal gøres noget særligt for den gruppe, for eksempel at de midlertidigt ansatte får forbedrede MUS-samtaler,« siger formanden.

Hun anerkender samtidig, at universiteterne er pressede på økonomien og opfordrer derfor til, at de tænker anderledes i forhold til den måde, de fordeler og bruger pengene på.

»Vi har set, hvordan nogle museer har haft modet til at fastansætte flere, fordi de turde satse på, at hente nok eksterne midler fra eksempelvis fonde, der kunne finansiere medarbejderne,« siger hun og henviser til, at Danmark har en flexicurity-model, der gør det let for en arbejdsgiver at fyre og hyre medarbejdere, og derfor bør universiteterne ikke være så bange for at give deres ansatte fast grund under fødderne. De prekære selv opfordrer hun til at være i kontakt med deres tillidsrepræsentant og underrette om forholdene.

»På den måde kan vi blive opmærksomme på nuancer og problematikker, så deres interesser kan blive varetaget bedst muligt,« siger Camilla Gregersen.

Rektor er tavs

RUC Paper har stillet en række spørgsmål til rektor på RUC, Hanne Leth Andersen, vedrørende universitetets rolle i forhold til at forbedre arbejdsvilkårene for ansatte på deltid og i tidsbegrænsede ansættelser. Men grundet den omtalte retssag ønsker hun ikke at stille op til interview, men siger i en mail:

»D-VIP’ere er vigtige medarbejdere, som er med til at skabe gode uddannelser for vores studerende. Vi er optaget af at sikre ordentlige ansættelsesvilkår for alle medarbejdere – også for DVIP. Vi ønsker, at RUC skal være en god arbejdsplads for alle – inden for de rammer og vilkår der følger af lovgivning, stillingsbekendtgørelse og overenskomster.«

KU-prekærer går til kamp

På Københavns Universitet har en gruppe på Det Humanistisk Fakultet anført af postdoc Dan Vesalainen Hirslund organiseret sig i en T-VIP-gruppe. T står for tidsbegrænset, og formålet er at skabe opmærksomhed om de forhold, som tidsbegrænsede og deltidsansatte arbejder under.

»Vi så gerne, at universitet fastansætter flere. Der hersker en kultur, hvor de helst ikke fyrer folk, og derfor er de forsigtige med at fastansætte. Men faktisk så vi hellere, at folk var faste og så blev fyret, hvis budgettet ikke rakte til, at de blev,« siger Dan Vesalainen Hirslund.

Målet er ikke, at alle skal sidde i faste stillinger, det ved Dan Vesalainen Hirslund godt ikke er realistisk.

»Netop derfor er det afgørende, at der for ansatte i prekære stillinger er nogle rimelige vilkår. For eksempel at vi forsker på lige vilkår som de fastansatte,« siger han.

Usikre ansættelser forsvinder ikke

Niels Warring regner med, at prekære arbejdsforhold vil brede sig yderligere, og kalder det en tendens i samfundet.

»Det er udtryk for en strategi, hvor man vælger at oprette midlertidige stillinger, som tidligere ville have været faste stillinger. Det skaber for en større og større andel af arbejdstagerne en usikkerhed, der ikke kun griber ind i folks mulighed for at skabe sig en karriere, men også deres private liv, familieplanlægning, huskøb, ferier mm.,« siger han.

Tore Holst indretter sig også efter, at han ikke har et særligt stort økonomiske råderum, og han påpeger den manglende pensionsindbetaling som et stort problem. Han brænder dog så meget for sit fag og sin forskning, at han inden så længe sætter sig i et fly og rejser til USA for at deltage i The American Association of Geographers store årlige konference. Her skal han skal præsentere en del af sin nye bog, ’The Affective Negotiation of Slum Tourism’, sammen med det slumturismenetværk, han er en del af. For egne penge vel at mærke.

»Det er et grundvilkår for både løstansatte og fastansatte på universitetet, at vi arbejder langt mere, end vi får løn for. Forskellen er bare at de fastansatte får en løn de kan leve af, blandt andet fordi de må arbejde flere timer end for eksempel eksterne lektorer,« siger han og retter et sidste skud mod fagforeningerne.

»De er ofte fortalere for at beholde timeloftet, fordi de tror, det gør det sværere for universiteterne at fastholde medarbejdere i løse ansættelser. Det er forkert. Vi tager, hvad vi kan få, fordi alternativet ofte er dagpenge. Resultatet er ikke flere fastansættelser, men blot ringere vilkår for de løstansatte,« siger Tore Holst.

Prekært ansattes rettigheder:

Videnskabelige assistenter

Stillingen: Tidsbegrænset del- eller fuldtidsstilling –  ingen mulighed for genansættelse ud over 3 år
Pension: Ret til17,1 procent af deres løn
MUS-samtale: Berettiget
Efteruddannelse: Berettiget
Overenskomst: Dækket af overenskomst for akademikere i staten
Timesats: Mellem 174 – 208 kr. (ekskl. pension) med mulighed for tillæg
Timeloft: Ikke noget timeloft
Løn under sygdom: Videnskabelige assistenter har ret til løn under sygdom samt barnets 1. og 2. sygedag.
Barsel: Omfattet af den statslige barselaftale dvs. ret til barsel med løn, som andre statsansatte, men kun så længe ansættelsen løber.

Kilde: Ellen Gydesen, Djøf.