Udgifter til frafald og omvalg på videregående uddannelser beløber sig til op mod en mia. kr. om året, lyder et estimat fra en rapport udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) i samarbejde med Dansk Industri tilbage i 2013. Ifølge Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker hos AE, er det beløb efter alt at dømme ikke blev mindre siden, snarere tværtimod, og det ærgrer Uddannelses- og Forskningsminister, MF, Søren Pind (V).

”Uanset hvad den præcise udgift er, så er det da brandærgerligt at bruge en masse penge på frafald, når de kunne bruges på at uddanne de unge bedre i stedet. Det kunne give dem flere timer og mere feedback for eksempel,” siger han.

LÆS OGSÅ rapporten fra AE og DI: Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse

Folk bør kunne vælge om

Både venstre og højrefløjens politikere er enige om, at det er et højt beløb, men de er ikke enige om, hvorvidt beløbet bør betragtes som en udgift.

Christine Antorini, MF og vikarierende uddannelsesordfører for Socialdemokraterne er enig.

”Rent økonomisk er en mia. kr. mange penge, og det vil jo gøre godt i en uddannelsessammenhæng, hvis den milliard blev brugt til uddannelse i stedet for omvalg og fravalg,” siger Christine Antorini.

Henrik Dahl, MF og uddannelsesordfører for Liberal Alliance, vil hellere prioritere andre områder først.

”Det er ret vigtigt, at folk kan vælge om. I et eller andet omfang er der noget tab, der er indregnet i, at vi har de muligheder, som vi har. Derfor står det ikke højt på min liste over ting, der skal ændres,” siger han og tilføjer:

”Man skal også huske på, at man bliver mere motiveret af at komme på den rette hylde. Så man kunne forestille sig, at velmotiverede mennesker tjener flere penge til sig selv og til statskassen i sidste ende. Det vil jo være svært at nå derhen uden muligheden for at vælge om.”

Tilrettelæg undervisning til den enkelte

Bjarke T. Hartkopf fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) pointerede i artiklen ”Studerendes frafald koster en mia. kr. om året, men er det overhovedet en udgift,” at vi stadig ved meget lidt om, hvad der egentlig fører til studerendes frafald. Det eneste, han med sikkerhed kan sige, er, at studiestarten og det såkaldte ”møde med uddannelsen” spiller en stor rolle. Mødet med uddannelsen kan være påvirket af alt fra sociale over økonomiske til faglige forhold. Der er bred enighed hos alle politikere om, at det er to vigtige områder at prioritere.

”Der er ingen tvivl om, at undervisningsformerne betyder noget for, om man bliver ved eller falder fra. Det ville give god mening at gå ind i, hvad god undervisning er til forskellige studerende,” siger Christine Antorini.

Sofie Carsten Nielsen bakker op.

”Jeg tror, det er rigtigt, at også på de videregående uddannelser har vi brug for at tilrettelægge undervisningen med mere fokus på kvalitet for den enkelte. For vi har brug for uddannelser med studerende med mange forskellige baggrunde,” siger hun.

Henrik Dahl mener grundlæggende ikke, at man skal ændre på uddannelsernes struktur, som den er i dag.

”Selvfølgelig skal man møde de studerende, der hvor de er, men man skal også lære at sætte sig på sin røv og høre, hvad læreren siger og tage nogle noter. Man må også stille nogle krav til sig selv. Alt med måde. Det dur ikke at tro, at studerende er lavet af bøhmisk krystal. De studerende er også nødt til at lære at klemme ballerne sammen.”

Mere præcise undersøgelser nødvendige

Han mener, at der er brug for mere præcise undersøgelser af frafaldenes karakter og et bedre overblik over, hvilke uddannelser der er brug for i fremtiden, hvis man skal gribe ordentligt ind.

Tænketanken Kraka arbejder i øjeblikket på en analyse af, hvilke faglige kompetencer der bliver brug for inden for de næste årtier. Allerede nu er det ifølge Jens Hauch muligt at konkludere, at der bliver brug for flere studenter fra naturvidenskab og færre fra humaniora.

”Spørgsmålet er, om alle børn i folkeskolen skal lære programmering? Og om unge fremover ikke bør bore sig for langt ned i én ting i de tidlige år, men snarere bør lære grundlæggende naturvidenskab og grundlæggende sprog?” siger Jens Hauch, og henviser dermed til nogle af de spørgsmål, de har stillet sig selv, inden arbejdet med analysen gik i gang.

Inspiration fra norske centre

Når det handler om inspiration fra andre lande er Christine Antorini meget inspireret af de norske centre for Fremragende Uddannelse (Sentre for Fremragende Utdanning), som blev oprettet i 2010 og har til formål at stimulere universiteter og højskoler til at udvikle deres studiemiljøer.

”De arbejder netop med en forskningstilgang til, hvilke typer undervisningsforløb, der virker, og fokuserer på at udvikle pædagogik og didaktik på de videregående uddannelser. Jeg tror, man simpelthen har forsømt det herhjemme.”

Selv om de norske centre sagtens kan tjene som inspiration, er det vigtigt at huske, at Norge slet ikke kæmper med omvalg på samme måde som Danmark. Ifølge Martin D. Munk minder Danmark meget om Sverige, når det kommer til uddannelse, mens der er større forskel til Norge og Finland.

”Danmark har igennem mange år været førende, når det handler om omvalg og flydende rammer for studerende. Simpelthen fordi vi er førende på det frisatte og individualiserede liv. I Finland og Norge er forholdene i højere grad bundet til religion. Det er lidt fortegnet, men ikke helt forkert.”