I 2016 kom RUC for første gang på en af de internationale ranglister, der hvert år rangerer universiteter verden over. Dengang var placeringen 501-600 ud af de 1.100 universiteter på Times Higher Educations liste. Nu er den 401-500. Det er dog fortsat den suverænt laveste placering iblandt de danske universiteter med undtagelse af IT-universitet, som ikke er med på listen.

Ifølge prorektor Peter Kjær er den lave placering ikke et tegn på, at RUC er et dårligt universitet. Placeringen skyldes andre faktorer:

»Vi kan se en sammenhæng mellem, hvor mange ressourcer universiteterne har, altså hvor store de er, og hvor højt de ligger på listen. Der hvor vi kan se, at vi ligger lidt under de andre danske universiteter, er i forhold til, hvor ofte vores publikationer citeres. Vi har en hypotese om, at det blandt andet skyldes fordelingen af vores fagområder,« fortæller han.

RUC har ifølge Peter Kjær i den forbindelse fået større fokus på at hjælpe forskerne med at blive udgivet. Det gør institutterne blandt andet ved at give forskerne mulighed for at komme på skriveophold og til relevante konferencer. Men der er grænser for, hvor langt universitetet vil gå for at få flere citationer.

»Det at skabe en kultur, f.eks. med belønningssystemer, hvor det alene handler om dét at blive publiceret, det er efter min mening for snævert. Vi lægger i stedet vægt på, at vi skal være med der, hvor de spændende diskussioner er,« siger Peter Kjær.

RUC har forbedret sin placering på Times Higher Educations liste med hundrede pladser i løbet af det seneste år. Men man skal ikke forvente, at universitetet fremover vil gå målrettet efter at komme højere op, understreger Peter Kjær.

»Det er en af de store diskussioner: Får man nogle universiteter, hvor man organiserer sig efter ranglister? Sådanne tendenser findes internationalt. Nu ligger vi midt på listen, og det er vi godt tilfredse med. Vi skal ikke indrette os efter ranglisterne,« forklarer Peter Kjær.

Alligevel er listerne ikke ligegyldige, mener han.

»De er vigtige i forhold til at tiltrække internationale studerende, internationale forskere og i forhold til at lave samarbejder med universiteter i andre lande. Der ved vi, at de kigger på listerne.«

Et ambivalent forhold

På Syddansk Universitet er prorektor Bjarne Graabech Sørensen enig med Peter Kjær – listerne er ikke ligegyldige:

»Det er min oplevelse, at vi og de andre danske universiteter har et ambivalent forhold til listerne. På den ene side er det godt at ligge højt placeret på listerne i forhold til internationale studerende og partnere. Og når vi stiger på listerne, sender vi pressemeddelelser og nyhedsbreve ud om det. På den anden side er listerne rent ud sagt noget metodemæssigt bras.«

Syddansk Universitet ligger højere placeret på Times Higher Educastions liste end RUC. Ligesom de fleste andre danske universiteter er Syddansk Universitet også pænt placeret på andre store lister, som RUC endnu slet ikke har kvalificeret sig til at være på. For eksempel QS Top Universities og Shanghai ARWU. Det er der dog en god forklaring på ifølge Bjarne Graabech Sørensen.

»Vi har blandt andet set, hvordan listerne favoriserer bestemte fag og fakulteter. For eksempel naturvidenskab eller jura. Det er også en af grundende til, at et universitet som RUC ligger lavere på listerne. Der er en mere utraditionel sammensætning af fag, hvor man er tunge inden for eksempelvis humaniora og samfundsvidenskab, men i mindre grad inden for andre fakulteter.«

Ranglister som værktøj

Phil Baty, redaktør på Times Higher Education, afviser, at deres liste skulle favorisere bestemte fakulteter eller fag.

»Vi lægger meget arbejde i at normalisere vores data ud fra hvert fag. For eksempel med hensyn til citationer, så vurderer og måler vi hvert fag ud fra et globalt gennemsnit inden for det pågældende fag,« fortæller han.

Med andre ord burde det altså ifølge Phil Baty ikke spille en rolle for RUC’s placering, at der for eksempel ikke er jura på universitetet. Antallet af citationer bliver vægtet ud fra, hvilke fag der undervises i.

At ranglisterne skulle kunne føre til, at universiteterne bevidst organiserer sig efter at komme højere op på dem, kan han dog ikke helt afvise. Det er ifølge Phil Baty altid en risiko. Det er dog ikke intentionen med listerne:

»Rankingen er et rigtig godt værktøj for universiteterne til at måle og styre efter,«  siger han.

På RUC bruger man ifølge Peter Kjær kun i mindre grad ranglisten fra Times Higher Education som et værktøj. Til det formål foretrækker universitetet værktøjet U-Multirank, som er finansieret gennem Erasmus+. U-multirank er gratis og offentligt tilgængeligt her.