‘Q&A med kunstner: »Jeg ville ikke foretage mig det, jeg gør i dag, hvis ikke jeg havde gået på RUC.«’ 
Artikel l 05.03.2018

Q&A med kunstner: »Jeg ville ikke foretage mig det, jeg gør i dag, hvis ikke jeg havde gået på RUC.«

A
Aktuelt
Artikel l 05.03.2018
7 min
Den prisbelønnede kunstner Kasper Købke startede i 2005 på HumBas med Virksomhedsstudier som det ene fag og en plan om at læse Performance Design som det andet. Sådan skulle det ikke gå. På trods af stor entusiasme for RUC færdiggjorde han aldrig sin uddannelse. Vi inviterede Kasper ud på campus til et nostalgisk gensyn med RUC og en snak om humaniora, virksomhedsstyring og administrative benspænd.

Skrevet af

Signe Bøtzau Paulsen

Skribent

Hvad foretager du dig til daglig?

Det er altid lidt svært at sige, når man i princippet “bare” er selvstændig. I bund og grund skaber jeg oplevelser med læring. Mit udgangspunkt er at tegne som billedkunstner og at bruge tegning som formidling. Det holder jeg også mange foredrag, events og workshops om, både for skoler og festivaler, men også for virksomheder, der er interesserede i brugen af tegning til at formidle og kommunikere igennem, både internt og over for deres kunder.

Hvordan kan det være, at du startede på RUC?

Før min tid på RUC havde jeg allerede taget en toårig administrativ uddannelse i DR, hvor hovedvægten i mit arbejde, og de skoleforløb jeg havde undervejs, lå på regnskab og økonomi. Jeg startede egentlig på RUC, fordi jeg gerne ville læse Performance Design og lære om det at skabe oplevelser. HumBas består jo, lidt firkantet skåret, af en række ret bløde fag, hvor der kan være flere rigtige svar på et spørgsmål. Det kan være sindssygt frustrerende, og det kan være fuldstændig fantastisk, fordi man finder ud af, at verden ikke bare er sort eller hvid. Jeg er sindssygt glad for, at jeg har den her faglige sammenblanding, og det er sådan set også den, jeg bruger i mit arbejde i dag.

Havde du studiejob, mens du var studerende?

I de første par år på RUC fortsatte jeg egentlig på min arbejdsplads i DR, bare som studentermedhjælper, hvor jeg beskæftigede mig med seerhenvendelser og den slags. Samtidig begyndte min interesse for tegning at vokse, og jeg gik efter de her to år over til kun at beskæftige mig med tegning ved siden af studiet. På et tidspunkt tog jeg skridtet fuldt ud og oprettede mit eget firma, hvilket jeg kunne i kraft af min viden fra Virksomhedsstudier. Det medførte et ansvar for rent faktisk at forfølge projektet og føre det ud i livet. Jeg fik opgaver, der blev lagt mærke til og dermed genererede nye opgaver, indtil jeg havde så meget om ørerne, at jeg ikke kunne få det til at passe sammen med et fuldtidsstudie, og derfor droppede jeg ud.

Foto: Adam Sund

Hvorfor færdiggjorde du ikke din uddannelse på RUC?

I takt med at jeg fik mere travlt som kunstner, fik jeg på mit 5. semester på Virksomhedsstudier lov til at læse på halv tid, sådan at jeg det første halve år tog kurserne og det næste halve år skrev projekt. Efter det satte jeg studiet på standby, hvor jeg fokuserede 100 procent på arbejdet med min virksomhed. Jeg ville så også have læst halv tid på Performance Design, men det kunne jeg ikke få lov til, og det synes jeg egentlig var lidt mærkeligt. Jeg overvejede så, om jeg skulle holde pause fra min voksende virksomhed i et halvt år for at læse færdig, eller om jeg skulle køre det videre og se, hvor det bar hen. Jeg valgte det sidste.

Hvilken rolle spillede RUC i det valg?

Der var nogle praktiske ting på RUC, der gjorde det rigtig svært. Jeg kunne som sagt ikke få lov til at læse Performance Design på halv tid med den begrundelse, at teori og praksis hang for tæt sammen til, at man kunne adskille det. Tre ud af mine fire projekter på basis handlede alle om noget inden for Performance Design, så på den måde havde jeg egentlig allerede læst meget af pensum. Ikke at det dermed skulle være en begrundelse for at få lov til at læse faget på halv tid. Jeg synes, at det er ærgerligt, at man udadtil gerne vil uddanne folk til at kunne komme ud i verden og klare sig, men da jeg stod med et ben i begge verdener, så kunne jeg ikke få lov til det. Jeg havde jo noget. Jeg kunne i princippet have skrevet projekt om min egen forretning. Er det ikke netop det ideelle at kunne klæde de studerende på med noget teori, som de har mulighed for at kombinere med noget praktisk erfaring?

Umiddelbart er Virksomhedsstudier ikke det første, man forbinder med kunst, hvordan passer de to ting sammen for dig?

Noget af det, jeg lærte ved at læse Virksomhedsstudier, var nødvendigheden af at have fokus på at drive min forretning. De teorier og metoder jeg lærte, gav mig en strategisk tilføjelse til min passion for kunsten. Når jeg går ind i mine værker, så kan jeg godt blive lidt kunstner med stort k og bare kreere, men inden jeg skal i gang med et nyt projekt, overvejer jeg altid, hvordan jeg kan bruge dette projekt i min virksomhed. Derfor dykker jeg sjældent ned i et projekt, som ikke kan lede mig ud ad nye veje. Det kan godt lyde koldt, kynisk og ikke særlig kunstneragtigt, men det betyder ikke, at de værker, jeg skaber ikke kan være kunst, jeg er bare god til at bevæge mig rundt imellem mine forskellige roller som kunstner og virksomhedsejer. Det tror jeg er grunden til, at jeg nu snart på ellevte år gør det her og ikke noget andet.

Hvordan opfattede du generelt det at være studerende på RUC?

Det var så fedt. Studieliv handler ikke kun om at dukke op til undervisningen, det er også det at blive dannet som menneske. Hvis der er noget, jeg har lært, så er det, at det ikke kun handler om min holdning, men min holdning kombineret med andres. Du skal være god til at argumentere på RUC, og hvis ikke du er det, så lærer du det, for ellers falder du – og dine holdninger – igennem. Jeg kommer jo selv fra en baggrund i regnskab og økonomi, og af den årsag mener jeg at have grundlag for at sige, at arbejdsformen på RUC virkelig fungerer. Dét at jeg har læst humaniora har gjort, at jeg ikke er så ensporet.

 

»Virksomhedsstudier har givet mig evnen til at omforme en idé til noget konkret, transformere det til et produkt og sætte det ind i en strategi, hvilket jo er alfa omega for mit arbejde.«

Tog du, trods alt, nogle brugbare kompetencer med dig fra din tid på RUC?

Jeg ville ikke foretage mig det, jeg gør i dag, hvis ikke jeg havde gået på RUC. Virksomhedsstudier har givet mig evnen til at omforme en idé til noget konkret, transformere det til et produkt og sætte det ind i en strategi, hvilket jo er alfa omega for mit arbejde. HumBach åbnede mine øjne for alt det, som gruppearbejdet kan gøre. Jeg plejer at sige, at jeg hader og elsker at få kritik. For det kræver, at jeg skal tage stilling til det, og når jeg så lige har fået sundet mig over det, kan det inkorporeres i det eksisterende, så jeg faktisk ender med et bedre produkt. Det er uden tvivl noget, jeg har fået med fra RUC, for det var jeg ikke god til før. Uden hele den RUC-pakke jeg har fået med mig, med kurser, projekter, medstuderende, studieliv og rusvejledning ville jeg på ingen måde have turdet kaste mig ud i det, jeg gør i dag.

Nu nævner du rusvejledningen som en del af din RUC-pakke. Hvad har det givet dig?

Jeg har vildt mange gode minder fra mit engagement i rusvejledningen, som jeg vidste, at jeg skulle være en del af allerede efter den første halve dag som rusling. I de efterfølgende år var jeg både rusvejleder og rusformand, hvilket har givet mig så meget med på vejen ud i den virkelige verden. Både sociale kompetencer blandt vidt forskellige mennesker, et kæmpe netværk på tværs af RUC og evnen til at indgå kompromiser. At være rusformand har lært mig, at en umiddelbart uoverskuelig opgave kan tæmmes, overkommes og gennemføres. Det har lært mig at foretage tilvalg og fravalg på et strategisk niveau, hvor man bliver nødt til at fokusere på rusvejledningen som en helhed med 1.500 nye studerende, 150 rusvejledere, RUC’s ledelse og så videre. Jeg lærte at acceptere, at jeg kunne tage fejl og at rette til undervejs; men jeg lærte også at kunne stå ved, når jeg var overbevist om, at min retning var den rigtige. Som rusformand er man ikke altid den populære dreng i klassen, og det skal man kunne affinde sig med – men kan man det, så får man sig en læring for livet, som ingen RUC-kurser – eller projekter – kan give dig.

Foto: Hans Christian Andersen, priskomite

Hvad er dine bedste råd til studerende på RUC?

Sørg for ikke kun at være studerende, men også at være en del af RUC. For mig er det lige så vigtigt som det faglige. Hvis ikke man har lyst til at tage del i det, så kan man lige så godt vælge et andet sted at studere, hvor der tilbydes den samme uddannelse. Når man har været en del af studielivet sammen med alle mulige mennesker med en masse forskellige fagligheder, så får man et netværk, man ikke kan købe for penge. Det netværk ligger på top 3 over helt fantastiske ting, man kan få med fra RUC, hvis man er opmærksom på det og gør brug af det. Mange af de interviews, jeg har givet i forbindelse med mine projekter, har været arrangeret via tidligere medstuderende, fordi de alle arbejder forskellige steder. Sådan går det, når man har gået op og ned ad hinanden i basishuset og frem og tilbage fra Trekroner station. Hvis man har været sammen med mennesker på flere måder end fagligt, så får man et helt andet forhold til hinanden.

Har du nogensinde fortrudt, at du ikke færdiggjorde din uddannelse?

Jeg kan godt nogle gange ærgre mig en anelse over det, hvis jeg er lidt nede og begynder at tænke: Hvad nu hvis? Hvis jeg var fortsat på RUC, så havde mit liv sikkert set helt anderledes ud i dag. Dengang jeg droppede ud, sagde min gamle ven: “Du plejer ikke at stoppe”. Det havde han helt ret i, og det var også meget atypisk for mig; men jeg følte, at der var gode muligheder i at satse på min forretning. Det var heller ikke sådan, at jeg slet ikke havde noget at falde tilbage på, for jeg havde jo en uddannelse i forvejen. Jeg kan da godt en gang imellem overveje tanken om at tage tilbage på skolebænken og færdiggøre min uddannelse, men det er egentlig mest fordi, jeg er enormt videnhungrende.