For indflydelsen forsvinder, hvis punkt 37 i den rapport, som Udvalg for bedre universitetsuddannelser denne uge præsenterede, måtte blive til virkelighed. Punktet overskygger og skæmmer i en rapport, der ellers bugner af glimrende tanker (dog uden økonomisk fundament – det skulle udvalget holde sig fra). Det er ganske alvorligt for demokratiet på et universitet, når de studerendes og ansattes indflydelse i den grad bliver degraderet. Især, når udvalget er splittet i spørgsmålet, og splittelsen især ligger mellem de, der sidder en del af en universitetsledelsen, på den ene side og ministeriet og erhvervslivets repræsentanter på den anden. Rektorkollegiet og Akademikerne er i mod. De studerende selv var ikke med ved voksenbordet. Men det er positivt at rektorerne og de ansatte støtter deres studerende. Man må så håbe, at de også vil stå ved den modstand i den kommende proces mod lovforslag.
Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind og hans departementschef og formand for udvalget, Agnete Gersing, er begge begejstrede ved udsigten til en enstrenget ledelse på universiteterne. Gersing citerer blandt andet forskning i moderne ledelsesstruktur som bevægegrund for forslaget. Men også at det ganske enkelt gør ledelsens og ministeriets arbejde lettere, at gøre studienævn rådgivende. Når der samtidig efterlyses selvstændighed, ansvarsfølelse og ikke mindst dannelse hos de studerende kan det undre, at man tager noget så dannende som politisk engagement og indflydelse fra dem.
Der er dog også stadig et godt stykke vej til den ændring af universitetsloven, som forslaget vil kræve. Men signalværdien er klar. De studerenes krav på medbestemmelse er besværligt og i vejen: Lad de voksne tage rettet. Sagen er så bare den, at de studerende allerede bare haft kørekort i mange år.
