‘Q&A med udviklingsdirektør for UNICEF: »Det er et kvalitetsstempel at være RUC’er «’ 
Interview l 15.03.2018

Q&A med udviklingsdirektør for UNICEF: »Det er et kvalitetsstempel at være RUC’er «

S
Studieliv
Interview l 15.03.2018
9 min
Foto: Lukas Bennike Lewerissa
Som nybagt mor færdiggjorde Hanna Line Jakobsen sit speciale i Forvaltning på RUC i 2007. Allerede dengang blev den nu 36-årige østjyde forelsket i Røde Kors og glæden ved at skabe oplevelser for unge, som kommer fra belastede familier. I en alder af 33 år blev hun den yngste præsident for Røde Kors nogensinde, og i dag arbejder hun som udviklingschef for UNICEF. Vi tog en snak med Hanna Line Jakobsen i FN Byen om RUC’s nervepirrende gruppedannelser, koordineringen af studiejobs og studie samt passionen for at hjælpe udsatte børn i verdens brændpunkter.

Skrevet af

Lizette Knudsen

Nyhedsredaktør og skribent

Hvad laver du som udviklingsdirektør for UNICEF?

»UNICEFs administrerende direktør, Henrietta Fore, har lige være ude og sige, at det, der skal forme fremtiden for vores organisation, er samarbejdet med andre virksomheder. Den danske regering giver stadig UNICEF økonomisk støtte, men regeringen øger ikke støtten. Og lige nu ser vi bare en stigning af børn, der har et behov for hjælp. Derfor skal vi bruge flere hænder og partnere, som kan hjælpe med at støtte økonomisk op om at hjælpe børn i verdens brændpunkter.«

»Min stilling og min afdeling har den rolle at få flere fonde og virksomheder til at finansiere nogle af UNICEFs projekter. Vi har blandt andet et stort samarbejde med Det Obelske Familiefond, der har været med til at frigive børnesoldater i Sydsudan og hjælper dem efterfølgende med at få et normalt liv. Vi har også et stort samarbejde med Novo Nordisk Fonden og Hempel Fonden, hvilket gør, at UNICEF kan løfte de her store projekter, når vi får den her hjælp og økonomiske støtte fra andre store virksomheder.«

Hvad læste du på RUC, og hvornår blev du færdig?

»Jeg blev optaget af forvaltning på basis, da jeg havde nogle rigtig gode professorer og blev faktisk så optaget af det, at jeg fortsatte på faget efter basis og skrev mit speciale i 2007. Jeg var dog gravid med min datter på det tidspunkt og fødte, inden jeg blev færdig med mit speciale, så det hele blev rykket et halvt års tid. Jeg skrev om ledelse på universiteterne, og mens jeg var på barsel blev universitetsreformen lavet om, så jeg blev nødt til at skrive det hele om igen – eller i hvert fald meget af det. Men jeg endte så også med at få 13, da jeg jo havde siddet med det så længe og havde levet mig rigtig meget ind i ledelse og universiteter i Danmark. En anden sjov ting var også, at jeg skrev mit speciale alene. I alle de forgående semestre havde jeg været i grupper, men det var også sjovt og fedt at få lov til at sidde med sin sidste opgave alene. Selv om jeg havde nydt gruppearbejdet, så var det også sommetider ret smertefuldt at få de her gruppeprojekter til at fungere.«

Hvorfor var gruppearbejdet sommetider smertefuldt?

»Ej, jeg synes det holdt hårdt nogle gange. Der var altid nogle, som ikke lavede lige så meget som andre, men som alligevel skulle være med hele vejen. Men man fik også vildt meget ud af det, og jeg har da stadig venskaber fra de der gruppeprojekter. Det var gode ting dengang, hvor man sov hjemme i hinandens lejligheder og skrev til langt ud på natten – så det har mere værdi end frustration, men derfor var det alligevel rart at få sluttet specialet af alene.«

»Jeg tror, at arbejdsgiverne har lagt vægt på, at jeg har suppleret mit studie med et arbejde, hvilket er et råd, jeg gerne vil give videre til alle RUC’ere.«

Havde du et studiejob, mens du studerede?

»Ja, jeg havde faktisk studiejob på RUC – ude i praktikordningen, hvor jeg fik helt vildt meget ansvar. Jeg fik blandt andet lov til at stå for seminar, undervisning og coaching af praktikanter. Det var virkelig et fedt studiejob. Så var jeg også forbi Undervisningsministeriet i en projektansættelse, da vi skulle lave den nye karakterskala. Jeg var student på projektet, hvilket var et ret spændende projekt at følge. Så var jeg også kort omkring Danmarks Evaluerings Institut. Så jeg havde egentlig studiejobs hele vejen igennem min studietid. Og jeg tog også en pause på et tidspunkt, hvor jeg var i praktik i Folketinget. Samtidig med at jeg har haft studiejob, så har jeg også lagt rigtig mange frivillige timer i Ungdommens Røde Kors, hvor jeg blev formand, mens jeg studerede, og det krævede bare rigtig meget, men det var også vildt spændende.«

Hvordan var overgangen fra RUC til der, hvor du er i dag?

»Altså, da jeg tog i praktik efter min basisuddannelse, tænkte jeg meget over, hvad dælen jeg skulle bruge den her uddannelse til. Jeg var gået lidt kold i bare at læse teorier, og man havde jo også mange fag på basis, hvor man kørte igennem alt muligt, man ikke vidste, hvad man skulle bruge til. Men så fandt jeg ud af, at jeg egentlig synes, at det hele var ret brugbart, og man havde en meget god ballast til at blive ved med at lære og netop arbejde med de metoder, som man lærte på RUC. Altså at arbejde problemorienteret og tage udgangspunkt i, hvad der er lige her foran en og så bagefter vælge, hvordan man vil gå til det problem. Det synes jeg har gavnet mig rigtig meget både i mine studiejobs og her på UNICEF. Men når det så er sagt, så fik jeg ikke kun mit første job i DJØF på baggrund af min uddannelse, men også på baggrund af mit frivillige arbejde. Jeg tror, at arbejdsgiverne har lagt vægt på, at jeg har suppleret mit studie med et arbejde, hvilket er et råd, jeg gerne vil give videre til alle RUC’ere.«

Foto: Lukas Bennike Lewerissa

Hvilke kompetencer har du taget med fra din studietid?

»Helt klart samarbejdet. Man skal kunne samarbejde med alle mulige slags mennesker, og det er jo også en del af det at være leder i dag. Som leder er det jo næsten endnu vigtigere, at man kan se forskellige menneskers kompetencer og gøre brug af dem i arbejdsmæssige sammenhænge. Og det får man jo trænet i hele sit forløb på RUC, da man hele tiden samarbejder i grupper. Og så synes jeg også helt klart det faglige. Det her med at jeg har et godt kendskab til den offentlige sektor er måske ikke noget, jeg bruger så meget her i UNICEF, men jeg brugte det rigtig meget, da jeg sad i DJØF, hvor jeg solgte kurser og efteruddannelser til mennesker, som arbejder i den offentlige sektor. Det har jeg brugt rigtig meget i mit arbejde i Ungdommens Røde Kors og Røde Kors. Den offentlige sektor fylder bare rigtig meget i Danmark, så det her med at have læst sig ind på det, det er en meget værdifuld baggrund at have. Både det faglige, men også metodiske. Det synes jeg, jeg har taget med videre fra min tid på RUC.«

Hvordan opfattede du generelt det at være studerende på RUC?

»Jeg er rigtig stolt af at være RUC’er, og jeg tror, at vi har en rigtig kritisk sans. Altså som RUC’er tager man ikke alting for gode varer, men man går til problemstillinger med en undersøgende metode. Det kommer sig jo af, at man har været vant til at skrive de her problemformuleringer og finde ind til kernen i diverse opgaver. Så jeg synes helt klart, at det er et kvalitetsstempel at være RUC’er. Jeg synes faktisk også, at det var utrolig kedeligt det halve år, hvor jeg var på Københavns Universitet. Der mødte man også fordomme omkring RUC. Det var jo typisk, at RUC var ret afslappet, og det faglige niveau var lavt. Men jeg synes bestemt, at vi knoklede. Jeg skal selvfølgelig ikke udelukke det der med, at nogen gemte sig lidt i gruppearbejdet, så der kan der måske være noget berettelse i kritikken, men jeg synes så længe, at man var en af dem, der trak igennem i projekterne, så fik man da sindssygt meget ud af det. Og der er jo også en masse stopprøver, hvor man skal vise, hvad man kan på egen hånd. Jeg synes i hvert fald ikke, det var nemt. Jeg synes, at der var høje krav på RUC, og det halve semester på KU var bare kedeligt, så der blev jeg ret begejstret for den måde, man bliver undervist på på RUC.«

Husker du noget negativt fra din studietid?

»Altså Marbjerg mark i vintervejr og mudder. Der var godt nok langt ud på RUC. Derudover var der også undervisere, som jeg ikke synes var motiveret. Men det mest negative var nok gruppedannelserne – det kunne godt trække tænder ud. Det var anstrengende at danne en gruppe hvert semester, og man kunne godt få ret ondt i maven over det. Det var nok både det interpersonelle og det faglige, som var på spil, og man var ret nervøs for, at man ekskluderede nogen, som ikke kom med i en gruppe. I sidste ende handler det jo også om, hvem man gider have med i sin gruppe, og vil de reelt byde ind med noget fagligt. Det er bare en intens situation, som der en gang imellem manglede lidt styring på. Jeg er generelt et meget socialt menneske, og jeg synes jo at alle skal inkluderes i de her grupper, men man kunne jo ikke sørge for at alle 20 grupper blev dannet på en god måde.«

Foto: Lukas Bennike Lewerissa

Hvad er dit bedste råd til studerende på RUC?

»Få børn, mens I studerer. Man er meget mere fleksibel, når man er studerende. Det der med, at man kan starte fleksibelt op ved at være studerende, det var en kæmpe redning for mig. Jeg gik tilbage til at være specialestuderende, da min mand gik på barsel, hvor jeg også kunne komme tidligt hjem og amme og kunne være fuldstændig fleks, da det jo er en kæmpe opgave at have små børn. Og mens man studerer, har man bare et mere frit liv. Derudover er det også fedt at få børn, mens man er ung. Et andet råd er nok at få et studiejob. Man skal huske at bruge sine kompetencer, mens man læser. Og så muligheder for praktik. Det lærer man også utrolig meget af.«

Hvad vil det sige at have succes?

»Når man bidrager til at forbedre den organisation, man er en del af. Det er også succes, når man gør det muligt for dem, der er en del af organisationen at vokse og bidrage og være engageret. Og så selvfølgelig ændre noget reelt ude i verden. Jeg tror ikke, at jeg kunne arbejde for en organisation, hvis jeg ikke var med til at gøre en reel forskel. Så at være succesfuld er at kunne sætte sit præg og være med til at ændre noget.«

Har du opnået succes?

»Ja. Jeg fordoblede omsætningen, mens jeg var formand i ungdommens Røde Kors, og da jeg var præsident i Røde Kors fordoblede vi antallet af mennesker, vi hjælper i Danmark. Og det er jo ikke mig alene, men jeg ved, at jeg har haft en enorm stor påvirkning på de organisationer, som jeg har været en del af. Og det, synes jeg, er fantastisk at have lov til, og det, synes jeg da, er succes.«