Med Punkt 36 og 37 vil udvalget forankre ansvaret for uddannelsernes indhold og kvalitet entydigt i en enstreget ledelse. Også ansvaret for at udpege studieledere forankres entydigt i en enstreget ledelse.  I praksis betyder det, at studienævnet som politisk organ mister sin indflydelse og funktion på universiteterne og degraderes til en rent rådgivende funktion.

Det ser studenterorganisationer landet over som et frontalangreb på det studenterdemokrati, der har været en del af de danske universiteters model siden ungdomsoprøret i 1968.

Agnete Gersing, formand for udvalget og departementschef i Uddannelses- og Forskningsministeriet, forklarer, at hun ikke ser udspillet som en trussel mod studenterdemokratiet på universiteterne, hun kalder kritikken for en overfortolkning:

»Jeg syntes, det er i de studerendes interesse, at ansvaret for uddannelsernes kvalitet er en entydig ledelsesopgave, fordi det simpelthen gør det lettere for ledelsen at tage hånd om den. Det gør det også lettere for os, der skal holde ledelserne ansvarlige, at sikre, at de rent faktisk tager sig af det. Men det vil jo stadig være en helt naturlig ting, at man selvfølgelig lytter til de studerende,« siger hun.

Den udlægning er der ikke meget sympati for hos Studenterrådet ved RUC.

»Det er helt vildt arrogant. Man får oplevelsen af at de har siddet i et mørkt lokale og fundet på gode idéer uden at tage dem med til bordet, det handler om. Hvad er det for et syn på unge mennesker. At det bare er nogen, man oppefra kan bestemme over. Alle der arbejder med uddannelse til daglig kan se, at det er et vanvittigt forslag. Det handler om, at ministeriet gerne vil styre universiteterne benhårdt. Og så er det besværligt, at der sidder fagspecifikke studienævn med undervisere og studerende og har holdninger,« siger Johan Jørgensen.

Han frygter, at forslaget, hvis det bliver til virkelighed, kan betyde, at studienævn helt forsvinder fra universiteterne.

»Dem, der sidder i studienævnene på RUC, er engagerede og dygtige studerende, som er deres ansvar værdigt. Man kan ikke bare bede dem forlade sig på, at man kan være heldig at blive lyttet til, hvis man har gode argumenter. På sigt kan det betyde, at studerende ikke vil engagere sig i studienævn, og at de til sidst bliver afkoblet helt.«

Samme kritik kommer fra Frit Forum Roskilde, Julie Hoff Sørensen:

»Det er muligvis rigtigt, at man vil lytte til studienævn lige nu. Men det er jo fordi, der er en kultur for det. Og den er forankret i regler, der giver os rettigheder, så det kan ikke bare tilsidesættes.«

Hun forstår dog motivationen:

»Det behandler jo et område, som er problematisk. At man har et beslutningsdygtigt organ, som ledelsen skal implementere en del fra. Men løsningen er ikke fjerne dem fuldstændigt. Så skal vi forlade os på held. At vi kan være så heldige, at der kun sidder dygtige og pædagogiske ledere, der vil lytte til os. Det er jo ikke virkelighed nogen steder,« siger hun.

Studerende var ikke med ved bordet

Et andet kritikpunkt fra studerendes side har været, at ingen repræsentanter fra studenterorganisationer var inviteret med i udvalget af minister Søren Pind.  Studerende har derfor ikke haft direkte indflydelse på udvalgets anbefalinger, men deltaget i en følgegruppe. Også den model har mødt en hel del kritik fra studenterorganisationer.

Dog er Frit Forum, som landsorganisation, noget mere positive, end de andre organisationer. De har set en del af de forslag, som de har stillet i den rådgivende følgegruppe, forme sig som virkelighed blandt de 37 forslag.

»Vi har haft en klar opfattelse af at blive hørt. De forslag, som vores landsformand (Mathias Würtzenfeld), har haft, er kommet med. Vi kan se vores indflydelse sort på hvidt,« siger Julie Hoff Sørensen og peger blandt andet på afskaffelsen af 1.08-reglen, formativ feedback og et mindre uddannelsesudbud.

Studenterrådet på RUC kalder derimod følgegruppen for rent gummistempel.

»Når man ikke har siddet med i det egentlige udvalg, er det noget underligt formynderisk noget. Man lytter jo til erhvervslivet og ser på, hvordan man gør hverdagen nemmere for ministeriet. Men ikke til dem, der har hverdagen på et universitet helt tæt på,« siger Johan Jørgensen

Også rektor på RUC er meget kritisk over for at reducere studienævnene til en rådgivende funktion. Hun frygter, at det vil ’elev-gøre’ de universitetsstuderende i højere grad:

»Vi uddanner studerende til at være selvstændige og tage ansvar, og vigtige kompetencer er organisations og forretningsforståelse i betydningen “indsigt i hvordan institutionen fungerer.” Jeg er bange for at en fratagelse af indflydelse kan fjerne motivationen til at deltage i det faglige og uddannelsespolitiske arbejde.«

En del af argumentet for den enstrengede ledelse har været at udstikke en mere tydelig ledelsesstruktur på universiteterne og gøre ledelsesarbejdet mere smidigt. Men det behov afviser Hanne Leth Andersen:

»Som rektor ved jeg godt, hvem der har ansvar. Men jeg er heller ikke i tvivl om, at vi arbejder godt sammen med studienævnene, og at man arbejder bedre, når man også har et reelt ansvar. Vi risikerer at miste deres engagement, og det er ikke en retning, vi ønsker at bevæge os i,« siger hun.