Der findes sikkert ikke helt bekymringsfri livsperioder. Måske som barn omgivet af Duplo-klodser og ostehaps. Men som ung og studerende er der helt utroligt meget, man kan og, i mange tilfælde, også bør bekymre sig om. Som universitetsstuderende, som oftest uden børn, er det fremtiden og studierne, der fylder. Og der er rigeligt at blive småstresset over. Man skal have sit uddannelsesvalg på plads, nærmest før man er startet i gymnasiet og herefter et gennemsnit, der står mål med ambitionerne, så man kan komme på universitet, hvor karakterne og det relevante studiejob og praktikophold i skøn forening gerne skulle føre til drømmejobbet.

En vellykket uddannelse er springbræt til succes med karrieren og dermed med livet. Problemet er bare det temmelig klichefyldte, men dog rammende: Livet er det, der sker, mens du har travlt med alt muligt andet. Livet ligger ikke på lur fem år ude i fremtiden. Eller, det gør det selvfølgelig; men det er ikke nødvendigvis mindre stressende henne i det alvorstunge voksenliv. Her er der skærmbriller, uspiste madpakker, lus i institutionerne, mellemledere og flekstid. Det bliver alt sammen lynhurtigt hamrende voksent, når I er ude på den anden side af specialet.

Så selvom det er glimrende at have ambitioner, så sæt også lidt kræfter ind på bare at være ung, studerende og kvik i pæren. Med andre ord: Nyd studietiden og alt det, der følger med den. I skal nok lande. Det skal nok gå. Man kan også være ambitiøs i det, man er i lige nu og ikke alene det, man skal blive til. Vær ambitiøs privat, vær ambitiøs som ven, vær ambitiøs som ung og studerende. Tiden kommer ikke til at stå stille, så I skal nok lande i fremtiden, før eller siden.