‘Leder: Bagud på point’ 
Debatindlæg l 05.04.2018

Leder: Bagud på point

A
Aktuelt
Debatindlæg l 05.04.2018
2 min
Det er et godt billede: Mælkebøtten, der bryder gennem asfalten, som et billede på mønsterbryderen.

Skrevet af

Med viljen i hjertet og lidt hjælp fra et generøst velfærdssamfund, står døren på universiteterne på vid gab. Det burde den. Men som enhver, der kender sin Bourdieu bare lidt – og her er jeg sikker på, at rigtig mange på RUC vil vide præcist, hvor og hvordan han sagde det – så skal der oftest lidt mere til at trække sig fri fra vuggegaverne. En ny undersøgelse fra Rockwool Fonden viser, at det kan giver tre point ekstra til karaktergennemsnittet at komme fra et akademisk hjem. Når nogen – lige omkring fire procent – alligevel klarer den, så handler det i høj grad om den rigtige sociale kapital. Det kan være den dygtige pædagog i børnehaven; den lærer, som motiverer, og de gode venner, der viser vej. Måske også i en god projektgruppe.

Skal man optages gennem optagelsesprøver og samtaler frem for et karaktergennemsnit?

Uden at jeg ved, om der er flere af dem på RUC end andre steder, er det måske lidt lettere for mønsterbrydere at føle sig hjemme her. Når der ikke er hjælp at hente med lektierne, forståelse for interesser og måske heller ikke den økonomiske støtte hos familien, kan det være en hård kamp at få en uddannelse, selv i et uddannelsessystem så gavmildt som det danske.

Det er ikke alle, der skal have en lang uddannelse, og det behøver ikke hænge sammen med et godt liv. Men hvis man nu kan få og gerne vil have en universitetsuddannelse, så er det måske meget godt at få lidt hjælpe på vejen. Sådan var det for Joy Mogensen, der er borgmester i Roskilde. Hun fortæller i et interview denne uge, at hun ser RUC som et universitet, der gennem den problemorienterede tilgang gør det muligt for folk fra ikke-akademiske familier at komme ind i akademiske miljøer på en anden måde. Et klogt hoved, stærke værdier og gåpåmod kan man få mange steder fra. Det kan være anderleder svært at omsætte de evner, når man er på udebane.

Mange studerende, der ikke kommer fra et hjem med universitetsgrader og tunge bogreoler, er på flere fronter i livtag med den sociale arv, der så tungt hiver i skæbnen. Rektor Hanne Leth efterlyste i Politiken for nylig, at man netop bryder med karakterræset for at løfte mønsterbrydere. Hvis RUC med den ambition fra ledelsen kan gå foran i arbejdet for at løfte dem, også udenom de tre karakterpoint, så er det en fornem målsætning. Spørgsmål er hvordan? Skal man som i USA indføre positiv særbehandling af bestemte grupper? Skal man optages gennem optagelsesprøver og samtaler frem for et karaktergennemsnit? Eller er der en anden måde at vise sit værd som mælkebøttebarn.

Hertil kommer spørgsmålet om, hvad vil det overhovedet sige at komme fra et godt og ressourcestærkt hjem? Kan akademikerbarnet, der kommer fra et hjem med psykisk sygdom, alkohol og vold ikke have lige så svært ved at navigere i uddannelsessystemet, som de, der kommer fra hjem med ufaglærte, men nærværende forældre? Kan man så få fripas, selv om far er overlæge og mor direktør? I psykologien hedder det vist resiliens. Det karaktertræk, der driver den sociale mobilitet, vi er så stolte af i Danmark, og som vi gerne vil belønne, for eksempel på RUC. Men den er svær at måle på.