‘Q&A med udviklingsdirektør: »For at sige det lige ud, så var jeg skide privilegeret«’ 
Interview l 12.04.2018

Q&A med udviklingsdirektør: »For at sige det lige ud, så var jeg skide privilegeret«

A
Aktuelt
Interview l 12.04.2018
13 min
Foto: Privat
I 1997 blev Nadia Kløvedal Reich færdig på RUC med et integreret speciale i Offentlig Administration og Voksen Pædagogik i hånden. Den nu 51-årige københavner har oplevet alt fra jordomrejse med Nordkaperen til at besætte huse og bo på Christiania. Hun har blandt andet været ansat som chefkonsulent i Kommunernes Landsforening, chefrådgiver i Statens Center for Kompetencerådgivning, fiktionschef i Danmarks Radio, og i dag er hun udviklingsdirektør for Engelbrecht Construction. Nadia Kløvedal Reich inviterede os ind på Filmstationen til en snak om et kontroversielt speciale, 90’ernes RUC-fordomme og en ambitiøs tilgang til studiet, der skabte fundament for en succesfuld karriere.

Skrevet af

Lizette Knudsen

Nyhedsredaktør og skribent

Hvad er din rolle som udviklingsdirektør i Engelbrecht?

»Den er mange-facetteret. Det er en virksomhed, som har vækstet en del. Den er ligesom startet som en ejerdrevet virksomhed, som nu har brug for mere ledelse og mere strategisk perspektiv i forhold til, hvor man flytter den hen i fremtiden. Min rolle er også at udvikle nye forretningsområder og gå ind i mere kreative delelementer. Vi har en tegnestue, hvor vi udvikler projekter til teater, film/TV, museer og formidling. Vi er også i gang med at udvikle et kæmpe kreativt område, der hedder filmstationen. Det er en kreativt hub som vi er i gang med at udvikle, og det arbejde er jeg også involveret i. Fx at skaffe en uddannelse til kommende filmarbejdere. Vi har også genetableret malersalen inde fra det Kongelige Teater. Så der er ligesom en masse knopskydninger. Både ved at være her på Filmstationen, men også på at udvikle virksomheden – så i virkeligheden har jeg en meget bred vifte af opgaver. «

Hvad er det fedeste ved dit job?

»Jeg er jo gift med ejeren af virksomheden, og for første gang er jeg gået i kompagniskabet med min mand. Det, som jeg synes er vildt spændende, er det her med at udvikle en virksomhed, som jeg selv er en del af. Jeg har gjort en kæmpe indsats på store arbejdspladser. Jeg har både arbejdet som chefkonsulent i Staten, arbejdet på DR, været højskoleforstander og meget andet. Sådan nogle meget dedikeret jobs, hvor jeg har brugt oceaner af tid og energi, men på en eller anden måde har det været for at skabe noget, som jeg var drevet af – da jeg er sådan en ildsjæl, når jeg går ind i noget. Det er en ny, spændende ting at være med til at udvikle noget, som i virkeligheden er ens eget. Så min driver lige nu er, at jeg bruger alle mine kompetencer, men mit overordnede arbejde er jo at udøve lederskab, og det har jeg altid været glad for. Det her er bare en anden dimension.«

Hvad læste du på RUC, og hvornår blev du færdig?

»Da jeg fandt ud af, at jeg ville på universitetet, ville jeg gerne læse sociologi, men det var nedlagt på KU, så jeg gik faktisk og ventede på, at det blev genåbnet, men det tog sgu lang tid. Bertel Harder havde lukket det ned, og der gik faktisk en del år, før det blev startet op igen. Så jeg startede på sam.bas på RUC, da jeg ikke kunne blive ved med at gå og vente. Jeg måtte stykke en uddannelse sammen på RUC, der havde det perspektiv. Og da jeg så var midt i andet basisår, oprettede de sociologi, og så tænkte jeg på at springe over på KU, men det gjorde jeg ikke, da jeg ikke kunne få merit. Jeg havde jo også to små børn, så jeg havde ikke tid til at starte forfra. Derfor blev jeg på RUC. Men så blev det vigtigt for mig at finde ud af, hvad det egentlig var, at jeg var interesseret i. Jeg var meget interesseret i den offentlige sektor, dels i hvordan den er skruet sammen, og hvordan vi skaber rammerne om en offentlig sektor, som er nytænkende. Jeg fandt ud af, at jeg var meget interesseret i mennesket, der møder en struktur. Så derfor valgte jeg Voksen Pædagogik, som det hed dengang. De havde specialiseret sig meget i arbejdsliv og undersøgelser af forskellige menneskers arbejde. Her fandt jeg noget, der var så spot on på det, jeg i virkeligheden var rigtig optaget af. Så tænkte jeg, at jeg jo også skulle have en stor viden om den her strukturelle måde hele den offentlige sektor er skruet sammen på. Så jeg begyndte at læse Offentlig Administration – og så skrev jeg integreret speciale mellem de to fag i 1997.«

Hvordan var det at studere, imens du havde to små børn?

»Jeg synes, det var fantastisk. Det skønne ved RUC var, at jeg oplevede, at det at have to små børn blev set som en kvalificering af mig. Folk så det ikke som en besværgelighed. Det var i virkeligheden sådan noget med, at ”hende der må da vide noget om livet, når hun har to små børn”. For mig var det ret perfekt at have børn og læse på samme tid. Kæmpe fleksibilitet. Det der kunne være en udfordring var, at mange, der går på RUC, har ikke børn eller som sådan forpligtelser, så når de laver projekter, er de måske ikke så disciplinerede i starten, og så den sidste måned bor de i sommerhus eller hos hinanden, og det kunne jeg jo ikke rigtigt. Men jeg arbejdede sammen med nogle, som enten selv havde børn eller var mere disciplinerede, så man bare gav den en skalle fra start af. Men jeg har aldrig nogensinde set det som en begrænsning. Jeg er nærmere blevet set på som en ressource, fordi jeg havde børn.«

Havde du et studiejob, mens du læste?

»Ja, men jeg var superheldig. Da jeg jo ikke var helt ung og havde en del kontakter i fagbevægelsen og hos forfattere, så blev jeg researcher. Nogle gange kunne jeg faktisk forene mit arbejdsliv med mit studieliv. Blandt andet udarbejdede jeg for NFF en stor undersøgelse af slagteriarbejde i Jylland. Så kunne jeg ligesom tjene penge på den her undersøgelse, mens jeg skrev semesterprojekt i det på studiet. Jeg kombinerede faktisk studie og det at tjene penge. Det var ret smart.«

Hvordan var overgangen fra RUC, til der hvor du er nu?

»Jeg skriver det der speciale, som får en stor hype, da det er kontroversielt og kritisk. Nogle af forskerne på KU har desuden ikke kunnet få adgang til alt det, som jeg fik adgang til, så forskerne ville gerne bruge det i forskningen. Samtidig er Centraladministrationen sådan en relativ indspist størrelse, så det rygtets i Finansministeriets Departement, at jeg har gang i den her undersøgelse. Der går ikke længe, så bliver jeg kontaktet at Finansministeriets Departement. De vil gerne have mig til en jobsamtale. Så i virkeligheden tror jeg, at mit speciale satte en masse ting i gang, der gjorde, at der kom noget hype omkring mig. Jeg tog selvfølgelig derover, men havde ikke lyst til at være i Finansministeriet og søgte så mit første job i Kommunernes Landsforening. For at sige det lige ud, så var jeg jo skide privilegeret. Jeg fik tilbudt en ph. d. på RUC. Jeg fik tilbudt et job i Finansministeriet – men jeg ville ingen af delene og søgte så et tredje job, som jeg fik. Hvor latterligt privilegeret lyder det ikke lige? Det var en meget nem og smooth overgang for mig, for jeg havde en del ting at vælge imellem.«

 

Foto: Privat

Hvordan var det så at arbejde fuldtid i Kommunernes Landsforening (KL) i forhold til at være studerende?

»Det var rigtig skønt, for man tjente nogen penge. Det var fantastisk at starte i Kommunernes Landsforening, da det er en arbejdsplads, der skaber rum for, at nyuddannede meget hurtigt får en hel masse kilometer i benene. Jeg var lige blevet ansat, og så var der overenskomstforhandlinger med Lærerforeningen, og jeg blev bare kylet direkte ind i alt det der. Man skal bare hurtigt ind i processerne og få en masse viden. Så var det for mig nærmest eksotisk, da jeg fik lov til at rejse rundt i mit eget land. Jeg var sådan en rigtig københavnerpige, der har været nærmest hele jorden rundt, men jeg kendte ikke Jylland. For mig var det en stor oplevelse at lære mit fædreland at kende. Så jeg rejste en del rundt som konsulent i Danmark, hvilket var super spændende. Jeg lærte utrolig meget de 3-4 år, jeg var derinde og endte da også med at blive chefkonsulent.«

Oplevede du, at folk havde fordomme om, at du gik på RUC?

»Ja, ja! Jeg tror, at der er fordomme om RUC – og det har der alle dage været. Der er sådan nogle forskellige paradigmer inden for uddannelsestænkning. Nogle steder skal du lære det hele udenad, og så skal du bevise, at du har læst det og kan det. Og så er der nogle, der arbejder ud fra en anden kontekst. Nogle, som forestiller sig, at du har noget viden – og så viser hvordan du evner at bruge den viden i interaktion med andre. Det første paradigme er et gammeldags paradigme, som hører en bestemt generation til. Da jeg studerede, var vi kommet på den anden side af 70-80’erne, hvor RUC var det fede og det nye, så folk begyndte at stille spørgsmålstegn ved RUC – var det overhovedet en rigtig uddannelse? Her begyndte diskussionen om gruppeeksamener også. Nu var jeg jo meget inde i sådan noget uddannelsespolitik, og jeg tror, jeg var lidt overbærerende over for de mennesker, der havde det der forhold til, at man skulle lære ting udenad og bevise for sine omgivelser, at man kunne det. Så det påvirkede mig faktisk ikke rigtigt. Men hvis man kom ind i Finansministeriet, så var de da ved at klappe sig på lårene af grin – der skulle man have læst Statskundskab og mindst have 12 i gennemsnit, hvis man skulle sidde på den stengang der. Der er stadig de der fordomme, og man kan jo sige, at det system, der er på RUC, forudsætter også, at der er studerende, som er enormt engageret, men man kan også sagtens gå under radaren og komme ud med et gennemsnit, som andre måske har hevet hjem for en. Men sådan er det – og det går jo kun ud over en selv. Jeg var ligeglad med de fordomme, da jeg synes, at jeg kunne bruge al min lærdom og viden fra RUC. Mine sociale kompetencer er også enormt stærke, så jeg hørte bare til på RUC.«

Hvad synes du, at RUC kan?

»Det helt centrale er det her med at have et udgangspunkt, hvor man siger: Ja vi lærer noget, og vi tilegner os noget viden, men i virkeligheden er det at se på den viden ud fra forskellige perspektiver og gå ind i et læringsrum, hvor vi udveksler de forskellige perspektiver på den viden. Det synes jeg er enormt inspirerende, og det giver RUC jo virkelig rammerne for med strukturen omkring projekter. Hvis du vil finde nogle på min årgang, så ville de nok sige, at hende Nadia der – hun var da lidt skrap. Men med to små børn og en relativ engageret tilgang til mit studieliv, så gad jeg simpelthen ikke være i en gruppe, hvor der var nogen, der ikke leverede. Sommetider – det er faktisk lidt pinligt at indrømme – men så blev jeg bare væk fra de der åbne gruppedannelsesprocesser, da vi var nogle, der bare gerne ville være sammen. Det er jo skrækkeligt, for det er jo at underminere systemet, men jeg tror bare ikke, at jeg magtede at sidde i gruppe med en, der ikke leverede. Og lige netop det her gør jo, at RUC kan være meget mere hardcore end KU, fordi de der gruppedynamiske elementer kan være rimelig seje – altså benhårde. Med det program jeg havde i mit liv, der havde jeg simpelthen ikke tid til at være mor for nogle andre også. Jeg kunne ikke bruge tid på at overbevise et eller andet ungt menneske om, at dette unge menneske skulle tage sig sammen. Det var en erkendelse, jeg selv havde. Men jeg har været i skidegode grupper med skønne mennesker, der virkelig har været engagerede.«

Havde du nogen dårlige oplever gennem din studietid?

»Nej faktisk ikke – der må jeg sgu krybe til korset. Da vi var på rustur blev vi sat i sådan nogle grupper og fik en leg. Den ene leg var, at vi skulle til månen, og jeg blev bedt om at overbevise de andre om, hvorfor det var sindssyg vigtigt at have en pistol med. Og det er jo nok det dummeste, man kan tage med til månen. Et: Sandsynligheden for at der sker noget på vej op, og man slår hinanden ihjel er der jo. To: Der findes ikke noget på månen, man kan skyde, så hvorfor fanden skal man have en pistol med? Det lykkedes mig så at overbevise hele den gruppe om, at de skulle have den her pistol med, og det siger måske lidt om mig og min overtalelsesevne, og den tror jeg også, jeg har haft med mig på RUC. Så når jeg ikke har haft nogle dødsyge oplevelser med mig på RUC, så er det fordi, jeg selv har været med til at definere, hvad jeg ville og ikke ville. Måske har jeg i dag et romantiseret forhold til min tid på RUC, men jeg husker ikke noget dårligt. Jeg husker det som en sjov tid, og når jeg tænker tilbage på de her folk, jeg har arbejdet sammen med, så bliver jeg glad.«

Foto: Privat

Hvis du skulle give et godt råd til RUC’er, hvad skulle det så være?

»Jeg tror måske, at rådet er lidt det, som jeg gjorde brug af, da jeg blev færdig. Der er nogen færdigheder, man får på RUC, som er givet på forhånd. Som man i virkeligheden ikke skal bruge så meget tid på at skilte med, da det siger sig selv. Når man kommer fra RUC, så har man nogen sociale skills, man har nogen evner til at arbejde i gruppesammenhænge, som regel et godt netværk, ens sociale kompetencer er også ret gode. Så går man ud og sælger sig på det, men det skal man passe på med – for det ligger implicit i det at være RUC’er. Når nogen læser ens eksamenspapir, så ser de det. Man skal i virkeligheden afmontere arbejdsmarkedets bekymringer ved at vise, at man faktisk kan nogle af de dyder, som RUC nødvendigvis ikke er kendt for. Og det tror jeg også gælder noget af det faglige – man skal bare blive skide gode til de ting, man ikke lærer på RUC – de helt hårde værktøjer. Hvis man kan kombinere det – og jeg tror ikke, der skal meget til – så kører det for en. Stop med at sælge dig selv på, at du er god til gruppedannelser og netværk, for det ved folk godt. Smid lige det der kort på bordet, der gør, at du også viser arbejdsmarkedet, at du også kan det, som de måske ikke troede, du kunne.«

Med alt det, du har opnået indtil videre, føler du så, at du opnået succes?

»Ja, det synes jeg. Succes er jo, når der er en overensstemmelse mellem det menneske, som man er, og de drømme og ambitioner, man har. Og det arbejder jeg hele tiden på. Jeg er et menneske, der aldrig har ville definere mig selv inden for en bestemt gruppe. Nogle gange tænker jeg: ”Hvad er der galt med dig Nadia?” Hvorfor er du ikke inden for et givent fagområde? Førhen besatte jeg lidt huse i en periode af mit liv, så boede jeg på Christiania, så arbejdede jeg på DR, så var jeg højskoleforstander. Altså jeg har været inde i sådan nogle meget definerende fællesskaber, men jeg har aldrig ville identificere mig med det fællesskab. Jeg har i virkeligheden altid fundet min egen vej. Gjort noget nyt eller taget en erfaring fra et fællesskab og flyttet den over i et nyt fællesskab. Så jeg opfandt nok mig selv meget hele tiden. Jeg ville prøve mange forskellige sider af hele tiden, og det er meget i overensstemmelse med, hvem jeg er. Successen både i et arbejdsliv og som menneske er jo at finde en eller anden kombination mellem den forløsning, man gerne vil have som menneske og det, man laver. Og så er det i virkeligheden næsten lidt ligegyldigt, hvad man gør.«

Læs eller genlæs sidste uges Q&A med Joy Mogensen, der er borgmester i Roskilde Kommune
Interview l 05.04.2018

Q&A med borgmester: »Lad være med at være så bange hele tiden«

A
Aktuelt
Interview l 05.04.2018
8 min