Utopisk eller ambitiøs løsning

Visionen bag Tunet er, at man ved hjælp af nyttehaver, fællesspisninger og godt naboskab kan skabe rum til et medborgerskab, hvor integrationen kan blomstre, og flygtningene kan blive inspireret til at studere. Selvom det måske kan lyde en smule utopisk, er det et projekt, som både KAB, Roskilde Kommune og de mange andre samarbejdspartnere anser for at være en ambitiøs, men også realistisk løsning.

»Vi er meget opmærksomme på, at det ikke nødvendigvis er et let projekt, vi har gang i, og vi har gjort os mange tanker om, hvordan vi får det til at fungere i praksis. For eksempel synes jeg, at vi er meget fokuserede på, at projektet skal forankres. Lige nu er der rigtig mange, der skaber sådanne projekter; de bruger en masse midler og en masse mandskab til at facilitere nyttehaverne. Men når projektet så slutter, er der ikke rigtig opstået et ejerskab, og så falder det hele til jorden. Det er vi meget fokuserede på at undgå,« siger Bjørn Hallager Askholm.

En af de måder, de vil få projektet til at slå rod på, er ved at uddanne såkaldte grønne ambassadører. »De grønne ambassadører skal have et større ansvar og vil blandt andet flytte ind en måned før de andre beboere for at forberede modtagelsen. De bliver altså ambassadører for projektet og skal være med til at sikre, at alle tager deres tørn.«

Det fælles ansvar skal også være en vigtig del af projektet. I modsætning til andre almene boliger, er der i Tunet egen drift. Det vil sige, at der ikke er en ansat til at tage sig af de mere praktiske gøremål som for eksempel at slå græs og klippe hæk, som der er i andre boligforeninger. I Tunet er det beboerne selv, der står for det hele.

Derudover håber organisationerne, at de kan skabe et større ejerskab over for bebyggelsen. »Vi går meget op i, at beboerne skal være med til at definere, hvad der skal være på området. Om de gerne vil have en pizzaovn, et cykelværksted, eller om de selv skal lave pallemøbler til fællesarealet. Det tror vi på kan skabe en fornemmelse af ejerskab for området,« siger Bjørn Hallager Askholm, men påpeger samtidig, at der er en del ting, hvor man ikke på forhånd kan forudse, om det vil fungere i praksis. Ambitionen er, at projektet kan løfte sig selv. Det betyder blandt andet, at der som udgangspunkt ikke er tilknyttet en boligsocial medarbejder (som der ofte er i den type projekter).

Roskilde Kommune skal udpege hvilke flygtninge, der skal bo i lejlighederne og RIU (Regional Indstillingsudvalget i Roskilde) skal udvælge de studerende. Så både kommunen og RIU er med i processen; men kun lige indtil beboerne træder ind over dørtærsklen til deres nye hjem, derefter er de på egen hånd.

»Det er vi godt klar over, at vi skal være opmærksomme på. Og hvis ikke det fungerer i praksis, så vil vi prioritere at tilknytte en boligsocial medarbejder,« siger Bjørn Hallager Askholm.

Visionerne for projektet er altså ikke små, men er det i virkeligheden realistisk at tænke, at det eneste, der skal til for at skabe integration, medborgerskab og en bedre situation for flygtningene, er fælles dyrkede agurker og kartofler?

Bjørn Hallager Askholm, er godt klar over, at det ikke nødvendigvis er det resultat, man kan forvente af projektet: »I en utopisk verden kunne man sige, at det her projekt kunne løfte en hvilken som helst flygtning lige meget hvor traumatiseret, han eller hun er. Men det kan jo godt være, at vi efter to år finder ud af, at det her projekt kun kan lykkes, hvis du håndplukker flygtninge og studerende – og så er det jo den virkelighed, som vi skal forholdes os til.«

Han pointerer også, at de i KAB er opmærksomme på, at en faktor som sprogbarrierer kan ende med at resultere i flere og større konflikter end først antaget. »Så må vi revidere det, og måske sørge for, at der en gang om ugen sidder en tolk i drivhuset, så man kan løse eventuelle konflikter.«

Beboerdemokrati og medbestemmelse

Tunet står klar til indflytning i efteråret 2018 og ligger kun ti minutters gang fra RUC.

Omdrejningspunkterne for fællesskabet i Tunet skal være en fælles gårdhave, et fælles drivhus og en række nyttehaver.

»Nyttehaverne kan enten være meget traditionelt fordelt, hvor hver lejlighed får sit eget lille lod, og så passer man sin egen have og mødes bare over det lille lave hegn haverne imellem. Men det kan også være, at beboerne bliver enige om, at de hellere vil have lange rækker af kartofler til deres fællesspisning. Hvad der præcis skal ske med nyttehaverne er på den måde ikke mere defineret, end at der er afsat et område til det, og at man bruger penge på at modne jorden, så den kan dyrkes. Resten må man afgøre i beboerdemokratiet,« siger Bjørn Hallager Askholm, som er projektleder på boligprojektet.

Netop beboerdemokratiet er en af de karakteristiske ting ved den almene boligsektor, og det kommer også til at være en af hjørnestenene i Tunet.

»Der er ingen tvivl om, at et beboerdemokrati kan være en hæmsko, men det har også potentialet til at være en kæmpe styrke. Det er jo netop i det forum, man kan debattere de eventuelle problemer, der er i fællesskabet. Om det så er fordi Kasper ikke slår græsset, som han skal, eller fordi Eva ikke respekterer sine naboer, eller om det er endnu større og mere grundlæggende problemer, så er det her, de skal diskuteres. Vi er også godt klar over, at mange af beboerne formentlig skal introduceres til beboerdemokratiet for første gang, både de studerende og flygtningene, så det arrangerer vi også.«

En læringsproces

I KAB’s projektbeskrivelse lægger de stor vægt på fællesskabsfølelsen, og den håber de ikke bare at skabe gennem dyrkningsfællesskabet, men også gennem ti fællesspisninger om året.

»Al erfaring omkring fællesskab peger på, at det her dyrkningsfællesskab er en succes, samt at det samler folk på tværs, og det tror jeg faktisk, at det har været helt tilbage fra ’68. Men en anden læring, som bliver tydelig, når man snakker med boligfællesskaber er, at fællesspisningen er utroligt vigtigt. Så det lægger vi også stor vægt på,« siger Bjørn Hallager Askholm, mens han tilføjer: »Et af vores succeskriterier er faktisk, at mindst halvdelen af beboerne vil deltage i de her ti fællesspisninger, vi har lagt op til om året. Men det er vi selvfølgelig også villige til at revurdere – og vi tager også sommerferie og eksamenstidspunkter i betragtning.«

Projektet er kendetegnet ved, at det er både unikt og uprøvet, og at man både i KAB, Roskilde Kommune og hos de andre samarbejdspartnere er villige til at lære af eventuelle udfordringer og uforudsete problemer. At man gerne vil revidere og omstrukturere, samt at man anser det for at være en læringsproces, hvor alle parter bærer et ansvar for at få det til at fungere. Det er også vigtigt for Bjørn Hallager Askholm at gøre det klart, at man som studerende skal være villig til at tage ansvaret på sig og gå ind i projektet med åbne øjne:

»Det skal ikke bare være fordi, man tænker, at det er en billig studiebolig tæt på ens studie. Man skal være villig til at indgå i fællesskabet, tage ansvar og se det som et aktivt tilvalg at bo med flygtninge. Og så må man gerne have studeret et år eller to, så man ikke kommer direkte fra 3.g. Vi vil altså gerne have fat i nogle studerende, som tænker, at det kunne være helt fantastisk at bo på denne her måde, og som måske endda synes, at det lyder attraktivt at bo i et antropologisk studie,« siger Bjørn Hallager Askholm.

Som udgangspunkt vil de flygtninge, der flytter ind, være unge og enlige. Helst ser KAB, at det er nogle, som eventuelt kunne blive inspireret til også selv at læse videre. Bjørn Hallager Askholm gør det dog klart, at der som sådan ikke er sat faste rammer for, hvem der skal flytte ind: »Hvis der pludselig er en ældre syrisk mand, som har haft sin egen gård, og som vi bare kan se vil bidrage rigtig meget til fællesskabet, så vil vi ikke udelukke ham bare på grund af hans alder. Men det er også vigtigt at anerkende, at der er en større gruppe af enlige, unge, mandlige flygtninge, så det vil selvfølgelig også have en indflydelse.«

Bjørn Hallager Askholm er dog håbefuld og pointerer blandt andet, hvordan det også kan gøre en forskel, at der vil være en del udskiftning af de studerende, mens flygtningene har lejlighederne på ubestemt tid. »Det vil sige, at det bliver flygtningene, der er den faste kerne i fællesskabet og har en erfaring, de bærer med sig. Det bliver ret interessant at se, hvad det vil betyde.«

Hvis du er blevet interesseret i at høre mere om projektet, eller måske at flytte ind, vil der være et infomøde den 9. maj fra 15-17 på RUC i det store auditorium i bygning 00.