Jon Kvist er mildt uforstående over for den herskende kritik af den stigende mængde af fagfællebedømte videnskabelige artikler. På Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, hvor han er professor, er de blevet gode til at komme i de førende internationale tidsskrifter, hvilket han direkte underviser sine ph.d.-studerende i.

Vi mødte Jon Kvist sammen med ph.d.-studerende Snorre Sylvester Frid-Nielsen om ”Det uperfekte menneske og adfærdsbaseret offentlig politik”, som er et ambitiøst projekt om bedre at indtænke viden om adfærd i jobcentrenes rådgivning af ledige.

»Snorre og jeg arbejder på et projekt, finansieret af Beskæftigelsesministeriet, der handler om, hvordan kan man forbedre tiltag over for ledige. Hvordan kan lediges adfærd ændres uden at skære i ydelser eller øge sanktioner? Inden for meget økonomi og jura antager man, at mennesker er rationelle og handlekraftige: Vi forstår lovgivning og ved, hvilke konsekvenser forskellige valg har og er i stand til at handle derefter. Ud fra adfærdsøkonomien, der låner fra psykologien, ved vi imidlertid, at folk ikke altid handler efter, hvad der er deres rationelle interesser.«

Virkeligheden kræver svar

»Derfor forsker vi nu i, hvordan folk faktisk tænker og handler ved at inddrage viden om adfærd fra flere discipliner. Konkret forsøger vi at skabe et miljø omkring behavioral public policy (BPP). BPP spiller til RUC’s styrke om flerdisciplinaritet og anvendelsesorienterede metoder og data. Vi søger især at inddrage sociologi, psykologi og antropologi samt Big Data og maskinlæring.«

Jon Kvist har en fortid på Socialforskningsinstituttet, hvor det før Internettets gennembrud var en udfordring at indhente viden fra udenlandsk forskning.  »Med Internettet og bedre elektroniske databaser har vi fået to fordele. Den ene fordel er, at vi forholdsvis nemt kan indhente megen af den eksisterende forskningsviden på et område. Den anden fordel er, at vi kan gå i dialog med andre forskere og positionere os og vores resultater i forhold til deres.«

Jon Kvist tilføjer:  »Jeg synes ikke, at der er for megen viden derude, tværtimod. Set i lyset af store menneskelige og økonomiske omkostninger ved vi faktisk forbavsende lidt. Der er både et politisk og forskningsmæssigt behov for mere viden.

Navigerer i kaos

Snorre Frid-Nielsen, modtager af sit instituts Best Master Thesis 2017, siger, at det gælder om at navigere i kaos: »Vi er kravlet ned i Big Data fra Beskæftigelsesministeriet, Danmarks Statistik og Københavns Kommune; Big Data, der afspejler folks adfærd. Hvilke tiltag har de ledige været en del af? Hvad har de tjent før i tiden? Der er en masse informationer. Vi har nogle avancerede algoritmer, som kan finde mønstre i de her data, for eksempel succesfulde veje til arbejdsmarkedet, og vi arbejder på at gøre det på en applicerende måde, som vi kender det fra Amazon og Spotify: Hvordan jobsøgere kan agere i forhold til andres erfaringer ud fra nogle demografiske variabler. Vores model er mere demokratisk, da den identificerer alle mulige veje og ikke blot uddannelsen som vejen til at komme i arbejde.

I et andet studie kortlægger Snorre forskningen på sit område: »Vi kigger på litteraturmængden og udarbejder netværksanalyser. Vi kigger på kildehenvisningsmønstre på databaser som Web of Science og kan se den vidensudveksling, som er mellem de forskellige tidsskrifter. Man kan se en dialog mellem store økonomiske tidsskrifter og store psykologiske tidsskrifter. Så kan vi herefter pinpointe: Hvad er der af journaler, hvis vi skal søge til tops i et bestemt felt?

Satsningen på prestigefyldte tidsskrifter

»Vi har fået en international artikel igennem med high impact factor,” fortsætter Snorre. »Hvilket var en lang proces. Ikke nok med at artiklen skulle gennem uafhængig fagfællebedømmelsen. Der var flere runder af kritik og i virkeligheden nogle hårde ting, de kom ind på. Omvendt synes jeg, kritikken løftede kvaliteten gevaldigt. Kritikken åbnede mine øjne for mangler i min forskning.

Her indskyder Jon Kvist

»Det er for hårdt at sige, at når forskningen kommer ud i et internationalt tidsskrift på engelsk, bliver den mindre anvendelig. Det betyder selvfølgelig, at man skal tage højde for, at tidsskriftsartiklen ikke lander på bordet hos sagsbehandleren i Jobcentret eller fuldmægtigen i ministeriet. Her skal man bruge andre kanaler for at få dem i tale. For eksempel holdt vi i december et godt besøgt arrangement i anledning af udgivelsen af vores temanummer “Det uperfekte menneske og adfærdsbaseret offentlig politik” i tidsskriftet Økonomi & Politik. Bidragsyderne – økonomer, politologer og psykologer – debatterede med en bred kreds af deltagere.

Computergenereret netværkscluster

»Jeg har lige fået den sidste, rettede kopi af European Union Politics. Vi er i gang med et andet bibliometrisk netværksstudie, som vi påtænker at sende til American Economic Review. Vi påtænker også, med vores erfaring fra statskundskaben, at kolonisere noget af det territorie, økonomerne sidder på. Vi arbejder derudover på at få artikler ud i genstandsfeltstidsskrifter, for eksempel om beskæftigelsespolitik som Labour Economics.

Jeg tager det som at faktum, at flere og flere tidsskrifter bliver udgivet. Men har så også konstrueret værktøj, så jeg kan finde rundt i galskaben.

Snorre Frid-Nielsen er stolt af et computergenereret netværkscluster, han har fået skabt, hvor man kan se, hvordan en afgrænset mængde videnskabelige tidsskrifter bliver citeret. ”Jeg har udarbejdet en clusteranalyse for at se, hvordan forskellige tidsskrifter er fagligt forskellige: Størrelsen på dem. Hvor centrale de er for netværket. Hvis man fjerner dem, vil der være nogle led, der ryger ud. I kontrast til de psykologiske tidsskrifter, opererer økonomerne også med juridiske tidsskrifter. Juraen og psykologien snakker ikke sammen! Ved at studere de artikler, som er hyppigst citerede, kan vi opnå en meget specialiseret literature review.

Geografisk kan man se, at inden for behavioral economics er det de amerikanske Ivy League-universiteter, som befinder sig centralt i netværket. Fordi mønstrene domineres af det anglosaksiske, af mænd, psykologer, økonomer og eliteuniversiteter, håber vi at kunne fylde nogle huller her. Selv om amerikanerne måske ugentligt læser nordiske tidsskrifter, så kan danske bidrag baseret på Big Data være virkelig spændende, da vi har rigtig mange registerdata som går langt tilbage, hvilket man ikke har på samme måde i USA.”

Snorre og Jon håber derfor, at deres artikler i internationale tidsskrifter kan bidrage til, at også udlandet lærer af de danske erfaringer.