En tilbagevendende diskussion om uddannelserne på de danske universiteter er, hvorvidt orienteringen og indretningen mod erhvervslivet svækker den teoretiske og faglige kvalitet af de udbudte kurser og undervisningen.  Ifølge lektor i pædagogisk sociologi på Aarhus Universitet i Campus Emdrup, Niels Rosendal Jensen, er der en tendens til, at de studerende presses igennem en ensporet retning mod erhvervslivet, hvor vækst får lov til at styre på bekostning af andre lige så vigtige kompetencer i den akademiske tradition såsom fordybelse og refleksion.

Dette kan underminere de studerendes engagement og sågar fremmedgøre dem i en sådan grad, at de ikke længere kan genkende sig selv i det daglige universitetsarbejde.

»De studerende oplever i større grad end tidligere at blive fanget af studiet. Man skal igennem nogle tidsnormerede hurdles, som gør, at man ikke har tid til at samle viden ordentligt sammen. Det kan være en form for stressende spændetrøje for de studerende, og efter min mening har det en alvorlig indvirkning på den faglige kvalitet. Jeg frygter, at vi saver den gren over, som vi sidder på,« siger Niels Rosendal Jensen.

Uddannelse skal kunne bruges i virkeligheden

Men faktisk er der ikke grund til at være bekymret over det stigende erhvervsfokus på universiteternes gange. Ifølge prodekan for det Samfundsvidenskabelige Fakultet på København Universitet, Andreas de Neergaard, er der ikke nogen modsætning mellem at være fagligt og erhvervsmæssigt orienteret i sin uddannelse.

Dog understreger han, at der skal være en balance imellem de to; hvis man bliver for løsningsorienteret med henblik på at levere et produkt til en virksomhed i undervisningen, mister man nogle generiske kompetencer, som også kan bruges fremover i et dynamisk arbejdsmarked. Det er vigtigt at have en faglig bagage med, som kan understøtte det arbejde, man udfører senere hen, siger Andreas de Neergaard. Han forstår desuden også godt de studerende, der føler sig stressede i studierne, da listen over de ting, som studerende skal kunne, er blevet længere og længere. Men det er for ham et vilkår på arbejdsmarkedet, som de studerende sagtens kan overkomme.

»Der er ingen tvivl om, at de studerende også rummer den dualitet; for det første vil de gerne gøre en forskel i den verden, de lever i, og for det andet bliver de også bekymrede, når man begynder at snakke for meget om erhvervsorientering. Det skal for dem være en værktøjskasse, som skal stå på et akademisk og teoretisk fundament for at gøre deres uddannelser til noget andet,« siger Andreas de Neergaard.

Også konstitueret dekan for det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet, Jens Erik Mogensen, erklærer sig enig i denne analyse. For ham er faglig kvalitet ikke én ting, men rykker sig hele tiden i takt med samfundets udvikling, og derfor er erhvervsorienteringen en naturlig udvikling. Men interessen og lysten til at lære skal selvfølgelig være det bærende, siger han.

»Det skulle helst være sådan, at uddannelse ikke udelukkende er et middel til at få et job. Man skal selvfølgelig være interesseret i det fag, som man læser. Det er jo ikke alt, der kan reduceres til en bestemt vækstdagsorden – livet er trods alt andet end penge. Men det skal også kunne bruges til noget bagefter,« uddyber han.

Generelle struktur er vigtig

En anden vigtig dimension er den generelle vidensbaserede, teoretiske forskning, og hvorvidt den underminerer den frie forskning, som skal skabe kvalitet i uddannelserne. Ifølge formand for Danmarks Frie Forskningsfond, Peter Munk Christiansen, er det vigtigt at sikre, at grundforskningen på universiteterne skaber et forskningsmiljø med diversitet, og som ikke udelukkende tager udgangspunkt i vækst og innovation.

Prodekan ved School of Business and Social Sciences på Aarhus Universitet, Per Baltzer Overgaard, mener i forlængelse af dette, at de økonomiske rammer indvirker på udviklingen af stigende erhvervsrelevans i uddannelserne. Der bruges langt flere midler til forskning end tidligere, og store dele af midlerne kommer fra virksomheder, der finansierer dyre forsøg, som universiteterne ikke selv har råd til at betale for. I værste tilfælde kan der i sådan en relation ske en vis indflydelse fra virksomhedernes side i, hvad der skal forskes i og dermed undervises i.

Selvom der, ifølge Per Baltzer Overgaard, ikke er grund til at tro, at erhvervsorienteringen kommer til at påvirke den faglige kvalitet negativt, så kan der stadig være et problem, hvis basisfinansieringen på de enkelte uddannelser konstant bliver afhængig af erhvervsrelevans.

»Der, hvor jeg kan blive bekymret, er, hvis man begynder at tippe på balancen fra den frie forskning til den prædeterminerede forskning. Og det kan have betydning for indretningen af uddannelserne; hvis universiteterne omdannes til ”uddannelsesfabrikker”, hvor man bliver uddannet inden for noget bestemt, ville det være en ulykkelig udvikling. De vil blive mere kedelige steder at være,« siger Per Baltzer Overgaard.

Studerende skal inddrages

På Roskilde Universitet har der også været advarsler mod uddannelsernes mere erhvervsorienterede indretning. Blandt andet bekymrer formand for Studenterrådet på Roskilde Universitet, Johan Hedegaard Jørgensen, sig for, at de humanistiske fag såsom filosofi ikke vil få gavn af at blive rettet mod arbejdsmarkedet, og at fagligheden på uddannelserne vil lide under det.

Et stort problem er, siger han, at uddannelsessystemet er blevet detailreguleret og styret i en sådan grad, at regnearkstænkningen har fået lov til at bestemme i hverdagen på universitetet. Derfor skal man mere fokusere på de fordybende kvaliteter i uddannelserne og inddrage de studerendes erfaringer, når der skal udarbejdes fokusområder inden for uddannelserne, siger Johan Hedegaard Jørgensen.

Men faktisk har RUC-studerende gode vilkår for at imødekomme et skiftende arbejdsmarked, hvis man skal tro medarbejdere og ledelsen på universitetets humanistiske afdeling. For Jens Friis Jensen, der arbejder med employability (kundskaber, en person lærer for at blive ansat, red.) og erhvervsretning af uddannelserne på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab (IKH), er selve det at kunne anvende fordybende grundviden i en praktisk sammenhæng vævet ind i RUCs DNA. Derfor skal man fokusere på at synliggøre de evner, der allerede eksisterer på RUC over for kommende arbejdsgivere – men samtidig skal man ikke underspille de studerendes erfaringer, siger han.

»Først og fremmest så skal vi jo lytte til jer studerende, for det er jo jer, der skal være bærere af det her. Man skal ikke negligere de bekymringer, som I har i forhold til uddannelserne og til fremtiden. Vi skal møde jer der, hvor I er, og gå i dialog med jer om, hvordan vi bedst muligt arbejder med employability – sammen,« siger Jens Friis Jensen.

Samme holdning deler viceinstitutleder på IKH, Sune Lægaard. For ham er der ikke noget spænd mellem faglighed og erhverv, for det er nemlig en kunst for de studerende i deres studier at kunne sætte deres færdigheder i en bredere samfundsmæssig kontekst. Derfor er han også enig med Johan Hedegaard Jørgensen i, at de studerende skal medinddrages for at få de bedste forudsætninger for faglig kvalitet. Og det er en relation, der til alle tider kan og skal styrkes af alle parter fra studerende til ansatte og vejledere, mener Sune Lægaard.

Samme konklusion når Niels Rosendal Jensen frem til, men er alligevel skeptisk over for, at et øget fokus på erhvervslivet kan skabe den nødvendige kvalitet på universiteterne. Han tvivler på, at universiteterne under de nuværende omstændigheder kan imødekomme det høje internationale faglige niveau. En måde at modarbejde det på er ved at dyrke den kritiske sans blandt de studerende.

»Den yderste konsekvens af, at erhvervsrelevansen får lov til at indtage førstepladsen, er, at det kritiske potentiale i forskningen og hos de studerende forsvinder. Hvad kan man så gøre ved det? Man kan fortsat dyrke det i undervisningen og i universitetets struktur for at komme ind til problemets kerne – ellers indoptager man blot de allerede eksisterende kategorier. Spørg jer selv: Hvad er de reelle problemer?« spørger Niels Rosendal Jensen.