‘Ph.d.-afhandling udfordrer grundstenene i det danske retssystem’ 
Artikel l 14.06.2018

Ph.d.-afhandling udfordrer grundstenene i det danske retssystem

A
Aktuelt
Artikel l 14.06.2018
2 min
Foto: Privat
Danskere bør ikke dømmes ud fra samme retslige kriterier. Det er en af hovedkonklusionerne i en Ph.d.-afhandling fra Roskilde Universitet.

Skrevet af

Malene Jensen

Skribent

Det er mere etisk korrekt at dømme folk ud fra specialtilpassede, individuelle retskriterier end at dømme alle lovovertrædere ens. Sådan lyder en af konklusionerne i Rune Klingenbergs Ph.d.-afhandling, der diskuterer, hvad neurovidenskab kan bidrage til i straffeetik. Afhandlingen, der består af fem artikler, argumenterer for, at danskerne ikke alle er lige ansvarlige for at bryde loven.

»Hvis folk ikke er lige ansvarlige, så bør dette reflekteres i hårdheden af deres straf, men det er ikke tydeligt, hvordan man balancerer forskellighederne i ansvarligheden med andre faktorer,« konkluderer afhandlingen.

Kriterier såsom opvækst og intelligens er ifølge afhandlingen afgørende for, om man er ansvarlig for sine handlinger, og dermed om man kan blive dømt på lige fod med de danskere, der har højere intelligens og har haft en bedre opvækst.

»Folk varierer i deres mentale kapaciteter på måder, de ikke selv er ansvarlige for, og det er ikke indlysende, hvordan forskellighederne i mentale kapaciteter kan oversættes til forskelligheder i moralsk ansvar i relation til specifikke forbrydelser,« fremgår det af afhandlingen.

En bro mellem neurovidenskab og straffeetik

Rune Klingenberg selv satte til sit forsvar spørgsmålstegn ved, hvorfor det danske retssystem forskelsbehandler børn og voksne gennem den kriminelle lavalder, når dommere dømmer voksne ens. Ph.d.’eren mener ikke, at alder nødvendigvis er et kriterie for, at man er ansvarlig. Han mener derimod, at voksnes ansvar for deres handlinger i stedet bør være en individuel vurderingssag.

»Jeg tror, at der er meget at hente ved at dømme individuelt, ved at tilpasse straffen mere til den enkelte. Både ud fra et retfærdighedsperspektiv og et kriminalpræventivt perspektiv«, fortæller han.

Ph.d.-afhandlingen består af fem artikler, der alle gennem neurovidenskab udfordrer straffeetiske standpunkter.

»I min afhandling krydser jeg bro mellem neurovidenskab og straffeetik. Der er skrevet en del om, hvordan neurovidenskab udfordrer fri vilje og moralsk ansvar generelt, men jeg ser på, om indsigter fra neurovidenskab underminerer strafansvar i mere specifikke tilfælde,” siger Rune Klingenberg.

Rune Klingenberg forsvarede sin Ph.d. den 1. juni på Roskilde Universitet. Hans vejleder var Jesper Ryberg.

Problemstillingerne i Klingenbergs afhandling: ”Neuroscience and criminal responsibility”

Afhandlingen består af fem artikler, der diskuterer og giver bud på nedenstående fem problemstillinger:

  1. Bør psykopater straffes på lige fod med andre lovovertrædere?
  2. Bør kriminelle misbrugere straffes i samme omfang som andre overtrædere?
  3. Giver personlighedsforandringer forårsaget af psykofarmaka grundlag for strafnedsættelse?
  4. Bør der være en kriminel lavalder?
  5. Er vi lige ansvarlige for at bryde loven?