Hvad laver du til daglig?

»Jeg er global director for Workplace Services her i Carlsberg. Vi er et team på 34 i Vesteuropa, og jeg er så leder af dem alle sammen. Jeg har fire teamledere under mig, som hjælper mig med at levere alt det, vi skal levere. Og Workplace Services er faktisk noget, jeg har omdøbt til Digital Workplace Experience. Det er alt det, som Carlsbergs 42.000 medarbejdere bruger i dagligdagen af mobiltelefoner, servicedesk, onsite support og lignende. Det er også sådan nogle virtuelle platforme som Citrix og sådan nogle platforme til at styre sager i servicedesk, som hedder ServiceNow, så hvis man for eksempel skal have en ny laptop, kan brugeren selv bestille en. Vi har to formål: Vi vil gerne gøre vores kolleger i Carlsberg mere effektive, og så vil vi »create probably the best end-use-experience in the world« . Så det, vi gerne vil, er, at om et år står der et hologram i hjørnet med en Siri-like robot indeni, som bare ved, at: »Hov, Michael, hyggeligt møde, men du skal skynde dig videre til næste møde om fem minutter«. Det er visionen. Vi er ret langt derfra, men prøv at tænke på derhjemme: Vi bruger det ikke så meget i Danmark, men i andre lande spørger man Siri om alting, og folk, der har Alexa, bruger det også helt vildt meget. Jeg har en kammerat i USA, og den person, han taler allermest med i løbet af dagen, er Alexa – ikke hans kone. I Danmark er vi bare ikke kommet til det interface, hvor man taler til ting.«

Hvad læste du på RUC?

»Jeg læste Virksomhedsstudier og Kommunikation, så det er noget lidt andet. Jeg begyndte som graduate i KMD [it- og softwarevirksomhed, red.] lige før finanskrisen, og der kunne alt lade sig gøre, så de kastede en masse penge efter os. Vi fik træning og uddannelse og kom rundt til forskellige steder i KMD, hvilket var super spændende. Det var en IT-virksomhed, og det var lidt tilfældigt, jeg endte i IT, men så har jeg taget ledervejen derfra relativt hurtigt. Jeg kom til Mærsk bagefter og så Carlsberg nu. «

Hvordan har du oplevet overgangen fra studerende på RUC til arbejdsmarkedet?

»Det var super nemt for mig, for jeg skrev ganske få ansøgninger og fik noget lynhurtigt. Når man er med i sådan et graduate-forløb, har man nemmere adgang til topledelsen end almindelige medarbejdere, så man føler sig som ’the chosen one’ og som noget helt særligt, selvom alle andre tænker: ”Argh, okay, I kommer lige fra skolen og har læst nogle bøger. So what?” Men det gik rigtig nemt, og det var dejligt at komme ud og arbejde, for jeg var en mega langsom studerende. Jeg fik også min datter undervejs, så jeg var næsten ni år om at gøre studiet færdigt, og derfor var det dejligt at komme i gang. Jeg var faktisk faldet i en fælde, for jeg var begyndt at arbejde, allerede inden jeg var helt færdig, men så sagde jeg mit job op, skrev mit speciale færdigt med min specialemakker, som også sagde sit job op, og vi var så færdige tre måneder senere. Det var spændende jobs, vi havde før, men det var simpelthen for at få det gjort, for ellers vidste vi, vi aldrig ville blive færdige. Så det var rart at komme i gang.«

Hvilke brugbare kompetencer synes du selv, du har med fra RUC?

»Det har jeg tænkt meget over, for jeg vidste, du ville spørge om det. Noget af det, som jeg har haft mest gavn af, er at kunne præsentere for nogle mennesker. Dét at præsentere og vide, at du har 20 minutter og skal aflevere et budskab til nogen, som skal overbevises, og dét at kunne performe on the spot, selvom man er nervøs, det er noget af det, jeg har taget med mig. Både til jobsamtaler, men også når man skal præsentere, og der står 100 mennesker, og man er dødnervøs. Dét med at man er trænet i det, det er noget af det, jeg har taget allermest med mig.

Så er der også de her lange, evindelige diskussioner om problemformuleringer, og om man skal være hermeneutisk abduktiv, og hvilken metode man skal have. Resilience i diskussion – at man simpelthen bliver god til at diskutere. Det hænger sammen med det tredje punkt, for når jeg mødte andre studerende, så jeg, at de kunne noget andet, noget dybere, hvor vi måske var mere stærke på metode og videnskabsteori. Man kunne altid pille de andres argumenter fra hinanden. I erhvervslivet er det her med at kunne spotte de logiske fejl og dér, hvor argumentet ikke holder, faktisk ret brugbart.«

Har det nogensinde været en hindring for dig at være fra RUC?

»Ja, fordi inden jeg blev graduate i KMD, var jeg til jobsamtale hos Mærsk, hvor jeg kan huske, at HR-manden, som interviewede mig, åbenlyst ikke syntes, det gik godt. Det kunne jeg fornemme ret hurtigt. Mærsk-hovedkvarteret ligger ud til havnen med god udsigt over vandet, og så på vej til mødelokalet smalltalkede jeg lidt: »Det er da en dejlig udsigt, I har her«, men han sagde: »Det har vi ikke tid til at nyde«. Nej, okay, så begyndte vi ligesom dér. På et tidspunkt spurgte han mig så: ”Hvad laver sådan en RUC’er som dig egentlig her?” Så det er den eneste gang, men da jeg startede på RUC, var der mange, der spurgte, om jeg ikke skulle gå på et rigtigt universitet. På den måde tror jeg branding-mæssigt, at det har en betydning, at det nu hedder Roskilde Universitet og ikke RUC. Men det er det eneste tidspunkt, jeg har oplevet, det var en ulempe, for lige så snart man får sit første job, er det også mere dét, folk kigger på. Man skal gå efter det, man brænder for, det ville være mit råd til dem, der læser i dag eller skal til at søge uddannelse. Det er passionen, der skal drive det.«

Det var faktisk mit næste spørgsmål. Når du i dag står på den anden side af uddannelsesræset, hvad er så dit bedste råd til studerende?

»Følg din passion. Det er en kliché, men det er virkelig rigtigt, fordi for mit vedkommende fandt jeg ud af, at det var noget med ledelse. Det er nok også derfor, jeg ret hurtigt blev leder og hurtigt fik lederansvar, og når jeg kigger tilbage, så kom ledelse også til mig, da jeg var barn. Hvis vi til idræt skulle have en holdkaptajn, jamen, skulle det så ikke være Michael? Det er dét, de der milliardærer altid siger: Find din passion, for det med penge skal nok komme. Det er jo nemt nok, når man har en milliard, men jeg tror alligevel, der er noget om det. Så selvom det lidt er en kliché, så skal man finde sin passion. Men med det første job er det også bare om at komme i gang og få noget erfaring. At have et rigtigt arbejde er bare noget andet, for et studiejob er jo lidt for sjov. Selvom man kan have spændende jobs, hvor der er noget på spil, fordi man skal betale husleje, så er hovedtingen jo ens studie. Når man får et rigtigt job, er der mere på spil, og man indgår i kollegiale fællesskaber og et politisk spil. Det er bare med at komme ud i det, få noget erfaring, men også følge sin passion.«

Hvad er dit bedste minde fra RUC?

»Det er husfesterne! Og Årsfesten. Jeg synes, jeg husker, at der kom 100.000, for folk snakkede om, at det var større end Roskilde Festival. Der var sådan en fed stemning. Og husfesterne var gode, for folk kom hinanden ved. Og så er der jo gruppearbejdet, som samtidig også er den største frustration. Projektarbejdet er fantastisk, fordi man fordyber sig i noget og jo nærmest laver grundforskning, hvis det er noget, ingen rigtig har rørt før. Men jeg vil også sige, at jeg havde en oplevelse, hvor vi havde en censor fra retorik til en eksamen, hvor vi selv syntes, vi havde afleveret et fedt projekt. Retorikprofessoren siger så, at han i studieordningen kunne se, at 25 pct. af karakteren gives på baggrund af det sproglige, og det var selvfølgelig hans fokusområde. Man var også ved at indføre nyt komma, så han sagde: »Nå, og I bruger jo nyt komma her på studiet, men jeg kan se, I har brugt grammatisk komma, så det tæller meget ned«. Det var sgu lidt desillusionerende.

Udover festerne er et godt minde faktisk også en anden eksamen, hvor den daværende direktør for Bestseller – du ved, tøjmærket – var censor, og det var super fedt, at han kunne sige til os, at det var helt forkert og noget vrøvl, men på en konstruktiv måde, så vi havde fede diskussioner, hvor vi kunne diskutere frem og tilbage med ham. Det var spændende, for han kom ude fra virkeligheden.«

Hvad kan RUC, som andre universiteter ikke kan?

»Jeg tror, det er kritisk tænkning. Den kritiske tilgang til at undersøge og være nysgerrig. Det har man sikkert også på andre universiteter, men jeg synes især, den her kritiske tilgang på RUC kan noget.«

Hvorfor valgte du RUC til at begynde med?

»Mit snit var kun 9,4, og jeg ville gerne læse statskundskab, men snittet var 9,8 dengang. Så jeg tænkte, jeg ville læse lidt sambas først, og så blev jeg hængende, for jeg fandt ud af, at det dér politologi måske ikke var så spændende alligevel. Så blev det mere virksomhedsstudier og så kommunikation.«

Hvad er succes for dig?

»Det er et rigtig godt spørgsmål. Personligt for mig så er det, at jeg har nået nogle mål, jeg har sat mig; at jeg nyder processen derhen og er glad for rejsen. Og glad for det resultat, jeg har nået undervejs. Det er nok meget noget med at nå et mål. Jeg er relativt meget resultatorienteret, så noget med at nå et mål og have det sjovt undervejs i processen. Så også dét at lære noget nyt. Jeg ville kede mig, hvis jeg var det samme sted for længe, så succes er for mig at nå mål, at udvikle sig og have det sjovt.«

Hvordan opnår man det så?

»For mig har det været gennem hårdt arbejde. Jeg arbejder 50-55 timer om ugen og tidligere i Mærsk arbejdede jeg også meget, så hvad angår professionel succes og resultater kommer man langt med at stå tidligt op og arbejde hårdt. Det er sådan lidt Anders Fogh-agtigt det dér med at komme kl. 8 i stedet for kl. 9. Det skal man ikke undervurdere, betydningen af hårdt arbejde.«

Hvad er så et godt forbillede?

»Nu vil jeg ikke sige et eller andet kliché-agtigt.«

Det må du ellers gerne…

»Jeg ved godt, det er PR også, men jeg synes faktisk CEO’en  for Microsoft, Satya Nadella, er meget inspirerende. Når man ser ham tale på videoer, så er han ikke den klassiske CEO. Han er meget nørdet faktisk og taler også meget om sit barn, der er handicappet, og som han bruger meget af sit liv og tid på. Det er det vigtigste for ham, snarere end at han er CEO for en af verdens mest værdifulde virksomheder. Den balance mellem at have det gode privatliv og det gode arbejdsliv er spændende, samtidig med at han har opnået nogle fantastiske resultater og påvirker og driver og udvikler Microsoft i en retning, som, jeg synes, er ret fed. Det er sådan erhvervsmæssigt, jeg synes, det er ret imponerende.«

Når du kigger tilbage på dit uddannelsesforløb, ville du så have valgt anderledes i dag?

»Det er svært. Det kunne godt være, jeg ville have skiftet til CBS efter bachelordelen og måske have læst HA i stedet for virksomhedsstudier og så have læst kandidatdelen på CBS, for det havde nok været tættere på det, jeg beskæftiger mig med i dag. Men så har jeg måske fået nogle andre ting med, for jeg beskæftiger mig jo ikke med kommunikation, men så alligevel bruger jeg rigtig meget af dét, jeg har lært fra kommunikationsstudiet i simple ting som at lave præsentationer, være bevidst om sin målgruppe, hvad vil man have, de skal sidde tilbage med. Det er jo vigtigt i næsten alle jobs, men især i lederjobs er kommunikation virkelig, virkelig vigtigt. Så ville jeg have valgt anderledes? Måske.«