Mange nepalesiske studerende drømmer om at studere i udlandet, og for mange af dem går vejen til Danmark, der hvert år modtager omkring 600 nepalesiske studerende. I øjeblikket læser 143 nepalesiske kandidatstuderende på RUC, og dermed udgør de en tredjedel af alle internationale kandidatstuderende på RUC. Men en uddannelse på RUC er dyr. Særligt, når man kommer fra Nepal, hvor en gennemsnitlig månedsløn ligger på 1.500 danske kroner. Et semester på RUC koster mellem 30 og 40.000 danske kroner og derudover skal leveomkostningerne også dækkes.

Derfor arbejder mange nepalesiske studerende hårdt for at få hverdagen til at hænge sammen.

»Reglerne siger, at vi kun må arbejde 80 timer om måneden, når vi er studerende. Men der er næsten ingen af os, der får jobs, der betaler så godt, at det er nok til at betale for uddannelsen, bolig og alt andet,« fortæller en anonym 25-årig studerende, der i øjeblikket læser på Niels Brock, men håber at kunne tage sin kandidatuddannelse i Danmark, måske på RUC.

Han fortæller, at de flestes hverdag går med at følge undervisningen fra klokken otte til tre om eftermiddagen, hvorefter de tager direkte til lavtlønnede jobs på restauranter og hoteller, hvor de arbejder indtil klokken to om natten. Men det fremgår ”selvfølgelig ikke” af kontrakterne, fortæller han.

Frygter at miste sit job

Selvom flere af de nepalesiske studerende, vi har talt med, fortæller, at de må arbejde rigtig meget for at få råd til at være i Danmark, ønsker de ikke at stå frem med en offentlig kritik af deres arbejdsvilkår. Lektor i pædagogisk antropologi ved DPU, Aarhus Universitet, Karen Valentin, der siden 2011 har forsket i nepalesiske migranters forhold i Danmark, genkender de anonyme nepaleseres udtalelser og fortæller, at hun er stødt på mange historier om dårlige arbejdsforhold i sine interviews med nepalesiske informanter i Danmark.

»Det, der tæller for dem, er, at de risikerer at miste deres job, hvis der bliver rejst en offentlig kritik. Hvad der kan være en god, politisk arbejdsmarkedsdiskussion kan også lukke for de muligheder, de nepalesiske studerende har for at gennemføre kandidatuddannelsen, fordi det politiske modsvar til en sådan offentlig kritik ofte er stramninger. Selvom det er dårlige forhold, så er det nogen penge frem for ingen penge,« siger Karen Valentin.

Netop den problematik italesætter den anonyme nepalesiske studerende også.

»Vi er ikke interesserede i at fortælle medierne om, hvor dårlige forhold vi har, for vi oplever, at det skader os langt mere. Da der blev skrevet om, at nepalesere er de dårligst lønnede i Danmark oplevede mange, at det pressede deres løn endnu længere ned. Arbejdsgiverne sagde, at de jo kunne læse i avisen, at andre var villige til at arbejde for langt mindre, så hvis man ikke var det, kunne man finde sig et andet job,« fortæller den 25-årige studerende.

Undervisere og medstuderende: Nepalesere nedprioriterer uddannelsen

De hårde arbejdsvilkår presser de studerende økonomisk, og det påvirker det faglige miljø på RUC, fortæller undervisere og danske medstuderende.

»Jeg har oplevet at fortælle nepalesiske studerende, hvad de er dårlige til eller kan forbedre, for så at få svaret, at de ikke har tid, fordi de skal arbejde så meget. Det påvirker helt klart deres faglige niveau, at de har det så hårdt økonomisk,« siger Jacob Rendtorff, der underviser på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på RUC.

Jacob Rendtorff understreger, at han også har haft flere meget dygtige og engagerede nepalesiske studerende. Han mærker dog tydeligt, at de studerende kommer fra andre uddannelsesbaggrunde, hvor problemorienteret projektarbejde og gruppearbejde ikke er lige så almindeligt som på RUC. Og det påvirker gruppearbejdet, fortæller en dansk medstuderende, der har været i gruppe med to nepalesiske studerende.

»Den største forskel lå i vores arbejdsmoral, men det var også svært, fordi vi var forskellige steder i vores liv. De var begge to gift, og den ene havde børn, og så skulle de arbejde rigtig meget ved siden af. Det gjorde det svært at mødes for at forberede sig til eksamen sammen,« siger Mikkel Gottlieb, der i 2016 var i gruppe med to studerende fra Nepal og en fra Litauen, da de skulle skrive tredje semesterprojekt på kandidaten.

Jobbet er en forudsætning for at studere i Danmark

Selvom undervisere og medstuderende peger på, at de nepalesiske studerendes økonomisk pressede situation påvirker det faglige niveau og deres muligheder for at deltage ordentligt, er der ikke i øjeblikket et alternativ, siger de nepalesiske studerende.

»Problemet er ikke, at vi arbejder mere, end vi lovligt må. Problemet er, at vi er pressede til det, fordi arbejdsvilkårene er så dårlige. Det er ikke til at betale studieafgiften eller leveomkostninger, hvis vi kun må arbejde 80 timer, og det så er til en meget lav løn. Vi vil rigtig gerne arbejde mindre og studere mere,« siger den anonyme studerende.

Derfor medbringer mange nepalesiske studerende deres ægtefælle eller partner, sådan at vedkommende kan arbejde fuldtid, og de dermed sammen kan få det til at løbe rundt.

»Hvis jeg skal være helt ærlig, så havde jeg virkelig brug for, at min kone kom til Danmark og arbejdede. Ellers havde jeg ikke kunnet gennemføre. Men jeg forberedte hende på, at det er nogle andre og dårligere jobs, hun kan få i Danmark,« siger en 32-årig nepaleser, der i dag har fået permanent opholdstilladelse og bor i Storkøbenhavn med sin kone og datter, der er født i Danmark.

Lektor ved DPU Karen Valentin beskriver også de nepalesiske studerende som en hårdtarbejdende og seriøs gruppe, der oprigtigt ønsker en uddannelse og eventuelt en fremtid i Danmark. Hun peger dog også på, at deres drømme om uddannelse i Danmark kun kan realiseres, hvis de kan arbejde ved siden af studierne.

»De færreste ville have mulighed for at være her, hvis de ikke havde job imens. Men mange er også rigtig glade for at have jobs, selvom det ofte er under dårlige vilkår. De lægger nemlig vægt på, at det ofte er det eneste sted, hvor de lærer dansk, fordi deres uddannelse er på engelsk. Arbejdspladsen er også et sted, hvor de kan være en del af et socialt fællesskab og skabe et netværk,« siger Karen Valentin.

Artiklen er blevet til i et samarbejde mellem Dagbladet Information og RUC Paper.