Endnu engang har Studenterrådet inviteret RUC’ere fra alle fakulteter til at være en del af dette års Roskilde Festival. Og der har været lagt i støbeskeen til en god blanding af frivillighed, faglighed og festlighed. Det ved næstforkvinde i Studenterrådet, Signe Tolstrup Mathiasen, en ting eller to om. Hun står nemlig i spidsen for alle de frivillige RUC’ere, der hjælper til på årets festival.

»Min rolle som næstforkvinde er både, at jeg er den fra Studenterrådet, der har det overordnede ansvar for vores frivilligindsats her. Og så har jeg ansat tre koordinatorer, der også er fra RUC. De står for hele vores rekrutteringsindsats, udarbejder vagtplaner, har styr på kokkeholdet, så folk får mad og så videre. Jeg fungerer på en måde som deres chef; men vi samarbejder stadig om det.«

Vi møder Signe i en hvid skurvogn i læ for vinden fredag formiddag, der er næstsidste dag på Roskilde Festival.  Herovre på den modsatte side af Øst-indgangen holder Caravan-festivalgængerne til, og det er her i dette parallelsamfund med urinstøv og vindnedlagte pavilloner, at Signe har lagt alle sine kræfter i den forgangne uge sammen med 140 andre RUC’ere. Selvom hun er træt, er hun ved godt mod.

I Caravan-området holder campisterne til. De har ikke viet ugen til at sove i gule Harald Nyborg-telte og tynde liggeunderlag. Herovre sover man i store campingvogne, hvor der er plads til fortelt, gode sovepladser, bænke og termokander på de udfoldede borde. Og det er Signe og de andre RUC’eres job at sørge for, at campisterne kommer ordentligt på plads, når de ankommer, og at de kommer ordentlig ud igen, når de skal hjem. I de mellemliggende dage sørger de frivillige for at være synlige, til stede og klar til om nødvendigt at give en hjælpende hånd.

»Det er fedt, at det fungerer med de frivillige, og at de har det godt. Og ligesom man i Studenterrådet får tilført en viden, som man ikke får i den almindelige undervisning, så får man også som frivillig på Roskilde Festival lidt mere indsigt i, hvordan tingene fungerer her på festivalen. Det, synes jeg, er meget fedt,« siger næstforkvinden.

Det handler om fællesskabet

Signe Tolstrup Mathiasen og de andre frivillige bærer alle en refleksorange vest. Den er både et signal udadtil om, at det er dem, man kan komme til, hvis man mangler hjælp, men den er også et symbol på det indbyrdes fællesskab, som de frivillige har.

»Man bruger jo meget kompetencerne på projektarbejdet og gruppearbejdet i de her sammenhænge. Det er i hvert fald mere derfra, jeg får mine kompetencer, og ikke fra Internationale Studier for eksempel. For det handler om at indgå i et fællesskab med en masse andre mennesker med forskellige fagligheder og forskellige baggrunde. Og det er jo nogle kompetencer, man på en eller anden måde har fået fra RUC,« forklarer hun.

Man skal dog ikke tro, at man kommer sovende til sådan en administrativ stilling, som Signe har på dette års festival. Det sidste halve år har hun og koordinatorholdet brugt ti timer om ugen på at forberede sig til netop denne uge.

»Vi har brugt rigtig meget tid på at holde møder med Roskilde Festival, på at holde infomøder for de frivillige, på at holde kurser for supervisorerne, på at generere en masse social media, og ja …  frem for alt en masse planlægning.«

I baggrunden supplerer frivilligkoordinator Oliver med: »Og holde en masse fester«.

For det gælder ikke kun om at planlægge sig ud af en uge, der gerne skal forløbe fortrinligt. Det handler også om, at de frivillige skal kunne finde en fælles glæde i det stykke arbejde, de sammen udfører. Og her findes den gyldne genvej tit over en tår øl.

At være frivillig RUC’er – også sammen med andre studerende

Når man spejder ud over Caravan-området er man ikke i tvivl om, at der er orangevestklædte folk, der står klar til at hjælpe dig. De er hele tiden i øjenkrogen uagtet hvor, du kigger hen. Men selvom der i år er hele 140 RUC’ere, der har tilmeldt sig Studenterrådets frivilligindsats, så er folk kommet fra nær og fjern for at give et nap med i Caravan-området.

»Der er rimeligt mange RUC’ere. Men lige præcis i dag har vi også nogle frivillige, studenterpolitisk aktive fra andre steder. Der er nogle fra Aalborg Universitet, en fra Island, en fra Wales. Og de er alle sammen blevet frivillig, fordi de kender nogen gennem vores studenterbevægelse. Så her er rigtig mange studerende, der mødes på kryds og på tværs,« forklarer Signe.

Da vi følger næstforkvinden ud ad døren er der ikke nogen tvivl om, at hun føler en vis stolthed over, at ugen er forløbet, som den skulle. Nu er der ikke længe til, at ugen går på hæld, og de orange veste skal lægges væk igen. Men næste år starter det hele – sædvanen tro – forfra.