‘Uddannelsesforsker kritiserer den danske forskningsfrihed’ 
Artikel l 05.09.2018

Uddannelsesforsker kritiserer den danske forskningsfrihed

A
Aktuelt
Artikel l 05.09.2018
1 min
Forfatteren bag en ny undersøgelse antyder, at Danmarks mål om at øge topledelsen på universiteterne har taget overhånd. Det skriver Videnskab.dk.

Skrevet af

Redaktionen

I et nyt studie finder den britiske uddannelsesforsker Terence Karran flere indikationer på, at et universitets niveau af akademisk frihed kombineres med universitets placering på internationale ranglister. Det skriver Videnskab.dk.

Selv om undersøgelsen har hovedfokus på britiske universiteter, så finder uddannelsesforskeren grund til at fremhæve Danmark i konklusionen.

»Mine resultater indikerer, at Danmarks strategi om at øge topledelsen (hvor medarbejdere har lidt at skulle have sagt, red.) – i et forsøg på at udvikle danske universiteter i topklasse – er fejlslagen og sandsynligvis har den modsatte effekt,« siger Terence Karran, som er seniorforsker ved Lincoln University i Storbritannien, ifølge Videnskab.dk.

Seniorforsker på Institut for Statskundskab Kaare Aagaard mener dog, at Terence Karran burde havde valgt en anden måde at undersøge sammenhængen mellem akademisk frihed og akademisk succes på.

»Jeg er ikke specielt imponeret. Grundlæggende er det en korrelation af to ekstremt dårlige mål: På den ene side nogle survey-besvarelser med utroligt lav svarprocent og på den anden siden nogle ranking-resultater, som er notorisk udskældte for at være arbitrære, intransparente og inkonsistente (tilfældige, uigennemsigtige og uforudsigelige, red.),« siger Kaare Aagaard.