I adskillige år har skiftende forsknings- og uddannelsesministre været fortalere for lukning af uddannelser med argumenter som: Der er for mange, og de mange muligheder forvirrer de kommende studerende, og dertil kommer økonomien; det er for dyrt at have uddannelser, med meget få studerende – endelig er der de uddannelser, som fører direkte hen til arbejdsløshedskontoret. Der kan altså være en række gode grunde til, at man politisk vælger, at lukke uddannelser og kun fokusere på de uddannelser, der har mange studerende, som har samfund- og forskningsrelevans, og de uddannelser som fører til arbejde efterfølgende. 

Ingen af disse grunde er dog brugbare i beslutningen om at lukke engelskfaget på RUC i 2016. Ikke ifølge Ebbe Klitgård, lektor i engelsk på RUC. Han er stadig uforstående over for, hvorfor engelsk skulle lukkes ned for to år siden, selvom der ifølge Ebbe Klitgård var mange studerende, og gode jobmuligheder. I opgørelser fra Uddannelseszoom, som er registerbaserede data fra Danmarks Statistik og data indsamlet af Uddannelses- og Forskningsministeriet, fremgår det, at antallet af studerende på engelskfaget var stigende fra 2015 med 62 studerende indskrevet på uddannelsen – og 75 studerende i 2016. Derudover fremgår det, at ledigheden for dimittender på engelskfaget er meget lav med kun 3 procent som nyuddannede og 0 procent efter 10 år.

Rektor Hanne Leth Andersen lukkede tilbage i 2011 og 2012 de mindre sprogfag, tysk og fransk. Det gav mening for hende, da disse to uddannelser havde meget få studerende, og universitetet i forvejen var underlagt besparelser, forklarer hun. Engelsk blev lukket for to år siden og er nu under udfasning. 

»Beslutningen om at lukke engelsk var en del af genopretningsplanen i 2016, der tog udgangspunkt i, at RUC skulle reducere sine udgifter med over 100 millioner kroner inden 2019. Hertil kom, at engelskfaget blev kraftigt dimensioneret – RUC må uddanne 5 dimittender i engelsk i 2018. Det er ikke muligt at opretholde et studiemiljø med så få studerende,« forklarer hun. 

Ingen grund til at lukke engelsk

Ebbe Klitgård er stadig studieleder og lektor i engelsk på RUC, og det vil han være de næste 3-4 år, indtil uddannelsen er helt udfaset. På grund af retskravet om, at man som studerende på en bacheloruddannelse har ret til at tage en hel kandidat i det fag, man er indskrevet på, går der altså tre til fire år, før alle studerende, der blev optaget på engelsk før lukningen i 2016, har afsluttet deres uddannelse. Men Ebbe Klitgård mener stadig ikke, her to år efter lukningen, at det var en god idé, og han påpeger, at det ikke er for sent at genåbne engelsk: 

»Vi på engelsk har en væsentlig faglighed, som efter min mening ikke kan undværes, og vi var i fremgang, da vi lukkede i 2016, som UddannelsesZooms tal viser. Deres undersøgelser viser også, at vores kandidater hyppigere kommer i arbejde. Jeg kan ikke komme på en gyldig grund til at lukke faget, hverken økonomisk eller kvalitativt – men jeg erkender, at rektor har en anden holdning,« siger han. 

Nytænkende humaniora

Sprogkompetencer er der brug for, mener Hanne Leth Anderen – men på en nytænkende og bredere måde:

»Vi har på RUC valgt at uddanne flere med sprog i deres faglighed, i stedet for at uddanne nogle få med sprog som deres faglighed. Vi har valgt sprog i brug og som en del af faglighederne inden for både humaniora og samfundsvidenskab. RUC har i dag flere, der læser fransk og tysk, end vi havde, da vi havde fagene som sprogfag. Hertil kommer, at fransk og tysk var blevet utroligt små med et optag på under 10 studerende årligt. Engelsk valgte vi at udfase, fordi vi ikke havde mulighed for at bemande faget med tilstrækkeligt mange forskere og dermed skabe den faglige bredde og kvalitet, de studerende har krav på, og som også forlanges inden for akkrediteringssystemet,« forklarer hun.

Hertil siger Ebbe Klitgård: »Nej, vi har nu en lillebitte sprogfærdigheds-tillægsuddannelse, det har intet at gøre med sprogfaglighed i tysk, fransk og engelsk, forvekslingen mellem sprogfærdighed og sprogfaglighed burde være klar for enhver, der som Hanne Leth Andersen er uddannet i et sprogfag.«

Han tilføjer

»I øvrigt mener aftagerpanelsformand for Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, Claus Niller, rektor for Roskilde Gymnasium, at lukningen af engelsk på RUC er stærkt betænkelig i lyset af, at engelsk som fag går frem både i gymnasiet og i hele samfundet.«

Hanne Leth Andersen afviser, at hun skulle have haft en ambition om at lukke sprogfagene på RUC, og understreger at lukningen af engelskfaget handlede om økonomi: 

»Det er helt overordnet institutterne, der ud fra ressourcer og forskningsdækning tager stilling til fordelingen af stillinger mellem fagene. I den økonomiske situation med store besparelser i 2016 var der ikke store muligheder for at tilgodese nogen fag, men tværtimod om at begrænse afskedigelser mest muligt. Det har været nødvendigt at foretage indskrænkninger i fagviften på grund af de besparelser, universitet er underlagt. Lukningen handlede primært om økonomi, idet den var en del af beslutningen fra genopretningsplanen, men der indgik i den konkrete beslutning grundige overvejelser om fagets faglige bæredygtighed, ikke mindst i forhold til dimensioneringen.«

Rettelse:

Artiklen er redigeret efter udgivelse, da en tidligere version ved en fejl indeholdt citater grænsende til det injurierende.