De videregående uddannelser skal fremover være mere fleksible i den måde, hvorpå de tilbyder uddannelser til de studerende. Sådan siger uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) mandag under et pressemøde på Copenhagen Business School om regeringens nye uddannelsesudspil.

»Jeg vil gerne gøre op med det stive system, hvor alle i dag går den samme vej gennem universitetet. I stedet skal vi designe et mere fleksibelt uddannelsessystem, der passer bedre til forskellige ønsker og til den tid, vi lever i,« siger Tommy Ahlers i en pressemeddelelse.

Udspillet går under navnet ’Fleksible universitetsuddannelser til fremtiden’ og kommer til at være det første udspil, som Tommy Ahlers står i spidsen for, siden han tidligere på året tiltrådte sin ministerpost. Formålet med udspillet er at lade de studerende skabe en tættere tilknytning til et arbejdsmarked, der er under konstant forandring, skriver ministeren i udspillet.

Interviews, bredere retskrav og ingen bonus

Helt konkret indeholder udspillet en række forslag, der skal gøre studietiden nemmere og mere overskuelig for de enkelte studerende. Som eksempel vil Tommy Ahlers ændre på universiteternes optagelsessystemer, så der i mindre grad bliver lagt vægt på høje karaktergennemsnit.

»Vi vil skrue ned for karakterræset. Man kan sagtens blive en god læge eller psykolog, selv om man ikke har 10 i snit,« siger han på pressemødet.

I stedet skal optagelserne foregå på andre præmisser og der skal tages andre metoder i brug, for eksempel under anvendelsen af de interviews, som skal supplere de formelle adgangskrav på uddannelserne. På den måde kan de studerende bedre vise de eventuelle erfaringer og færdigheder, som de har erhvervet sig i henhold til deres ønskede studieretning, mener Tommy Ahlers.

Desuden ønsker ministeren at udvide retskravet for bachelorstuderende, så man kan tage en pause fra studierne i længere tid. Som systemet er indrettet i dag, skal de studerende starte direkte på en kandidatuddannelse efter bacheloren for at være sikret en optagelsesplads. Med udspillet vil studerende nu have mulighed for at komme ud på arbejdsmarkedet i tre år for så at komme tilbage til studierne, siger ministeren under mødet.

Det mest vidtgående punkt i udspillet er dog forslaget om at afskaffe den såkaldte kvikbonus, hvor de studerende kan gange deres karaktergennemsnit fra ungdomsuddannelsen med 1,08, hvis de starter på en videregående uddannelse senest to år efter endt adgangsgivende eksamen. Dette skal sørge for, siger Tommy Ahlers, at det fortsat er kernefagligheden og interessen, der gør, at man kommer ind på drømmestudiet og ikke hastigheden.

»Karakterer handler om faglighed, bonus handler om hurtighed. De to ting skal man holde adskilt, og det forsøger vi at gøre med det her udspil,« siger Tommy Ahlers på pressemødet.

Andre initiativer, som regeringen vil indføre i udspillet, inkluderer muligheden for at tage en 1-årig masteruddannelse efter bacheloruddannelsen, mere feedback til de studerende og flere undervisningstimer på uddannelser med lavt niveau samt en udvidelse af erhvervskandidatordningen, så flere kandidatuddannelser kan tages på deltid ved siden af et studiejob.

Disse initiativer skal samlet set sørge for, at de studerende får de bredeste rammer på deres studieretninger, at der bliver skabt bedre veje ind på universiteterne, og derudover skal undervisningen forbedres, siger Tommy Ahlers. Udspillet lægger derfor også op til en løbende dialog med de enkelte universiteter om, hvordan man kan skabe forudsætningerne for fleksibilitet både for de studerende og for institutionerne.

Opgør med ensretning

Uddannelsesudspillet skal forhindre den ensretning på uddannelserne, der tidligere har bevirket, at de studerende uddanner sig til et arbejdsmarked, der ikke nødvendigvis længere kan bistå uddannelsernes specifikke profiler, mener Tommy Ahlers. Ifølge mimisteren er der visse normer, som får de studerende til at vælge meget snævert. Derfor skal der være plads til, at de studerende kan bevæge sig ind på andre fagområder i deres studieforløb, fortsætter han.

På spørgsmålet om, hvorvidt regeringens nye udspil er et opgør med fremdriftsreformen, der har skabt mange af disse normer, stiller Tommy Ahlers sig tøvende.

»Både ja og nej. Det centrale i fremdriftsreformen var jo, at de studerende skulle igennem studiet på normeret tid. Og det ser vi med det nuværende system, hvor der stadigvæk er visse krav til de studerende. Men med udspillet håber jeg, at de studerende ikke længere vil have følelsen af, at de skal skynde sig umådeholdent meget igennem studiet, men derimod vil kunne få tid til at fordybe sig,« siger han til RUC Paper.

Ifølge formand for Danske Studerendes Fællesråd Sana Mahin Doost er udspillet et godt skridt på vejen, men kun et enkelt skridt mod en længere proces. For hende er det vigtigt, at man ikke blot involverer de enkelte uddannelsesinstitutioner, men også de studerende, og at man også reflekterer mere over de problemer, der lige nu plager uddannelsessystemet.

»Udspillet lød for mig som en reel anerkendelse af problemerne på uddannelserne, såsom for få undervisningstimer og stress, hvilket er fantastisk. Men der er stadig sparekrav på universiteterne, der er stadig et uddannelsesloft osv. Der ærgrer vi os over, at vi ikke har kunnet siddet med og byde ind med vores konkrete erfaringer som studerende. Jeg synes, at de studerende skal inddrages på alle måder, og jeg håber, at vi kan være med i dialogen frem over,« siger Sana Mahin Doost.