‘Marxistiske Studerende om univalg: »Der er ikke demokrati på RUC«’ 
Artikel l 27.09.2018

Marxistiske Studerende om univalg: »Der er ikke demokrati på RUC«

A
Aktuelt
Artikel l 27.09.2018
4 min
Foto: Marxistiske Studerende
Roskilde Universitets Marxistiske Studerende vil ikke deltage i årets universitetsvalg, da der ikke eksisterer noget reelt demokrati på RUC, siger en talsperson fra Marxistiske Studerende. I stedet vil foreningen fokusere på at omvælte det, som de mener er roden til de nuværende forringelser af uddannelser; nemlig kapitalismen.

Skrevet af

Asger Skovdal Jepsen

Journalist og politisk redaktør

Universitetsvalget på RUC står for døren og med det en række politiske emner, der skal komme for dagsordenen på universitetet. Men hvis man spørger den lokale afdeling for Marxistiske Studerende, som er en forening for studenteraktivister af en revolutionær marxistisk art, er der god grund til at kritisere valget.

»Vi stiller ikke op til valget. Og det vælger vi ikke at gøre, fordi vi mener, at der i det nuværende system ikke foregår noget reelt demokrati,« siger talsperson for Marxistiske Studerende Andreas Nørgård.

Selv om de anbefaler de studerende at stemme på Studenterrådet, ønsker Marxistiske Studerende alligevel ikke at stille op, da de ikke vil give folk illusioner om, at de studerende kan stoppe nedskæringer og angreb gennem bestyrelsen. Eftersom repræsentanterne fra universitetet – herunder både undervisere og studerende – ved lov er i mindretal i bestyrelsen, har de minimal demokratisk indflydelse i bestyrelsen, siger Andreas Nørgård. Ydermere er bestyrelsesformanden direkte udpeget af uddannelsesministeren, hvilket i deres opfattelse er temmelig udemokratisk, fortsætter han.

Flertal blåstempler nedskæringer

Årsagen for Marxistiske Studerendes afslag på at deltage i universitetsvalget skal findes i, at de studerendes såvel som de ansattes indflydelse i universitetsledelsen er undermineret af det ikke-valgte eksterne flertal, der består af repræsentanter fra erhvervslivet, og som uden om universitetsrepræsentanterne kan gennemføre deres interesser. Med sig bringer de krav om besparelser, effektiviseringer og stramninger på det uddannelsesmæssige område – altså krav, der tjener erhvervslivets interesser. De studerende og ansatte har ikke en chance for at sige fra eller tage tøjlerne for deres egen institution, så længe flertallet af personerne ved bestyrelsesbordet er personer med andre hovedinteresser end de studerendes og ansattes, siger Andreas Nørgård.

»Så længe du har eksternt flertal i bestyrelsen, så betyder dét at blive stemt ind i bestyrelsen at man blot kan sidde og blåstemple nedskæringer, som bliver dikteret af et flertal af udefrakommende aktører. Derfor har vi heller ikke nogen illusioner omkring demokratiet på RUC – for der er ikke noget reelt demokrati for os at se,« siger Andreas Nørgård.

»Vores kamp foregår i mobiliseringen af de studerende omkring de marxistiske ideer og perspektivet om at vælte kapitalismen igennem en socialistisk revolution«

Andreas Nørgård, talsperson for Marxistiske Studerende.

Hvis det står til Marxistiske Studerende, skal universitetet drives af de studerende, undervisere og videnskabelige såvel som tekniske personale uden indblanding fra erhvervslivet. Det er trods alt dem, der har universitet som daglig arbejdsplads siger Andreas Nørgård.

»Vores kamp foregår i mobiliseringen af de studerende omkring de marxistiske ideer og perspektivet om at vælte kapitalismen igennem en socialistisk revolution. Der synes vi at vores tid og ressourcer er bedst investeret. Ikke i et universitetsvalg til et system, som vi ikke ser som demokratisk,« siger han.

Kæmper for revolutionen – og for kapitalismens undergang

Marxistiske Studerende blev startet af organisation Revolutionære Socialister (RS), der er en dansk afdeling af den Internationale Marxistiske Tendens (IMT). RS består af fem forskellige københavnske afdelinger, der hver holder deres egne møder og deltager i nationale såvel som internationale kongresser. Ifølge deres egen hjemmeside skal Marxistiske Studerende ses som et netværk på tværs af uddannelser, der ud over RUC også holder til på Københavns Universitet og en række andre videregående uddannelser. Tilgangen sker gennem studier af den klassiske marxisme, hvor teori skal være en guide til handling, og som på ingen måde er lig med Stalins Sovjetunion. For dem er socialismen ikke utopisk, men en nødvendighed.

Ifølge Andreas Nørgård er Marxistiske Studerendes kernemærkesag først og fremmest at opstille et alternativ til det nuværende system. For dem at se er det et system præget af konstante årlige nedskæringer og forringelser af universitetet, som skaber dårlige forhold for både de studerende og de ansatte. Dette ses tydeligt i de forskellige uddannelsesreformer som fremdriftsreformen og uddannelsesloftet, der har gjort livet som studerende meget sværere.

Men nedskæringerne i sig selv er blot en indikation på et langt større samfundsmæssig, politisk og økonomisk problem. Problemet har for Marxistiske Studerende et enkelt navn: kapitalismen.

»De nedskæringer og forringelser af uddannelser, som vi ser lige nu, er bare symptomer på et kriseramt system – altså kapitalismen. Derfor må man tage fat om roden på problemet og vælte kapitalismen for at redde vores uddannelser og sikre, at folk i fremtiden kan få uddannelser af ordentlig kvalitet,« siger Andreas Nørgård.

På trods af deres forbehold anbefaler Marxistiske Studerende dog alligevel de studerende at stemme på Studenterrådet ved RUC. De vil ikke splitte de studerende og foretrækker at støtte op omkring de studerendes forening, fortsætter Andreas Nørgård. På trods af, at de studerendes demokratiske indflydelse er undermineret i bestyrelsen, er det alligevel vigtigt, at de studerende kan kæmpe samlet imod de nedskæringer, forringelser og angreb, der kommer regelmæssigt, siger han.

Men kan en revolutionær gruppe som Marxistiske Studerende virkelig skabe indflydelse uden for det formelle politiske system? Til det spørgsmål svarer Andreas Nørgård, at støtten til Studenterrådet skal ses som en passiv støtte, men at de alligevel vil argumentere for, at det ikke er muligt for de studerende eller ansatte at få reel indflydelse indenfor det formelle politiske system med det eksterne flertal. Derfor bør studerende, der ønsker noget alternativt, overveje at organisere sig. Det er nemlig ifølge foreningen først der, at ting kan begynde at rykke.

»Man kan sige, at vi forsøger at skabe et alternativ til det nuværende system. Et system, der ikke bliver ved med at vedtage årlige nedskæringer på de studerendes og det arbejdende personales bekostning. Vi er i gang med at bygge fundamentet til en revolutionær organisation, som både unge og arbejdere kan bruge, og vi håber, at alle, der ønsker noget andet end nedskæringer, sparerunder og dårligere undervisning, vil organisere sig og kæmpe for et andet samfund,« siger Andreas Nørgård.