Med en stemmeprocent på mellem 30 og 35 procent er RUC det universitet i landet, hvor flest studerende stemmer til universitetsvalg. Og selvom det måske kan virke fjernt og ligegyldigt, hvem der sidder i universitetets bestyrelse eller Akademisk Råd, så har din stemme betydning.

»Jo flere, der stemmer, desto lettere er det for os, der sidder i et råd, nævn eller en bestyrelse at blive taget alvorligt og være med til at præge tingene i den retning, vi som studerende ønsker. Det er klart, at jo større opbakning, vi kan vise, desto lettere er det for os at få indflydelse,« siger Thomas Juul Hangaard, der sidder som den ene af to studenterrepræsentanter i universitetsbestyrelsen.

SE MED HER OG BLIV KLOGERE PÅ UNIVERSITETSVALGET:

Der er valg på RUC én gang om året. De to store organer, der er valg til, er Universitetsbestyrelsen og Akademisk Råd. Her kan alle studerende stemme. Derudover er der valg til de fire Institutråd, bachelorstudienævn, kandidatstudienævn, masterstudienævn og ph.d.-udvalg. For at stemme til de andre valg, skal du gå på en uddannelse, der hører til det pågældende institut, nævn eller udvalg. Når du logger ind på e-vote.dk for at stemme, kan du se, hvad du har adgang til at stemme til.

Fredsvalg versus kampvalg

Til langt de fleste råd, nævn og udvalg er der fredsvalg. Det betyder, at du ikke kan stemme. Der er fredsvalg, hvis der er ikke er flere interesserede kandidater, end der skal stemmes ind. 

Det er altså kun der, hvor der er kampvalg, at du kan stemme. Der er kampvalg, når der er er flere forskellige lister med flere kandidater, end der skal vælges ind. 

I år er der kampvalg til følgende organer:

Universitetsbestyrelsen

Medlemmer: 9 heraf 2 studerende

Universitetsbestyrelsen varetager RUCs overordnede interesser, som for eksempel økonomi og budget. De lægger de overordnede linjer for universitets uddannelses- og forskningsaktiviteter. Og så er det også Universitetsbestyrelsen, der står for at godkende uddannelser og ansætte RUCs ledelse – herunder rektor.

Akademisk Råd

Medlemmer: 18 heraf 6 studerende

Akademisk Råd fungerer som et rådgivende organ for rektor. I rådet bliver der drøftet emner vedrørende uddannelse og forskning. Det er også Akademisk Råd, der godkender nye uddannelser og tildeler ph.d-grader, doktorgrader samt æresdoktorgrader.

Der er tre underudvalg i Akademisk Råd – uddannelsesudvalget (UDDU) og økonomiudvalget (ØU) og Forskningsudvalget (FOU)

Der er tradition for, at studerende fra de forskellige hovedområder – Hum, Sam, HumTek og Nat – stiller op til rådet, og at de to øvrige repræsenterer andre grupper af studerende. 

Institutrådet på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv (ISE)

Medlemmer: 12 heraf 3 studerende
Institutrådet arbejder med sager vedrørende det enkelte institut. I Institutrådet er de studerende blandt andet med til at behandle normer for undervisning og eksaminer samt instituttets budget.
Det er kun dig, der går på en uddannelse tilknyttet ISE, der kan stemme her.

Kandidatstudienævn på Samfundsstudier & Studienævnet på SamBach

Medlemmer: 8 heraf 4 studerende i begge nævn

I Studienævnet arbejder de med indholdet i og tilrettelæggelse af de enkelte uddannelser, men de behandler også dispensationsansøgninger og evalueringer fra undervisningen.
Her kan du som studerende virkelig få indflydelse. I studienævnene er de studerende og det videnskabelige personale nemlig repræsenteret ligeligt med fire repræsentanter til hver.
Du skal være kandidatstuderende på Samfundsstudier eller bachelorstuderende på SamBach for at kunne stemme her.

Ph.d.-udvalget på Institut for Mennesker og Teknologi

Medlemmer: 10 heraf 5 ph.d.-studerende

I et ph.d.-udvalg arbejder de blandt aandet med at kvalitetssikre uddannelsen og tilrettelægge ph.d.-kurser. Men det er også her, at de bearbejder de statusrapporter, som alle ph.d.’ere skal indsende hvert halve år for at vise, at deres ph.d.-projekt skrider fremad og i den rigtige retning. 

Det er kun ph.d.’ere på uddannelser tilknyttet IMT, der kan stemme her.

Studienævnet på Nat. Bach.

Her er der også kampvalg i år.

Kandidaterne og lister

De enkelte kandidater er stillet op på lister, der alle har et valgtema.
Du kan enten stemme på en liste eller personligt på en kandidat.

De fleste lister er prioriterede lister, det vil sige, at det er den kandidat, der står som nr. 1 på listen, der kan blive valgt ind.Bliver en kandidat valgt ind, bliver de andre op listen suppleanter. Suppleanternes opgave er at bakke op om spidskandidaten og træde til i tilfælde af, at kandidaten ikke længere kan varetage sine opgaver.

Mange kandidater stiller op gennem en studenterforening som for eksempel Studenterrådet eller Frit Forum.
Studenterrådet betegner sig selv som en slags faglig forening for studerende på RUC, der er uafhængig af politisk farve og tilhørsforhold. 

Frit Forum derimod samarbejder med Socialdemokratisk Ungdom og har afsæt i socialdemokratiske værdier.

Alle kandidater vælges for en et-årig periode undtagen til universitetsbestyrelsen, hvor kandidaten kommer til at sidde i to år.