En reduktion i censornormeringerne betyder helt konkret, at der er færre timer til bedømmelse af vores projekter, og mindre tid til eksamener. Det medfører en markant forringelse af vores læringsudbytte, retssikkerhed og mulighed for at modtage relevant feedback til eksamen.

Desværre er der tale om mere end et enestående eksempel, og det er ikke første gang, at beslutninger som denne presses ned over hovedet på studerende på trods af protester i adskillige råd og nævn på RUC.

I stedet for at overlade det til institutter og lokale studienævn, så er beslutningen blevet trumfet igennem oppefra. Beslutningerne er taget på ledelsesgangen, ikke af studerende og ansatte ude på fagene, der ved hvad der fungerer på deres studie. I stedet for at basere det på faglige og didaktiske hensyn, er der igen kørt en grønthøster henover vores uddannelser, hvor ledelsen forsøger at skære RUC over en kam.

Langt de fleste studerende blev mødt med en såkaldt ‘rektorbeslutning’ d. 2. august, men forringelsen var allerede vedtaget i kulissen adskillige måneder forinden, på et møde i Universitetsledelsen (UL) d. 9. maj. I Studenterrådet blev vi først opmærksomme på forringelsen, da den blev dikteret til kandidatstudienævnet for naturvidenskab i slutningen af juni, halvanden måned efter vedtagelse. Beslutningen blev vedtaget af UL, hvor hverken studerende eller ansatte er repræsenteret, på et lukket møde, samme dag som det centrale Uddannelsesudvalg (UDDU) første gang ikke blev rettidigt informeret. Rektor har anerkendt, at der er tale om en uheldig fejl, men for os tegner der sig desværre en ubehagelig tendens.

Studenterdemokratiet er i disse dage under angreb fra flere fronter, og det er ironisk at vi, 50 år efter studenteroprøret, sidder med en følelse af afmagt, når vi igen og igen pointerer centrale problematikker uden at der lyttes. Vi mødes med argumenter om, at administrationen også er presset og at de økonomiske rammer binder ledelsen på hænder og fødder. Men hvis vi ikke kritisk kan diskutere økonomi og finansiering såvel som principielle debatter omkring hvordan vores uddannelser skal tilrettelægges, hvad er så meningen med studenterrepræsentation i de kollegiale organer som eksempelvis UDDU?

Uanset årsagen til at UDDU ikke informeres, og beslutningerne om censornormeringerne dikteres til lokale studienævn bunder i sjusk eller er overlagte og kalkulerede, er det problematisk og rejser en række problemstillinger. For hvad foregår der bag de lukkede døre til Universitetsledelsens møder, og hvorledes sikrer vi som studerende, at vi bliver inddraget i beslutninger der har central betydning for vores hverdag?  Vi anerkender, at Universitetsloven giver hjemmel til at ledelser på universiteterne kan træffe beslutninger om universitetets drift. Men universitetsloven byder ligeledes ledelserne at facilitere medinddragelse og medindflydelse af os studerende. Paradoksalt nok, er den årlige skriftlige redegørelse for dette, på trods af højlydt protest fra Akademisk Råd, overgået til at blive en kort mundtlig redegørelse.