Mahidol University i Thailand, Covenant University i Nigeria og Konkuk University i Sydkorea er tre af de universiteter, der ligger og roder rundt sammen med Roskilde Universitet (RUC) i gruppen med de 601 til 800 bedste universiteter i verden på Times of Higher Education årlige rangering af verdens universiteter.

Den ringe placering har startet en realiseringsproces hos ledelsen, som vil gøre en aktiv indsats for at forbedre de områder, hvor RUC præsterer mindre godt.

»Det her skulle gerne inspirere os til at kigge indad, så vi kan se, hvor vi kan blive bedre. Så nu vil vi gå ind og grave os systematisk ned i dataene og lave en sammenligning med 25 af de universiteter, vi synes, vi kan sammenligne os med,« siger prorektor Peter Kjær.

»Nu skal vi identificere, hvor vi har vores styrker og vores svagheder. Og så skal vi undersøge, om vi kan forbeDdre vores svagheder, i forhold til de ressourcer og den profil vi har,« siger han.

RUC laver Danmarks mest oversete forskning

Peter Kjær fortæller, at RUC samlet set følger godt med på mange parametre, men at der også er nogle områder, hvor universitetet halter efter.

»Når det kommer til citering af forskningen, ligger vi lavere end de andre danske universiteter. Det kan hænge sammen med vores fagsammensætning, og at vi har en række fagområder, hvor man ikke primært publicerer på engelsk.«

Peter Kjær påpeger, at RUC har en særlig profil, hvor samfundsvidenskab og humaniora er universitetets største hovedområder, hvilket kan påvirke den samlede placering på ranglisten.

Listerne har værdi i udlandet

Ifølge direktør hos Danske Universiteter, Jesper Langgaard, betyder det noget, hvordan universiteterne får placeret sig på sådanne lister.

»Man er begyndt at tage listerne mere og mere alvorligt. Og det har altså betydning,« siger han.

Amerikanske studerende er særligt glade for listerne og går mere målrettet efter at placere sig højt på de forskellige ranglister.

»I udlandet, især i USA, har de her lister stor værdi. Så man må følge med herhjemme, for det betyder noget, når man tager ud i verden,« siger Jesper Langgaard.

Han mener, at det kan have betydning for at tiltrække studerende fra andre lande, og anerkender, at universiteterne kan gøre sig selv mere attraktive, hvis de bruger deres placering på internationale lister i deres markedsføring.

Hos Danske Universiteter følger man med i, hvad der bevæger sig, men gør ikke noget aktivt for at hjælpe universiteterne ind på de internationale lister.

Aalborg Universitet klarer sig historisk godt

På Aalborg Universitet har man i denne omgang sneget sig ind i en top 200 for første gang. En placering, der vækker jubel på universitetet.

»Vi lagde en strategi for tre år siden, hvor fokus var en højere kvalitet, hvor det var muligt. Og det er det, vi mærker i dag,« siger Bo Jeppesen, der er rådgiver i rektorsekretariatet på Aalborg Universitet.

»Vi klarer os ret godt på alle fronter, men især vores ingeniørafdeling gør det rigtig godt. Og så har vi nogle gode forskningsmiljøer,« siger han.

Universitetet er blot to år yngre end RUC og er bygget på mange af de samme grundprincipper, blandt andet et fokus på tværfaglighed, gruppearbejde og problemløsning.

God placering tiltrækker forskere og studerende

Ifølge Bo Jeppesen har de ikke foretaget ændringer med henblik på at forbedre deres placering på internationale lister. Den gode placering er slet og ret en konsekvens af, at man de senere år har fokuseret på generelt at forbedre de overordnede forhold på hele universitetet.

Også her mener de, at det har stor betydning at placere sig godt på ranglisten.

»Det betyder jo en hel del for universitetets omdømme. Det gør det. Især for tiltrækningen af nye forskere og studerende,« siger Bo Jeppesen.

Han er enig i, at der ligger en god portion markedsføringsværdi i at klare sig godt på listen.

Placeringen overrasker RUC-studerende

På Roskilde Universitet er de studerende overraskede over universitets placering.

»Jeg synes, det er et godt universitet at gå på, så det undrer mig ret meget,« siger 36-årige Karina Koch, der læser humanistisk bachelor på 1. semester.

»Der er selvfølgelig noget prestige i det på ens CV, hvis man har gået på et godt universitet. Så på den måde er det selvfølgelig ærgerligt,« siger hun.

Ida Anker, der også læser humanistisk bachelor på 1. semester, er enig i, at det er overraskende og mener, at det måske kan medvirke til, at folk tænker dårligt om RUC.

»Jeg synes i forvejen, at det virker som om, at folk ser ned på RUC, og det gør det nok ikke bedre, at vi så ligger så langt bagefter de andre universiteter,« siger hun.

»Det er meget overraskende, men det handler jo om, hvordan man selv ser på det. Men hvis det betyder meget for én at gå på et anerkendt sted, er det selvfølgelig vildt ærgerligt,« siger Ida Anker.

Lave beståelseskrav giver dårlige forskningsresultater

De to kandidatstuderende Mikkel Fuhr Nielsen og Anders Christian Hovgaard mener, at der er lave krav til de studerende, hvilket kan have indflydelse på kvaliteten af den forskning, der kommer fra RUC, sammenlignet med andre danske universiteter.

»Jeg synes, der er lidt en tendens til, at man kommer lidt for let igennem herude. Det er for nemt bare at køre på baghjul gennem uddannelsen,« siger Anders Christian Hovgaard.

Mikkel Fuhr Nielsen, der har gået tre måneder på Copenhagen Business School (CBS), oplevede, at kravene på CBS allerede fra de første måneder var væsentligt højere end på RUC.

»Det var en anden strategi, de lagde for dagen på CBS. Det var meget seriøst, og det faglige niveau virkede højt. Herude er det lidt lettere bare at flyde med strømmen, hvor man på CBS skulle præstere fra dag et,« siger han.

Det er Anders Christian Hovgaard enig i, der selv har taget den samfundsvidenskabelige basisuddannelse på RUC.

»Et godt eksempel er, at man på samfundsvidenskabelige bachelor har en masse kurser, der vurderes som bestået eller ikke bestået, og som man i princippet bare kan læse ét kapitel til. Så har man lige pludselig bestået en masse fag uden at kunne særlig meget eller uden overhovedet have rørt bogen,« siger Anders Christian Hovgaard.

De lave beståelseskrav og formen på eksamenerne kan bekymre Anders Christian Hovgaard, som også tror, at det kan medføre dårlige forskningsresultater og altså betyde, at RUC rykker længere ned på listen.

Ranglisten udarbejdes ud fra 13 præstationsindikatorer, der udgør en samlet score for hvert universitet. Indikatorerne ligger inden for områderne undervisning, forskning, forskningens indflydelse, international repræsentation i personale, studerende og forskning samt universiteternes kommercielle indflydelse. Nedenfor kan du se Times Higher Educations introduktion til listen og deres rankingsystem.