‘Frivilligt arbejde hitter blandt RUC-studerende’

Artikel l 25.10.2018

Frivilligt arbejde hitter blandt RUC-studerende

Campus

Artikel l 25.10.2018

13 min

Ifølge en tendensrapport af Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA) fra årene 2016 til 2018 er knap 4 ud af 10 unge danskere i alderen 16-29 år frivillige. Langt de fleste unge er generelt positive over for det at engagere sig i og udføre frivilligt arbejde. Men hvad er det, der driver unge mennesker ind i frivilligt arbejde – og hvad motiverer dem til at blive?

Skrevet af

Lærke Bøgeholt Baltsen

Vi har talt med tre RUC-studerende, der har det til fælles, at de har en stor interesse for frivilligt arbejde. Mød Marie Ciruelos Gade, Amanda Ritz og Maria Louise Skov Larsen, der alle tre engagerer sig i velgørende arbejde ved siden af studierne på RUC.

Frivillig rådgiver i Dansk Stalking Center

Marie Ciruelos Gade husker tydeligt en dag, da hun sad ved telefonen i Dansk Stalking Center og fik et opkald fra en teenager, der ringede ind. Teenageren forklarede, hvordan at vedkommende gennem hele sit liv var blevet stalket af sin egen far, og derfor aldrig havde kendt til andet. Det var normalt at vågne op midt om natten til lyset af billygter på værelset, at møbler i huset pludselig var rykket rundt, eller at et pas, der pludselig var væk, dukkede op igen. Den eneste grund til, at teenageren havde ringet, skyldtes, at kommunen havde bedt vedkommende om at gøre det. Marie Ciruelos Gade husker tydeligt stemmen i den anden ende af røret – en monoton stemme, der indikerede, at det alt sammen ”blot” var blevet en del af en hverdag.

For Marie Gade er det en historie, hun aldrig glemmer. »Når jeg hører på kontoret, at historien om XX var en voldsom historie, bliver jeg efterladt med en urolig fornemmelse indeni. At der er flere, der lever med så voldsom stalking og har svært ved at gøre noget ved det, da det er svært at bevise, eller at politiet ikke er villige til at give et tilhold – eller blot har en manglende forståelse for, hvad psykisk vold er – bliver jeg igen mere og mere bevidst om, at det, jeg gør, er det hele værd. Jeg er med til at skaffe viden til området, så der i fremtiden forhåbentlig ikke er nogen, der skal leve med stalking,« fortæller Marie Ciruelos Gade.

Marie Ciruelos Gade, læser Psykologi og Kommunikation på 5. semester. Hun er frivillig i Dansk Stalking Center, hvor hun blandt andet sidder som rådgiver på deres anonyme telefonlinje.

Dansk Stalking Center er »… et landsdækkende, specialiseret videns-, rådgivnings-, og behandlingscenter for udsatte og udøvere af stalking«, der definerer stalking som en uønsket envejskommunikation, der kan forekomme såvel ved fysisk kontakt, i form af eksempelvis forfølgelse, som digitalt.

En skræmmende virkelighed

I vores efterhånden meget digitaliserede verden, hvor internettet – herunder de sociale medier – vinder større og større indpas, er mulighederne for at finde oplysninger om hinanden uendelige. I takt med digitaliseringens udvikling er flere og flere ufrivillige overvågnings-apps blevet tilgængelige via vores smartphones og computere, der i dag gør det lettere for udøvere af stalkingadfærd at spore ofre. For Marie Ciruelos Gade illustrerer alt det en skræmmende tendens med mange psykiske konsekvenser.

»Stalking er stadig et tabuiseret emne, som endnu ikke bliver taget alvorligt, sammen med så mange andre psykiske voldtilfælde. Derfor er det for mig en ære at være en del af en stadig ret lille og ny organisation – for at belyse dette emne samt at hjælpe de udsatte, man får i røret,« fortæller hun.

For hende handler det ikke kun om de ’her og nu’ forskelle, hun er med til at udføre, men også særligt de forskelle, som Dansk Stalking Center gør i samfundet for at belyse problemet. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at tv-kanaler, politikredse, kommuner og andre fagpersoner tager kontakt til Dansk Stalking Center, når de søger faglig sparing.

For Marie Ciruelos Gade har hendes tid i centeret helt klart bidraget til måden, hun ser på mennesker; også dem, hun møder i sine daglige omgivelser.

»Hvis et smil til dem, man går forbi, eller en stor krammer til ham/hende, jeg lige har mødt, kan gøre én persons dag bedre, så er jeg glad. Jeg har altid gået op i, at mine omgivelser har det godt; men det er klart blevet forstærket efter, at jeg er blevet frivillig for Dansk Stalking Center,« fortæller hun.

»Jeg har altid gået op i, at mine omgivelser har det godt; men det er klart blevet forstærket efter, at jeg er blevet frivillig for Dansk Stalking Center.«

Marie Ciruelos Gade, RUC-studerende og frivillig i Dansk Stalking Center.

’Mødet med mennesket’

I Dansk Stalking Center yder de primært ’hjælp til selvhjælp’, hvor Marie Ciruelos Gades job blandt andet går ud på at yde juridisk rådgivning til personer, der ringer ind. Hvis hun vurderer, at en sag er mere juridisk krævende, eller at Dansk Stalking Center kan tilbyde personen behandling, sender hun sagen videre til interventionen. Interventionen består af en række professionelle – socialrådgivere, psykologer og en jurist – der kan give en mere professionel rådgivning. Al behandling er selvfølgelig gratis.

I relation til Marie Ciruelos Gades studie har dét at have samtaler med personer, der er i krise, givet hende en masse erfaring, som hun kan tage med sig videre.

»Hver udsat har hver sit behov og måde, man skal rådgive på. Oftest skal man også opbygge et tillidsforhold, så dem, der ringer, kan føle sig trygge og har det godt med at dele deres historie til en helt fremmed – og så endda telefonisk. Jeg ser derfor mange elementer, hvor mine erfaringer fra Psykologi og Kommunikation bidrager til, at jeg kan løse mine opgaver i centeret,« forklarer Marie Ciruelos Gade.

Marie Ciruelos Gade er også en del af styregruppen i Dansk Stalking Center, som består af 3-4 frivillige og en håndfuld professionelle ansatte. Sammen taler de om, hvordan man blandt andet kan forbedre rådgivningen og trivslen blandt de frivillige. For Marie Ciruelos Gade bunder hendes frivillige engagement i følelsen af at gøre en forskel for andre mennesker.

»I sin tid ønskede jeg erfaring med ’mødet med mennesket’, psykosociale samtaler og et bredere juridisk forståelse inden for psykiskvold. Nu får jeg stor glæde hver gang, jeg lægger røret på og ved, at der nu er endnu en udsat, der er blevet hørt, taget imod og hjulpet på rette spor igen. Jeg får ligeledes glæde ved at se den lille organisation vokse, samt at se artikler på nettet, der beskriver den forskel, vores arbejde gør,« afslutter hun.

Har du lyst til at blive frivillig i Dansk Stalking Center? Så skriv en mail til: frivillig@danskstalkingcenter.dk og hør nærmere.

»Jeg oplevede, hvor meget jeg som person, uden nogen faglig baggrund, kunne hjælpe og "gøre en forskel"«

Amanda Ritz, RUC-studerende og frivillig i Madmekka København

Fællesspisning på tværs af sprog, kulturer og religion

Da Amanda Ritz i sommeren 2017 for første gang satte sine ben på RUC, havde hun allerede gjort sig mange tanker om valg af fagkombination og studieretning. Når Amanda Ritz tænker tilbage nu, kan hun godt se, at hendes tid som frivillig i Madmekka København højst sandsynligt har haft indflydelse på, at hun i dag læser Performance Design i kombination med Kommunikation.

»Ved at være frivillig hos Madmekka og DFUNK fik jeg øjnene op for planlægning og afholdelse af events. Jeg så, hvordan man med nogle få rammer kan skabe begivenheder, der både hjælper til at skabe fællesskaber og integration. Derfor synes jeg, at Performance Design og Kommunikation er interessant, da det lærer mig det kommunikative i at formidle et budskab. Desuden lærer jeg mere om den kreative del af, hvordan jeg får folk til at indgå i og være interesseret i de arrangementer, vi afholder,« fortæller hun.

I 2017 blev Amanda Ritz frivillig i Madmekka København, efter at hun gennem en længere periode havde tænkt meget over, at hun havde et ønske om at involvere sig i noget velgørende arbejde. Interessen for frivilligt arbejde blev vakt på en længere rejse til Sri Lanka i et sabbatår, hvor Amanda Ritz arbejdede frivilligt i to måneder. I løbet af rejsen blev hun mere og mere klar over hvilken glæde, det gav hende at udføre frivilligt arbejde til gavn for andre mennesker. »Jeg oplevede, hvor meget jeg som person, uden nogen faglig baggrund, kunne hjælpe og “gøre en forskel”,« fortæller hun.

Amanda Ritz, læser Performance Design og Kommunikation på 3. semester. Hun er frivillig i Madmekka København, som er en del af organisationen DFUNK, der står for Dansk Flygtningehjælp.

Madmekka København er et samlingssted for unge flygtninge og andre unge danskere, der hver mandag mødes til fællesspisning i uKirke på Vesterbro. Sammen laver de mad med hjælp fra unge frivillige.

Amandas arbejde består blandt andet i at købe ind samt at lave maden i fællesskab med de andre frivillige og deltagerne. Derudover er hun også PR-ansvarlig for Madmekka Københavns Facebookside, hvor hun sørger for at promovere diverse arrangementer og events for Madmekka København.

Interessen for projektet, Madmekka København, handler for Amanda Ritz om at være med til at skabe dialog og bygge bro mellem forskellige kulturer. Sammen med en række andre nye frivillige blev hun en del af opstartsteamet i Madmekka København. »Jeg var meget optaget af, at jeg kunne være med til at give nogen muligheden for at etablere nye venskaber på tværs af kulturer, sprog og religioner,« fortæller hun.

De mennesker, der mandag efter mandag kommer i kirken på Vesterbro, er mennesker, der kommer fra mange forskellige lande rundt omkring i verden. Mange af dem har set og oplevet ting, der for de fleste er fuldstændig umulige at forstå. Det drejer sig om unge mennesker, der i dag ønsker at skabe sig en tilværelse i et land som Danmark – langt væk fra det, de ellers kender til.

»Det, der blandt andet driver mig, er at se, hvordan disse unge mennesker, på trods af deres baggrund, er så engagerede – de ønsker også at være unge mennesker på lige fod med andre unge herhjemme. Det at kunne skabe nogle rammer, der gør det muligt at skabe relationer og bygge bro mellem kulturer og nationaliteter giver mig blod på tanden til at engagere mig som frivillig,« fortæller Amanda Ritz.

En af de oplevelser Amanda Ritz særligt husker tilbage på, var en dag, da en af de unge deltagere kom til hende og fortalte, hvad det betød for ham at være en del af fællesskabet i Madmekka København – at Madmekka var blevet hans nye familie, efter at han var kommet helt alene til landet.

»Det er helt sikkert noget af det, der har rørt mig mest – at få den slags ting at vide. Det er altid dejligt at få ros for konkret arbejde, men det er udtagelser som disse, der virkelig giver mig lysten til at fortsætte,« forklarer Amanda Ritz.

Har du lyst til at være en del af DFUNK Madmekka København – enten som deltager eller som aktiv, frivillig hjælper? Så mød op til en af fællesspisningerne i uKirke på Vesterbro eller find DFUNK Madmekka København via deres Facebookside.

Cykler for en god sag

For Maria Louise Skov Larsen minder hendes arbejde i Team Giv Håb hende ofte om, hvor skrøbeligt livet sommetider kan være. Det at være med til at gøre en forskel for unge mennesker i dyb sorg, er noget af det, der virkelig kan sætte tingene i perspektiv.

»Jeg kan hurtigt komme til at føle mig forkælet, fordi jeg for eksempel gerne ville have flere penge til tøj, se ud på en anden måde, bo tættere på min familie eller kunne tage på flere ferier eller lignende. Sådan nogle tanker er jo helt vildt overfladiske. I virkeligheden er jeg SÅ heldig, fordi ingen i min familie er syge, og de eneste, jeg har prøvet at miste i min familie, er mine oldeforældre. Og netop derfor – fordi det ikke er mig, der står i den situation – er jeg så glad for at kunne hjælpe,« fortæller Maria Louise Skov Larsen.

Drivkraften bag ’Team Giv Håb’

Interessen for Team Giv Håb mener hun bunder i, at kæresten Nicolais forældre selv har stået for et af disse hold i Jylland, hvilket har givet hende og kæresten en indsigt i det fællesskab og de oplevelser, som cykelholdet har sammen. Oprindeligt var det netop de følelser, der gjorde, at de i fællesskab med hendes søster fik lyst til at kaste sig ud i projektet om at skabe deres eget ungdomscykelhold. I begyndelsen var kendskabet til organisationen Børn, Unge og Sorg meget begrænset, og derfor var det i første omgang de sociale faktorer i kraft af cykelholdet, der var drivkraften for projektet. Efter flere seriøse samtaler tog de sammen ind og besøgte Børn, Unge og Sorg, hvilket for alvor satte gang i Maria Louise Skov Larsens interesse for organisationen. Her kunne de blandt andet fortælle, hvor meget organisationen kæmper for at indsamle midler til at hjælpe børn og unge i sorg og hvor stort et problem, de har med ventelister og unge, der må vente meget længe på at få den hjælp, de har brug for.

Maria Louise Skov Larsen læser Psykologi og arbejdslivsstudier på 3. semester. I fællesskab med sin kæreste og søster forsøger hun at etablere et velgørende ungdomscykelhold, som skal være en del af cykelholdet Team Giv Håb.

Team Giv Håb har en del hold rundt omkring i Danmark og formålet med cykelholdene er at støtte organisationen Børn, Unge og Sorg, som tilbyder gratis psykologhjælp til alle børn og unge op til 28 år, der har mistet en forælder eller søskende – eller som har en i familien, der er alvorligt syg.

I uge 27 skal ungdomsholdet cykle 1200 km rundt i Danmark, hvor de sammen indsamler penge til Børn, Unge og Sorg.

»At mærke stemningen, at se mødelokaler, kontorer, psykologer og at høre om deres arbejde gjorde et stort indtryk på mig. Det gjorde det lige pludselig meget virkeligt, at nogle mennesker rent faktisk mister en forælder eller søskende i en alt for tidlig alder,« fortæller hun og fortsætter:

»Det var helt klart en kæmpe motivation for mig i forhold til at komme i gang med ungdomsholdet, så vi kan være med til at samle penge ind til Børn, Unge og Sorg og på den måde være med til at hjælpe flere unge, der står i den situation, vi andre beder til, at vi aldrig kommer til at havne i.«

Selvom projektet stadig er ved sin begyndelse, oplever Maria Louise Skov Larsen allerede, at de kompetencer, som RUC giver hende, også går godt i spænd med det frivillige arbejde, hun udfører for Team Giv Håb. Det gælder særligt i forhold til de kompetencer, hun har tilegnet sig inden for samarbejde og tværfagligt arbejde.

»Jeg ser et stort problem i, at børn og unge ikke får tilstrækkeligt hurtig hjælp i deres sorg, og det problem vil jeg gerne hjælpe med at løse. For at skabe vores ungdomshold kræver det, at vi kan tiltrække nok unge, der vil være med, og i den forbindelse bruger jeg nogle af de kompetencer, jeg har udviklet på RUC. For eksempel at kunne kommunikere med forskellige mennesker, at kunne forklare mig og komme igennem med mit budskab, at tage ansvar – og selvfølgelig at kunne samarbejde med Anna og Nicolai, som jeg deler opgaven med,« fortæller hun og fortsætter:

»Helt overordnet kan man sige, at min spirende evne til – og interesse i – at kunne se problemer i den virkelige verden, som jeg gerne vil være med til at løse, har været medvirkende til, at jeg er gået i gang med at skabe ungdomsholdet.«

»At mærke stemningen, at se mødelokaler, kontorer, psykologer og at høre om deres arbejde gjorde et stort indtryk på mig.«

Maria Louise Skov Larsen, RUC-studerende og frivillig i cykelholdet Team Giv Håb.

Den praktiske mus

En del af Maria Louise Skov Larsens frivillige arbejde består blandt andet i at sørge for alt det praktiske forbundet med løbet. Hun skal ikke selv cykle under løbet til sommer, men agerer derimod som den praktiske mus – som hun selv kalder sig – hvor hun står for at prøve at skaffe medlemmer og udbrede budskabet samt tager sig af det kontorarbejde, der er forbundet med det. Den tid, hun ugentligt bruger på projektet, er ikke så vigtig for hende. For hende handler det mere om, at hun gør noget i en god sags tjeneste, som samtidig driver hende til at fortsætte.

»Hele den her idé om, at unge hjælper andre unge, synes jeg er mega god. Jeg får det vildt godt af, at jeg ved, at jeg prøver på at hjælpe andre mennesker, og at der på den måde også er andet end løn og penge, som kan motivere én i et arbejde.« siger hun.

»Jeg tænker tit over, at det ligeså godt kunne have været mig, der havde brug for hjælp. Jeg føler mig heldig og taknemmelig, fordi det er mig, der har overskud til at hjælpe andre, og dét gør mig glad.«

Har du lyst til at blive en del af Team Giv Håbs ungdomscykelhold? Så skriv til mail: ungdom@teamgivhaab.dk – eller hvis du har andre spørgsmål om projektet.