Hvad har du læst på RUC?
»Jeg er en sam’er med en toårig basisuddannelse, hvor jeg derefter læste et år på socialvidenskab – så jeg har en bachelor i socialvidenskab fra RUC. Det, jeg synes, var sjovt ved RUC, var, at det var lidt ligesom at gå på højskole. Altså forstået på den måde, at det var ens nysgerrighed og interesse, som var bestemmende for, hvor man bevægede sig hen med fagene. Den frihed, der var forbundet med, at man kunne kaste sig over et eller andet felt, som man syntes var super interessant, det synes jeg, var det fede ved RUC.«
Hvorfor valgte du oprindeligt RUC?
»En kombination af lyst til RUC og dårlige karakterer. Jeg havde brugt gymnasiet på alt muligt andet end at gå i gymnasiet, så da jeg blev student, kunne jeg ikke vælge og vrage frit på uddannelseshylden. Jeg ville gerne læse samfundsfag eller sociologi, hvilket jeg kunne på RUC, fordi dér kunne jeg komme ind. Jeg vidste ikke så meget om RUC, før jeg startede, men jo mere jeg var der, jo gladere blev jeg for det. Den der frihed og mulighed for at forfølge sin interesse og være der, hvor ens energi var, det husker jeg som helt fantastisk. Nok var der et pensum, men det var først og fremmest ens egen nysgerrighed, som var bestemmende for, hvad man kunne med de forskellige fag.«
Oplevede du dengang nogle fordomme om RUC?
»Jeg husker, at RUC havde ry for at være mere venstreorienteret end for eksempel statskundskab (uddannelse på Københavns Universitet, red.). Og det ry tror jeg også var fortjent. Der var et semi-venstreorienteret, intellektuelt miljø på RUC, som jeg faktisk synes, var meget inspirerende at stifte bekendtskab med. Derudover var der også en stærk fortælling om, at gruppearbejdet på RUC var meget kompliceret; men jeg synes, at det, man glemmer i den fortælling, er, at det også er kompliceret at være alene. Altså, at det at arbejde for sig selv også kan være forbundet med problemer. Det, der tit kommer til at fylde noget i fortællingerne om gruppearbejde på RUC, er historier om grupper, der bryder sammen, hvor det ender i gråd og konflikt. Men sandheden er, at 19 ud af 20 grupper fungerer godt, og at folk får noget ud af at arbejde med hinanden på kryds og tværs.«
Hvad kan RUC, som de andre universiteter ikke kan?
»RUC, når det er bedst, er et universitet, hvor de studerende tager medejerskab og er med til at præge indholdet i fagene. For eksempel, hvilke debatter der skal afholdes og hvilke initiativer, der skal tages. Jeg synes, at RUC har en stolt historie som et politisk og engageret universitet. Og jeg tror, at den struktur, der er på RUC – med gruppe- og projektarbejde – forudsætter engagerede studerende. Derfor synes jeg også, at man på RUC skal stille krav til hinanden om at gå engageret og initiativrigt ind i det. Ligegyldighed og slaphed kan gøre det ulideligt at være på RUC.«
Hvilke kompetencer har du taget med dig fra RUC?
»Projektarbejdet har den fordel, at det med sin tværdisciplinære tilgang på mange måder minder mere om den virkelighed, man kommer ud i, end hvis man har en helt snæver fagforståelse. Virkeligheden er kompleks; i de fleste jobs skal du navigere mellem alle mulige forskellige logikker, du skal evne at arbejde på tværs af din egen faglighed – og det bliver man trænet i på RUC. Det at gå metodisk til en problemstilling har jeg brugt til noget senere hen. Så lærte jeg også rigtig mange spændende mennesker at kende på RUC, som jeg senere i mit arbejdsliv har arbejdet med eller mod, ladet mig inspirere af, er blevet ansat af eller selv har ansat.«
Har det nogensinde været en hindring for dig at være fra RUC?
»Min oplevelse er, at når man møder folk, der har gået på RUC i 70’erne og 80’erne, så er de enormt stolte over at være RUC’ere. Der er en selvtillid forbundet med at være én af RUC-pionererne, som var med til at starte det op. Den stolthed eller selvtillid oplever jeg i højere grad, at de studerende har på Københavns Universitet i dag. Fordi alle er så bevidste om, at det er sværere at komme ind på studierne på Københavns Universitet, sammenlignet med studierne på RUC. Og det afføder en eller anden form for mindreværd hos de studerende på RUC. Det synes jeg ikke, at der er nogen grund til. Jeg har arbejdet sammen både med folk fra amerikanske universiteter, fra Københavns Universitet og fra RUC, og der er ikke noget, der tyder på at bare fordi, det kræver et højere snit at komme ind på Københavns Universitet, så er det også dygtigere kandidater, der kommer ud derfra. Altså, min oplevelse er, at der findes sindssygt mange, dygtige RUC’ere derude, som har en evne til at gå en lille smule mere nysgerrigt og eksperimenterende til de problemstillinger, de bliver stillet over for, end de andre kandidater, man møder.«
Hvad er dit bedste råd til RUC-studerende?
»At gå engageret, dedikeret og begejstret til deres fag. Et menneske, der lærer sig selv at gå begejstret til tilværelsen, det som Hal Koch (Krogerup Højskoles første forstander, red.) kalder ”at indlade sig lidenskabeligt med tilværelsen”, bliver både en mere spændende medarbejder, en mere spændende medborger og en mere spændende mand eller kone.«
Hvad er dit bedste minde fra RUC?
»Da vi læste Axel Honneth (tysk professor og filosof, red.) under forelæsninger af Rasmus Willig (sociolog, forsker og underviser på RUC, red.), var det første gang, jeg stiftede bekendtskab med kritisk teori. Jeg er ikke enig med Rasmus Willig i alle ting den dag i dag, men jeg synes faktisk, at det var engageret og passioneret undervisning, når det er bedst. Så har jeg været kæreste med rektors datter, det var også et godt minde.«
