Ifølge den foreløbige stemmeprocent fra valgkontoret afgav 31,45 procent af de studerende deres stemme. Og det viser en fremgang siden sidste år, lyder det fra den ansvarlige hos Valgkontoret, Allan Bunch. Præcis hvor mange procentpoint stemmeprocenten er gået frem, er der imidlertid ikke en opgørelse over.

Også hos valgets store sejrherre, Studenterrådet (SR) glæder man sig over, at en stor del af RUC’s studerende satte deres kryds.

»Det ypperste succeskriterie er at få stemmeprocenten op – hver gang stemmeprocenten går op, er vi glade,« siger HumBach-studerende Signe Bøtzau Paulsen, der er blevet valgt ind i Akademisk Råd for Studenterrådet (SR). 

Frit Forum (FF) glæder sig også over den gode valgdeltagelse. Sammen med Studenterrådet (SR) har de trodset blæst og regn de seneste par uger og budt forbipasserende studerende på kaffe og te ved Trekroner sø. 

»Det er jo sindssygt vigtigt for studenterdemokratiet og valget på RUC samt alle os, der lægger så meget tid i det, at de studerende stemmer,« siger Sambach-studerende Sophia Ryberg Zeregbe fra Frit Forum (FF). Hun er blevet valgt ind i Akademisk Råd og SamBach-studienævnet.

RUC’s studerende vil sætte dagsordenen

En taktik for at skaffe flest mulige stemmer var at rykke valget to uger frem. På den måde faldt det uden for en eksamensperiode, hvor der stadig var mange studerende ude på RUC for at følge undervisningen. De to studenterorganisationer har lagt ekstra kræfter i at møde de studerende ansigt til ansigt og skabe en forbindelse mellem parti og studerende. Begge grupper har sørget for at dukke op til en lang række forelæsninger og tale om deres mærkesager. 

Også ledelsen på RUC har været med til at synliggøre valget gennem emails til de studerende og opslag på de sociale medier. Det er nemlig afgørende for de valgtes legitimitet, at så mange studerende som muligt har deltaget i valget, mener rektor på RUC, Hanne Leth.

»Det er et symbol på, at vi er et universitet, hvor de studerende selv sætter dagsordenen. Og jeg tror da også på, at vi tiltrækker studerende, som er engagerede både politisk og fagligt og som gerne vil skabe forandring og diskussion,« siger rektor Hanne Leth og fortsætter:

»Og det er vigtigt at få de studerendes perspektiv med, når der skal tages beslutninger i råd og nævn.« 

Signe Bøtzau Paulsen (SR) vil kæmpe for at få mere undervisning på HumBach og for at nedsætte antallet af studerende i projektgrupperne. Hun mener blandt andet, at de 100 studerende ekstra, som RUC har optaget i år på HumBach, giver RUC mere profit. Men HumBach har alligevel ikke fået tilført ekstra ressoucer til at tage hånd om det større antal studerende – og det er for dårligt, understreger hun. Der er ikke nok vejledere til projektgrupperne, og derfor bliver antallet i grupperne større. Det går ud over planlægningen og udarbejdelsen af et godt projekt, fortæller Signe Bøtzau Paulsen (SR).  

Studenterrådet står også bag den første ikke-dansktalende studerende i Akademisk Råd. Nemlig Antonio Cavagnari, der studerer Internationale Studier og Kommunikation.

Han vil blandt andet kæmpe for, at de internationale studerende bliver prioriteret på lige fod med de dansktalende studerende.

»En af mine mærkesager er at skabe flere muligheder for de internationale studerende, blandt andet antallet af de studieretninger, de kan vælge. En anden vigtig sag er, at meget af den skriftlige information, som RUC giver til de studerende, kun er på dansk. Det skal ændres så hurtigt som muligt,« siger Antonio Cavagnari (SR).

Frit Forum tilfredse med resultatet

Selv om Frit Forum ikke har sat sig på størstedelen af mandaterne, har de alligevel haft et rigtig godt valg, fortæller Sophia Ryberg Zeregbe fra Frit Forum (FF).

»Valget er gået over al forventning, og det er en kæmpe forløsning efter at have arbejdet så benhårdt på det,« siger hun.

Frit Forum fik udover Sophia Ryberg Zeregbes (FF) ene mandat i Akademisk råd også to pladser i SamBach-Studienævnet, en plads i Kandidatstudienævnet og en plads i Institutrådet for ISE.

Sophia Ryberg Zeregbe gik til valg på at kæmpe for et projektfrit semester. I stedet for seks semestre med projektarbejde, skal der være en praktikordning på det ene. Det mener hun vil give de studerende flere kompetencer til det kommende arbejdsliv.

»Der har været stor opbakning om et projektfrit semester, hvilket man jo også kan se på de stemmer, der er kommet ind, og jeg vil kæmpe for at forbedre vilkårene for de studerende,« siger hun.