I et gennemgangsrum i hus 45.3 på RUC står et sort bord. Ovenpå det hersker der kaos; her ligger blandt andet en færdigspist rulle Center, der står et par to go-kopper med kaffe, to juice-briketter, en enkelt rød institutions-kaffekande med to tilhørende porcelænskrus, og så ligger der seks Macbooks. Rundt om bordet står en grå hjørnesofa og en lilla, trepersoners sofa. I sofaen sidder seks RUC-studerende, ud af en gruppe på syv, som er godt i gang med deres første semesterprojekt på HumBach med temaet ”Kampen om Dannelse”.

De er alle på deres første semester på RUC og prøver for første gang kræfter med gruppearbejde og projektskrivning. Gruppen har valgt at skrive i basisfagene Subjektivitet og Læring samt Kultur og Historie, og RUC Paper er blevet inviteret inden for i processen fra gruppens første møde til projektet skal afleveres. Denne gang er RUC Paper med til et af gruppens vejledermøder.

Vejledermøderne er en stor del af rapportskrivningen. Her hjælper fagkompetente vejledere projektgrupperne på vej med deres projekter, såvel på 1. semester som til specialet.

»Vejledermødet hjælper os til at få et mere klart syn på, hvor vi er på vej hen. Det giver vores projekt mere retning og vision. Det er det, jeg synes, vejledningen kan hjælpe os med,« forklarer den ene af gruppens medlemmer, RUC-studerende Benjamin Hørlyck.

Også for et andet medlem af gruppen, Louise Trier, er vejledningen en god hjælp til projektet.

»Vejledermøderne er gode til at få os til at strukturere projektet bedre. Vi ved, at vi skal aflevere noget til Jørgen (gruppens vejleder, red.) inden møderne, så når Jørgen er med, tvinger det os til at få det gjort. Jeg har i hvert fald lettere ved at undlade at færdiggøre det, jeg skal, hvis det bare er til et normalt gruppemøde, fortæller hun og forsætter: »Vi får typisk hjælp til at få afklaret, om vores teorier er brugbare, og om vi er langt nok«.

Det er kun gruppens tredje vejledningsmøde, men de har selv valgt blot at mødes med vejlederen få gange indtil nu, da de gerne vil gemme så meget vejledning som muligt til intensivperioden i december. Hver gruppe har i alt ret til syv vejledningsmøder. Til december er fagmodulseksaminerne overstået, så de kan fokusere alle deres kræfter på projektskrivningen.

I gennemgangsrummet i hus 45.3 venter gruppen tålmodigt på deres vejleder Jørgen Rafn, der er cand. phil. på Institut for Mennesker og Teknologi på RUC . Da han møder op, er stemningen afslappet. De første 5-10 minutter snakker gruppen om om løst og fast, indtil et af gruppens medlemmer, RUC-studerende Mia Engel, bryder igennem og kræver start på den faglige del af mødet.

Som til de normale møder, hvor det kun er gruppen selv, der diskuterer projektet, vælges en dirigent og en referent. Denne gang er det Trine Mosskov, der melder sig til rollen som dirigent, og Benjamin Hørlyck tager teten som referent.

En god vejleder skal være nærværende

Alle projektgrupper på RUC får tildelt en vejleder ved hvert projekts begyndelse. Vejlederen er en guide, der hjælper projektgrupper primært med det faglige, men i nogle tilfælde også med de sociale problematikker.

Jørgen Rafn, der både er projektgruppens vejleder, men som også har mange tidligere projektvejledninger på CV’et, fortæller, at en god vejleder skal hjælpe gruppen med at analysere sig frem til et svar på deres problemformulering, altså hjælpe projektgruppen til fremdrift.

»Den konkrete vejledning afhænger jo så af, hvordan det går med projektarbejdet. Skal vejledningen være understøttende og skubbe på for at få dem i gang, eller har projektgruppen mere et behov for, at vejlederen hjælper ved at vise gruppen, hvordan de kan komme videre?« forklarer han og tilføjer, at det selvfølgelig også er afhængig af, hvor gruppen er i processen.

Selvom Jørgen Rafn har vejledt i mange år, kan han ikke nævne et problem, der er typisk for en projektgruppe.

»Problemerne kan være alt fra, at gruppen skal arbejde bedre sammen til, at de ikke arbejder nok på projektet undervejs. Det kan også være, at de er fagligt uenige, at de ikke har en tilstrækkeligt fokuseret problemformulering, eller at de er voldsomt fokuserede på karakteren fremfor at udfordre hinanden og tænke i nye baner,« ridser han op.

Alle disse problemer er nogle, vejlederen skal være kompetent til at hjælpe projektgruppen videre fra. I Jørgen Rafns optik skal en god vejleder altid kunne hjælpe gruppen videre og få dem til at arbejde bedre samen.

»En god vejleder skal være fagligt klædt på, være nærværende i forhold til projektgruppen og de enkelte studerende, og så skal vejlederen kunne understøtte projektgruppen præcis sådan, at det giver læring og fremdrift for gruppen,« afslutter han.

En presset intensivperiode

Mødet starter med en opsamling af midtvejsseminaret. Gruppen giver udtryk for, at de ikke føler, at de fik så meget ud af mødet, men at opponentgruppens vejleder var rigtigt god.

Jørgen forklarer, at en af grundene til, at grupperne kom med forskellige indstillinger til mødet, var, at de to grupper måske er forskellige steder i processen.

»Den anden gruppe har måske mere travlt med at holde sammen på sig selv,« foreslår han.

Mia Engel spørger Jørgen Rafn, hvor presset det bliver i intensivperioden, om gruppen er langt bagud, eller om det nok skal gå.  I gruppen har de sammenlignet sig med andre grupper fra deres basishus, og mange af de andre grupper er allerede godt i gang med selve rapporten.

Jørgen Rafn forklarer, at gruppen selvfølgelig bliver stresset og presset, for han kan mærke, at de har høje ambitioner og vil præstere noget ordenligt. Men det hele skal nok gå, beroliger han.

»Jeg har det ret presset over, at vi ikke er begyndt på selve rapporten endnu,« fortæller Louise Trier og tilføjer: »Det skal nok gå, og jeg er ikke stresset, men hvis jeg taler med nogle af de andre grupper, som siger, at de har skrevet 30 siders ren brødtekst, så føler jeg, at vi har grebet processen lidt anderledes an. Vi har brugt meget tid på at strukturere og skrive arbejdspairer, og hvis vi samler dem, så har vi også en hel masse tekst.  Det er bare ikke så gennemarbejdet, som de andre gruppers er«.

Under vejledermødet er Jørgen Rafns bedste råd til intensivperioden, at gruppen ikke river hovedet af hinanden.

Projektet eller dimensionskursuseksaminer?

Elvira Brøchner Helle spørger ind til, hvordan man bedst strukturerer intensivperioden i december. Skal man mødes hver dag? Eller hver anden dag? Og hvad med mængden af hjemmearbejde?

De snakker videre om om midtvejsseminaret, indtil Mia Engel igen tager teten og vil videre til næste emne på vejledningsmødets dagsorden.

Elvira Brøchner Helle fortæller, hvor langt gruppen er. De arbejder stadig på deres arbejdspapirer, men de fleste er næsten færdig med dem og er klar til at gå videre til andre emner og nye papirer.

Jørgen Rafn, der har vejledt mange grupper gennem sin tid på RUC, fortæller, at det er meget forskelligt, hvordan hans tidligere grupper har struktureret deres arbejde. Hans eneste anbefaling er at starte med at skrive indledninger eller metatekster til hvert af rapportens afsnit og at gøre det samlet i gruppen. Det, mener han, er en god arbejdsform og en god måde at holde den røde tråd opgaven igennem.

Resten af mødet går med spørgsmål omkring problemformuleringer og valg af metode og teori. Jørgen Rafn fortæller små historier om andre projektgrupper, så stemningen er venskabelig og ubesværet mellem gruppe og vejleder.

I slutningen af november ligger gruppemedlemmernes eksaminer fra dimensionskurserne. De forløber over to uger og sætter en midlertidig stopper for arbejdet på projektrapporten.

»Vi har aftalt i gruppen, at eksamen selvfølgelig kommer først de næste to uger, men hvis vi bliver færdige og får afleveret inden deadline, har vi aftalt, at man godt kan kigge på projektet. Men det forventes ikke i gruppen,« fortæller Louise Trier.

Benjamin Hørlyck mistede for et par uger siden sin computer og føler sig lidt sat tilbage i forhold til projektet. Derfor vælger han at prioritere projektet over eksamen, selvom gruppen ifølge Louise Trier ikke forventer det.

»Jeg føler lidt, at jeg skal prioritere projektet højt, fordi vi nu kommer ind i en periode, hvor man er lidt i tvivl om, hvor godt man er med. Tidslinjen er noget diffus. Jeg har selv en grundlæggende følelse af at være sat lidt tilbage, fordi min computer er væk. Jeg vil stadig prioritere eksamensopgaven højt, men hvis jeg føler, jeg kan glide let igennem den, vil jeg gøre det, og så bare straks gå i gang med projektet igen,« forklarer han.

Efter eksaminerne står december udelukkende på projektskrivning for gruppen. Indstillingen er ambitiøs, og barren er sat højt.

»Vi har aftalt at tage i sommerhus, hvor vi så skriver om dagen, men der skal også være plads til lidt hygge,« afslutter Louise Trier.