‘Ansatte og studerende mister indflydelse på universiteterne’ 
Artikel l 20.12.2018

Ansatte og studerende mister indflydelse på universiteterne

P
Politik
Artikel l 20.12.2018
4 min
Ansatte og studerende på landets universiteter mener, at medinddragelsen er utilstrækkelig i de demokratiske processer. Beretninger fra repræsentanter fra Aalborg Universitet, Københavns Universitet og Copenhagen Business School vidner om et skrantende universitetsdemokrati landet over.

Skrevet af

Asger Skovdal Jepsen

Journalist og politisk redaktør

Tomek Gjøl

Sigrid Friis Neergaard

Det er ikke kun på RUC, der har været sager om manglende medindflydelse. Således melder flere af landets universiteter om hændelser, hvor studienævn eller repræsentanter ikke er blevet hørt. Fælles for universiteternes ansatte og studerende er en følelse af, at ledelsen bliver mere centraliseret og topstyret.

»Det er vores opfattelse, at ledelsen nogle gange tager hastebeslutninger på grund af tidnød samt et politisk og økonomisk pres udefra. Det gør, at beslutninger bliver samlet hos ledelsen, som ikke altid er god til at sætte rammer for medinddragelse,« siger studenterpolitisk ordfører for Studentersamfundet på Aalborg Universitet (AAU) Emil Njor.

Undergravning af demokratiske mekanismer

Følelsen af, at medinddragelsen på universiteterne ikke sker i tilstrækkelig grad, hersker ikke kun blandt de studerende. Lignende oplevelser har personalet på AAU nemlig også. Ifølge fællestillidsrepræsentant Ole Gunni Busck sker der en gradvis undergravning af de mekanismer, som før sikrede engagement og medindflydelse blandt medarbejderne. Det har også indvirkning på arbejdsmiljøet – og på de demokratiske processer.

Som eksempel har han i et skriftligt svar til RUC Paper forklaret, hvordan lukningen af engelsksprogede uddannelser ikke blev behandlet i Hovedsamarbejdsudvalget, på trods af at ledelsen havde skrevet på kommunikationssiden for ansatte, at dette ville ske. Meddelelsen er siden blevet slettet på kommunikationssiden, fortæller han.

Medarbejderrepræsentant for det videnskabelige personale, Peter Axel Nielsen, deler til dels Ole Gunni Buscks bekymringer. Men for ham ligger problemet hovedsageligt uden for universitetets rammer.

»Der er klart sket en reduktion i reel medindflydelse, men på AAU er det mere på grund af relationen til ministeriet, som har haft svært ved at overholde armslængdeprincippet,« siger Peter Axel Nielsen.

Han anerkender, at ledelsen kan træffe beslutninger uden at inddrage medarbejderne i tilstrækkelig grad, for eksempel da der tidligere i år blev indført en budgetmodel uden konkrete tal. For ham gælder det derfor om at have en åben organisation; medarbejderne sidder inde med en viden om det daglige arbejde, som ledelsen ikke har. Derfor skal en leder skabe en løbende og interaktiv dialog, hvis man vil lede med respekt, mener han.

»Det virker, som om der er en nødvendighedslogik, som er indopereret i folks hoveder«

Svært at organisere

På Copenhagen Business School (CBS) er de studerende også bange for at miste medindflydelse på baggrund af det politiske pres. Ifølge formand for CBS Students Jeppe Ask Tofteskov er det især det eksterne pres med besparelseskrav og knappe ressourcer på studierne, der begrænser inddragelsen. Hvis man har accepteret de økonomiske vilkår, er man ikke så villig til at råbe op, når de ubehagelige beslutninger skal træffes.

»Det virker, som om der er en nødvendighedslogik, som er indopereret i folks hoveder. Og der gælder det selvfølgelig om at skabe fortællinger om de negative konsekvenser i forhold til for eksempel omprioriteringsbidraget,« siger han.

Ifølge medarbejderrepræsentant på CBS Ole Helmersen er det dog vigtigt at skelne mellem medbestemmelse og medinddragelse. Ifølge ham har nævnene reel medbestemmelse i forhold til vigtige beslutninger, der har konsekvenser for institutionen. Det samme er dog ikke tilfældet i bestyrelserne, og der er det for den enkelte medarbejder, ifølge Ole Helmersen, vigtigt at kunne bruge sine demokratiske muligheder i det daglige universitetspolitiske arbejde for at få medinddragelse.

Han anerkender dog, at det kan give udfordringer, hvis der ikke er klare definitioner på, hvad medinddragelse indebærer, hvilket på nuværende tidspunkt for ham ikke er klart nok formuleret.

»Det er klart, at det er sværere for folk at organisere sig på baggrund af bløde formuleringer i universitetsloven. Så kan der opstå en ledelseslogik, hvor man træffer beslutninger, og så er det ikke til diskussion. Der kan sagtens opstå et proforma-demokrati,« siger Ole Helmersen.

Det er studerende på CBS og næstformand på landsplan for Frit Forum, Jens Gustav Aagerup Jensen, også optaget af. Selvom han understreger, at medindflydelsen internt i studienævnene og med ledelsen på CBS fungerer, er der stadig problemer i forhold til at have en synlighed og indflydelse på universitetet, som til dels er skabt af ledelsen.

»CBS og RUC er modpoler i forhold til medindflydelse. Hvor man på RUC traditionelt har haft en decentraliseret styring, hvor mange råd, nævn og foreninger kan komme til orde, har man på CBS aktivt besluttet, at det råd, der vinder flest stemmer til et universitetsvalg, er dem, man som ledelse samarbejder med. Det er selvfølgelig deres ret som ledelse, men man kan stille spørgsmålet, om det er godt nok i forhold til at involvere de studerende,« siger Jens Gustav Aagerup Jensen.

Gælder om kultur

Selvom man på Københavns Universitet (KU) generelt har et godt samarbejde med ledelsen, vil der stadig være situationer, hvor de formelle regler for medinddragelsen – som beskrevet i universitetsloven – ikke er nok, siger fællestillidsrepræsentant for det videnskabelige personale, Thomas Vils Pedersen. Ifølge ham skyldes det de forskellige tilgange til universitetet, som ledelsen og de forskellige nævn har.

»Ledelsen har til dels en traditionel HR- og ledelsesstruktur, der ikke altid stemmer overens med det daglige universitetsarbejde. Der gælder nogle andre præmisser, hvor vidensproduktionen foregår nedefra og op,« siger Thomas Vils Pedersen.

I hans optik bruger ledelsen for meget krudt på at forholde sig til eksterne politiske ønsker om eksempelvis besparelser, frem for at styrke det interne samarbejde. Derfor kan de formelle rammer ikke stå alene i udvidelsen af medbestemmelse, men skal suppleres med en kultur, der indbyder til en større grad af medinddragelse, siger han.

RUC Paper har kontaktet omkring 150 studienævn fordelt på landets otte universiteter. Mange studienævn meddeler, at de ikke oplever problemer i forhold til medinddragelse. Det er dog svært at sige, hvor mange der egentlig oplever problemer, da størstedelen af de kontaktede studienævn enten ikke har svaret på henvendelsen eller meddeler, at de ikke har lyst eller tid til at svare.

RUC Paper har også forsøgt at få en kommentar fra rektorerne på samtlige universiteter, hvilket dog ikke har været muligt.