‘Rektor om regeringens talentudspil: RUC forsømmer ikke de dygtigste’

07.02.2019

Rektor om regeringens talentudspil: RUC forsømmer ikke de dygtigste

Aktuelt

07.02.2019

7 min

Ministerens talentudspil skal gavne de særligt dygtige på de videregående uddannelser. Men på RUC er talentplejen allerede i fuld gang, påpeger rektor, der hellere så, at kravet om 2procents-besparelser bortfalder. Både Studenterrådet på RUC og De Danske Studerendes Fællesråd frygter, at regeringens udspil fører til A- og B-hold.

Skrevet af

Nadia Claudi

Journalist

På RUC bliver talenterne plejet i højeste grad. Sådan lyder det fra rektor på RUC Hanne Leth Andersen.

Hun kan ikke genkende, at de videregående uddannelser, herunder RUC, forsømmer de allerdygtigste studerende.

Det er ellers et af argumenterne bag regeringens nye talentudspil, som uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) netop har offentliggjort 5. februar. Han foreslår, at der over de næste fire år skal afsættes en pulje på 190 millioner kroner, som skal komme de 2 procent bedste studerende til gavn i form af særlige talentforløb. Ellers risikerer vi at miste de dygtigste til udlandet.

Men den problematik gør sig ikke gældende på RUC, lyder det fra rektor Hanne Leth Andersen.

»Jeg synes egentlig ikke, at man forsømmer de dygtige mere, end man forsømmer de ikke dygtige. Forstået på den måde, at problemet ligger i det generelle ressourcetab på universiteterne. Vi har måttet spare rigtig meget, og det sætter sine spor, som et talentinitiativ ikke kan opveje,« siger hun.

»Vi ønsker at pleje talenter bredt og generelt, og det mener jeg også, at vi gør.«

Hanne Leth Andersen, rektor på RUC.

Hanne Leth Andersen påpeger, at der allerede er fokus på at dyrke talentet på RUC. Et egentligt talenttiltag findes i form af universitetets særlige sprogprofiler. Her kan de studerende, der har lysten og evnerne, vælge at bruge ekstra tid og ressourcer på at dyrke enten fransk, spansk eller tysk.

Og så helt primært i form af RUC’s fokus på gruppearbejde og vejledning.

»Vi ønsker at pleje talenter bredt og generelt, og det mener jeg også, at vi gør. De studerende i grupperne har selv mulighed for at lægge niveauet og være meget ambitiøse, hvis motivationen og evnerne er der. Og i vejledningen er der ikke noget loft for, hvor højt de studerende kan løftes. Det kalder jeg differentieret undervisning og talentstøtte,« siger hun.

Det betyder dog ikke, at RUC ikke har tænkt sig at søge puljen, hvis den bliver en realitet.

»Det kan da godt være med til at give vores model et løft. Og vi vil kigge på, om vi kan skabe noget ekstra for de studerende. Men det er noget, som alle på RUC skal være med til at komme med ideer til,« siger rektor.

Udspil er mest af alt politik

Vicedirektør for Uddannelse og Studerende på RUC, Maria Volf, er enig i, at talentplejen allerede i høj grad er til stede på RUC.

»Vi har stor nærhed mellem forskere og studerende, og det giver mulighed for at kunne folde sig ud for den enkelte studerende. Det er hele udgangspunktet for vores uddannelse. Samtidig er det klart, at regeringens 2procent-besparelser rammer os og har betydning for, hvad vi kan som universitet. Og det går ud over den samlede kvalitet,« siger Maria Volf.

At 190 millioner kroner, fordelt over en periode på fire år på alle videregående uddannelser, så i realiteten batter »som en skrædder i helvede«, det er en anden sag, mener hun.

Fakta om sprogprofiler på RUC

Sprogprofilerne udbydes på fransk, spansk og tysk og er et tilbud til humanistiske og samfundsvidenskabelige bachelorstuderende.

Der er ikke et formelt adgangskrav for at tage en sprogprofil, men det anbefales, at du har A- eller B-niveau i enten fransk, spansk eller tysk eller tilsvarende forudsætninger tilegnet via for eksempel udlandsophold.

Undervisningen knyttes til udvalgte temaer, der er relevante for de humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder.

Forløbet afsluttes med et evalueringsseminar. Efter evalueringsseminaret får du dit afsluttende sprogprofilbevis, som du kan vedlægge dit bachelorbevis.

Bliv klogere på RUCs sprogprofiler her

»Det lader måske mest af alt til at være et politisk udspil. Vi bliver jo styret på en helt anden måde i dag, end vi gjorde for 10 år siden. Dét, at vi gennemgår en stor akkreditering er et eksempel på, at vi bliver styret og set efter i kortene på en anden måde end tidligere«, siger Maria Volf.

Talentpulje skaber A- og B-hold

Forperson for Studenterrådet på RUC, Katrine Damberg, er enig i, at et kvalitetsløft af de studerende ikke burde gå igennem en særlig talentpulje. Og selve udspillet er i Studenterrådets øjne et udtryk for, at man vil øge uligheden i uddannelsessystemet.

»Universiteterne er underfinansierede, og det kan mærkes på kvaliteten af vores uddannelser. På RUC kan det mærkes ved gruppestørrelserne, i den faldende undervisningstid og ved, at der er skåret i tiden til vejledning. Man burde stoppe 2procents-grønthøsteren og hellere investere i uddannelse i stedet,« skriver hun i en mail til RUC Paper.

Katrine Damberg mener, at RUC’s pædagogiske model ellers giver gode muligheder for, at de dygtige studerende kan udfolde sig gennem kontakten til undervisere. Men den mulighed mindskes på grund af de tvungne besparelser.

»Besparelserne har ført til, at de studerende på RUC i dag har færre muligheder for at specialisere sig gennem forskellige kombinationer af fag. Det er super ærgerligt og betyder, at studerende med en original idé har dårligere mulighed for at forfølge den,« skriver hun til RUC Paper.

Hun frygter desuden, at en særlig talentpulje vil føre til en form for eliteudvikling af de mest talentfulde. Det skaber A- og B-hold og »er fundamentalt usympatisk,« mener Katrine Damberg.

Akkrediteringsinstitutionen

Akkreditering er en faglig vurdering af, om en institution eller uddannelse lever op til en række standarder for relevans, vidensbasering, niveau, tilrettelæggelse og et velfungerende internt kvalitetssikringssystem. Akkrediteringen foretages af Danmarks Akkrediteringsinstitution.

Danmark fik 1. juli 2013 en ny akkrediteringslov, der medførte markante ændringer i systemet til akkreditering og kvalitetssikring af de danske videregående uddannelser og uddannelsesinstitutioner.

RUC er i gang med at blive institutionsakkrediteret. Akkrediteringen er færdig i 2019.

Læs om RUC's akkrediteringsproces her

»Det kan godt være, at regeringen fravælger at bruge ordet elite, men når udspillet er påtænkt de 2 procent bedste, så er det jo de facto et eliteudspil.

Johan Hedegaard, formand for Danske Studerendes Fælllesråd og studerende på RUC

Også fra De Danske Studerendes Fællesråd er kritikken af regeringens talentudspil hård.

»Det er en virkelig ærgerlig prioritering at komme med et udspil, der gavner de få, når man samtidig har valgt at skære 20 milliarder kroner fra uddannelserne,« siger formand for De Danske Studerendes Fællesråd Johan Hedegaard, som også er studerende på RUC.

Han er, ligesom Katrine Damberg, bange for, at talentudspillet fører til, at studerende på de videregående uddannelser deles op i A- og B-hold.

Og selv om minister Tommy Ahlers (V) i sit udspil har gjort klart, at han taler om talent frem for elite, så er det kun et spørgsmål om ordvalg. Meningen bag er den samme, mener formand for De Danske Studerendes Fællesråd, Johan Hedegaard.

»Det kan godt være, at regeringen fravælger at bruge ordet elite, men når udspillet er påtænkt de 2 procent bedste, så er det jo de facto et eliteudspil. Og det man kan frygte er, at de her særlige talenthold vil komme dem til gavn, der allerede har knækket den akademiske kode, eksempelvis dem, der kommer med en baggrund med akademikerforældre,« siger han.

Han peger desuden på, at særlige talentforløb vil føre til et endnu større præstationspres på mange studerende, som i forvejen føler sig pressede og overvældede af de mange krav.

Ingen elitehold på RUC

På RUC vil de enkelte talenter dog aldrig blive udskilt og gå på særskilte linjer, som man for eksempel ser det på gymnasier med særlige talentklasser. Det gavner hverken den enkelte eller de mange, mener rektor på RUC Hanne Leth Andersen.

»Det er fint, at man kan tage nogle ekstra ETCS-point, hvis man er motiveret til det. Men samtidig skal man blive ved med at være en del af holdet. Erfaringen fortæller os, at det er godt, at studerende med forskellig baggrund og forskellige evner går sammen. De kan inspirere og motivere hinanden,« fortæller Hanne Leth.

»Vi vil ikke lave en eliteskole, hvor den brede masse kan stå og kigge på, at det her, det er de særligt dygtige«.

Maria Volf, Vicedirektør for Uddannelse og Studerende på RUC.

Den tilgang støttes af vicedirektør for Uddannelse og Studerende på RUC, Maria Volf.

»Vi kommer ikke til grundlæggende at ændre noget for at understøtte talenter. For det første støtter vi allerede talenter bredt på RUC. For det andet vil vi ikke skabe en eliteskole, hvor den brede masse kan stå og kigge på, at det her … det er for de særligt dygtige«.

Men det er heller ikke det, som talentudspillet lægger op til, mener hun. Når minister Tommy Ahlers understreger, at det er talentet og ikke eliten, som pengene skal målrettes, så er det et udtryk for, at han er mere nuanceret, end vi har set det før.

»Jeg tror på Ahlers, når han siger, at det er talentet og ikke eliten, det skal komme til gode. I modsætning til for eksempel tidligere videnskabsminister Helge Sander (V), som i sin tid talte om at skabe et eliteuniversitet,« siger Maria Volf.

Hun mener heller ikke, som formanden for DSF Johan Hedegaard, at en særlig talentpulje vil øge præstationspresset på de studerende på RUC.

»Vi har en model, hvor du kan være den allerdygtigste sammen med din gruppe, og det er ikke det, der lægger pres på de unge. Det er derimod krav om at blive hurtigere færdig og vælge rigtigt første gang,« understreger Maria Volf.