‘VIP-ansatte rejser kritik af rektors årlige medinddragelsesrapport’ 
Artikel l 07.02.2019

VIP-ansatte rejser kritik af rektors årlige medinddragelsesrapport

C
Campus
Artikel l 07.02.2019
6 min
Der er utilfredshed med niveauet for medbestemmelsen og indflydelse hos både de ansatte og studerende på Roskilde Universitet. Efter en række omdiskuterede sager i løbet af 2018, retter videnskabeligt personale nu en kritik mod rektors årlige redegørelse for demokratiets tilstand

Skrevet af

Mette Rolan-Kjærsgaard

Chefredaktør

I et skriftligt bidrag, som kan læses her, rejser VIP-medlemmer af Akademisk Råd en kritik af både form og indhold af rektors årlige redegørelse for medbestemmelse og medinddragelse. En lignende kritik kommer fra Studenterrådet i deres skriftlige bidrag til redegørelsen.

»Vores hovedpunkt er en kritik i forhold til året, der er gået. Vi frygter for medbestemmelsen efter den række sager, der har været i løbet af 2018, hvor det princip, RUC har om medindflydelse, er kommet under pres,« siger VIP-medlem af Akademisk Råd, lektor Kirsten Hvenegård-Lassen

Ny form på redegørelse 

Den anden del af kritikken fra VIP’erne går på formen for rektors redegørelse. Her har hun i år valgt en ny tilgang og har taget udgangspunkt i selvevalueringsrapporten til ministeriet fra institutionsakkrediteringen. Tidligere år har der været en langt mere omfattende proces med blandt andet skriftlige høringer fra en række organer på RUC.

Den proces har særligt de eksterne medlemmer af universitetsbestyrelsen længe peget på som unødigt tung og belastende for organisationen. Fremadrettet vil der derfor blive nedsat en arbejdsgruppe, som skal komme med forslag til processen omkring medinddragelsesrapporten og udformningen af denne.

»Vi gør det på denne måde i år. Det er en undtagelse som sker på grund af de usædvanlige og tidsmæssige udfordringer, der har været. Det her år har været lidt specielt i kraft af det store arbejde der pågår med akkreditering,« siger Rektor Hanne Leth Andersen.

Hun lægger vægt på, at der fremover skal være en anden form på redegørelsen, og at den proces først netop er igangsat med nedsættelsen af en arbejdsgruppe på tværs af Akademisk Råd og HSU.

De VIP-ansatte, som RUC Paper har talt med, ser selvevalueringsrapporten som et udgangspunkt, der ikke til fulde viser de udfordringer, der har været i mange processer i løbet af 2018, Særligt fordi der tages udgangspunkt i en selvevalueringsrapport til akkrediteringsinstitutionen. Den rapport, mener de ikke, beskriver ikke problemerne bag.

»Det kan godt være, at man kan se, hvem der i princippet beslutter hvad, den formelle struktur, og at der er pæne organisationsdiagrammer. Dem er jeg ikke uenig i. Men de processer, der er bag, ser man ikke. For eksempel hvor hård en kamp, det var at få de interne medbedømmelsesnormer på dagsordenen i andre organer end HSU,« siger Kirsten Hvenegård-Lassen

Rektor kan ikke genkende kritikken af udgangspunktet i selvevalueringsrapporten som et skønmaleri eller kritikken af en ugennemsigtig organisation.

»Det er jo nærmest et paradoks, for det er i den grad en rapport, der viser og har tydelighed på de punkter, de VIP-ansatte efterlyser. Den giver et tydeligt billede af organisationen, og hvilke opgaver der ligger hvor – og det er netop det, der efterspørges,« siger hun og tilføjer:

»Vi tager til os, at vi skal arbejde med at gøre fremstillingen af økonomien mere gennemskuelig, det har vi blandt anden en ny vicedirektør for økonomi og campus, der kan bidrage til, og i løbet af foråret vil vi også se på om organisationens og de forskelige organers opgaver kan blive mere tydelige, f.eks. på hjemmesiden. Men økonomi er svært stof, og arbejdsgruppernes opgaver og referater fra hvert møde i de forskellige organer er allerede at finde på intranettet.«

 

Frit Forum, Studenterrådet, institutterne, Rub, RUC Administrations lokaludvalg og sidste år også Akademisk Råd og Hovedsamarbejdsudvalget.

Studenterrådet, som repræsentant for de studerende, har ligeledes rejst en kritik af den manglende medindflydelse i et skriftligt indlæg, og de stiller sig på de VIP-ansattes side i sagen.

»Vi er meget enige i den kritik, de ansatte rejser. Det er sådan set meget sigende, at formen på rapporten om medindflydelse kommer under kritik for ikke at inddrage dem, det handler om.

Vi mener, at det er særligt vigtigt at bevare den indflydelse, der er hos studienævnene. Det er netop sådan, man kvalitetssikrer sig i akkrediteringstider. Men nu er der nedsat en arbejdsgruppe. Så afventer vi den,« siger studerende og medlem af bestyrelsen (og indtil for nylig Akademisk Råd) Micky Winther Ronnenberg

Kritik af administrativ logik

Men også indholdet af redegørelsen møder kritik fra de ansatte, som for eksempel peger på universitetsledelsens beslutning om en nedjustering på 15 procent i omfanget på specialer og projekter, som en sag, der har været særligt hård for oplevelsen af medindflydelse hos de VIP-ansatte. Desuden peger VIP-medlemmerne af Akademisk råd på, at den administrative centralisering også har fået indvirkning på universitetsdemokratiets tilstand.

»Vi oplever, at medindflydelsen bliver klemt af de administrative logikker. Og det er ikke ment som en kritik af de administrative medarbejdere, som leverer en dedikeret indsats, ofte under stærkt arbejdspres. Det er derimod en kritik af den ensretning, der opstår, når en bestemt procedure trumfes igennem overalt, uden at tage hensyn til de fagligt begrundede ønsker, der måtte være lokalt. Det er en kritik, som peger på, at det mest effektive i administrativ forstand ikke altid er det, der skaber de mest frugtbare rammer for faglig udvikling af uddannelserne og undervisningen,« siger lektor Kirsten Hvenegård-Lassen, VIP-medlem af akademisk råd.

VIP-repræsentant i bestyrelsen, studieleder Bente Kjærgård, kan godt genkende den frustration, der tidligere har været over den meget tunge proces med mange høringer.

»Bestyrelsen er jo sammensat på en måde, hvor de eksterne medlemmer måske kommer fra organisationer hvor hierarkiet omkring ansvar og beslutninger er mere intakt, og processen omkring redegørelsen derfor forekommer meget tidskrævende og tung. Og det ER mange resurser, man har brugt på det. Samtidig er vi en vidensorganisation, og vi vil få svært ved at gennemføre forandringer, hvis vidensmedarbejderne ikke har medindflydelse,« siger hun.

Rektor: Ikke new normal

Og så langt er rektor enig med sin bestyrelse. Der skal udarbejdes en ny form på redegørelsen for medbestemmelse, men der er ikke tale om et ”new normal”, som de VIP-ansatte nævner i deres indlæg. Derimod har 2018, ifølge hende, været et helt usædvanligt år, med usædvanligt mange sager.

»Medindflydelse sætter jeg meget højt, og det er en af de ting, der gør os stærke på RUC. Derfor kan jeg også godt forstå frustrationen over beslutningen om 15 procent nedskæringer af projekters og specialers omfang. Det er rigtig ærgerligt, men det var nødvendigt, for at kunne gennemføre de nye censornormer. Det er ikke noget jeg tror, vi kommer til at se flere eksempler på. Jeg mener ikke, der er andre sager som den svære proces omkring censur,« siger hun

»Jeg hilser det velkommen, at der er en optagethed af, at det vil RUC gerne principielt. Vi følger selvfølgelig udviklingen som VIP-repræsentanter i Akademisk Råd,« siger Kirsten Hvenegård-Lassen og tilføjer:

»Jeg er ikke i tvivl om, at rektor er optaget af både VIP og studerendes medindflydelse, og selvfølgelig tager vi hende på ordet, når hun giver udtryk for, at nu er vi på den anden side af, at der bliver taget beslutninger på den måde.«