‘Meditation: Få ro i krop og sind med træning af hjernen’ 
21.02.2019

Meditation: Få ro i krop og sind med træning af hjernen

A
Aktuelt
21.02.2019
9 min
Meditation kan skabe ro i både hjerne og krop. Det kan mange på de danske arbejdspladser drage nytte af i en travl hverdag, også studerende og undervisere. Man kan træne hjernen med meditation for at få en bedre indlæring og et større fokus – samt forebygge stress.

Skrevet af

Annette Sørensen

Erhvervskommunikatør og fagjournalist

Hvert sekund skabes der mere en 1 million forbindelser mellem neuronerne i hjernen! Med al den aktivitet i hjernen kan der være behov for at få lidt ro på med en af de spændende meditationsformer, så der bliver overskud til opmærksomhed og fokus. 

Meditation er en rigtig god øvelse til at træne opmærksomheden og øge indlæringsevnen, fordi teknikkerne skærper evnen til at tage nye informationer ind samt bearbejde og forstå dem – uanset hvilken alder, man har. Mange tager en pause ved at tjekke Facebook og andre sociale medier, men det er ikke afslapning for hjernen, som her får et væld af informationer at forholde sig til.

Studerende har brug for at styrke indlæringen for at få gode karakterer. Der er også brug for at kunne rette fuldt fokus på undervisningen, undgå angstfølelse og i det hele taget øge koncentrationen. Alle kan blive trætte efter en rum tid med stor koncentration, for der er biologisk set kun en begrænset kapacitet sat af til at holde fuldt fokus. Men hjernen kan trænes, ligesom en muskel.

»Studier har vist, at studerende forbedrer deres karakterer i skolen, gymnasiet og på højere læreanstalter.«

Læge Charlotte Bech

Der er flere former for meditation

Meditation stammer fra Buddhismen og betyder at være til stede og midten og udfordring på latin. Man studerer sig selv. Ifølge Buddhismen giver det ro at stoppe op, observere og acceptere de følelser, der kommer og går, uden at gå særligt ind i dem. Når vi stopper med at prøve at forfølge dem, slapper vores sind/psyke af, vi ser ting mere klart, og derved opnår vi får en følelse af tilfredsstillelse. På den måde kan vi leve i nuet, frem for i en frygt for/fantasi om, hvad der sker. 

Der er flere typer af meditation. Transcendental meditation adskiller sig fra andre meditationsformer ved, at målet er at have fuld bevidsthed uden tanker. Den er udviklet af den indiske fysiker og guru Maharishi Mahesh Yogi i 1950’erne, og der forskes stadig meget i den. 

Over for dette er for eksempel mindfulness-meditation, hvor man lader tankerne komme, men uden at gå i dybden med dem. Man observerer sine tanker og lader dem flyve videre. Og så er der zen eller yoga nidra, hvor man har fokus på noget bestemt, for eksempel en kropsdel eller en forestilling om at på en mark eller i en skov. En af de meditationsformer, der er forsket mest i, er transcendental meditation.

I Danmark har læge Charlotte Bech mange års erfaring med transcendental meditation. Hun peger på, at der er flere fordele for studerende ved at anvende meditationsteknikker.

»Der findes tre kategorier af meditation: Koncentrationsteknikker, kontemplationsteknikker og transcendering. Hver kategori har forskellige, specifikke virkninger. Når det gælder indlæring og undervisning, er det mest effektivt med transcenderingstypen,« fortæller Charlotte Bech og fortsætter: »Forskning har vist, at transcenderingstypen af meditation fører til markant bedre fokus, koncentrationsevne, indlæringsevne og hukommelse, fordi det aktiverer hjernens latente ressourcer og forbedrer akademiske kompetencer som evnen til at regne, skrive, læse, og tale. Studier har også vist, at studerende forbedrer deres karakterer i skolen, gymnasiet og på højere læreanstalter.«

Hjernen og meditation

Det er et job at studere. Så hvorfor ikke tage kontrollen og træne hjernen, så den er klar til udfordringerne med indlæring og travlhed? Meditation er godt for både trivsel og akademiske præstationer, fordi teknikkerne kan flytte indlæring til en form for superindlæring, hvor aktiviteten i frontallapperne og Hippocampus øges. 

MRI-skanninger, der fungerer som et stort kamera, kan undersøge hjerneaktivitet og hjernestrukturer under meditation. Forskning viser, at det, der foregår i hjernen, kan påvirke, hvad der sker i kroppen, helt ned på molekylært celleniveau. Vi har altid vidst, at hjernen styrer vores bevægelser, men den styrer altså også det, der sker indeni cellerne. Meditationsteknikker kan ændre i hjernestrukturerne med hensyn til hukommelse, empati og kreativ tænkning. Amygdala-strukturer bliver mindre efter en periode med meditation, og her ligger stress-/kæmp-eller-flygt-reaktionen. Der er også langtidsvirkninger ved meditation. Området i hjernen for arbejdshukommelse og dét at bearbejde ny information, bruge denne til noget samt IQ/intelligens er mere aktivt efter en længere periode med meditation. I det hele taget påvirkes neuroplasticiteten og det generelle mentale velbefindende. Dette påviser neuroforsker Sara Lazar fra Harvard Medical School i sin forskning.

Amygdala:
Et lille område i hjernen, som blandt andet håndterer frygt og forsvarsreaktioner. Strukturerne ligner to små mandler.

Hippocampus:
En region i hjernen, som spiller en rolle i forhold til hukommelse. Strukturen ligner en søhest.

Frontallapperne:
Et område i hjernen, som indeholder dopaminsensitive neuroner, hvilke er associeret med blandt andet opmærksomhed.

Kortisol:
Et af de stresshormoner, som produceres i binyrerne. Når man er stresset, stiger niveauet af kortisol.

»Forskning viser, at meditation i stillerum på arbejdspladsen med transcenderingstypen af meditation fører til større økonomisk overskud, bedre trivsel på arbejdspladsen og færre sygedage.«

Læge Charlotte Bech

Meditationsteknikker afhjælper altså følelsen af stress – selv hvis personen forbliver i de stressende omgivelser. Hormonet kortisol er forhøjet under stress, og i denne tilstand kan det være svært at huske og indlære. Kortisol frigives i hjernen som svar på følelsen af frygt og stress. Det er en del af kæmp-eller-flygt-mekanismen. Kroppen bliver klar til at reagere fysisk. Og hvis vi ikke fysisk reagerer med for eksempel flugt, så ophobes kortisol i blodet, og vi får en psykisk reaktion, som påvirker de kognitive funktioner. Hvis man som konsekvens heraf føler angst, får man ikke afløb for kortisolen. Angsten ”angriber” tilbage på personen. Vores biologi saboterer så at sige vores eget sind.

»Forskning har vist, at transcenderingstypen af meditation kan hjælpe undervisere til at blive mere udhvilede og give dem frihed for stress. Transcenderingstypen af meditation afkobler hele stress- responsen,« forklarer læge Charlotte Bech.

På flere danske universiteter og arbejdspladser er der mulighed for at trække sig tilbage i et ”refleksionsrum”. Rummene kan for eksempel bruges til at meditere for at genfinde ro og koncentration, og de giver en kærkommen lejlighed til at stresse af og komme ned i gear.

Meditation som mental opladning på arbejdspladsen

For 30 år siden undersøgte den svenske lektor Bengt Gustavsson, Erhvervsøkonomisk Institut på Stockholms Universitet, to større virksomheders brug af meditation i Sverige. Resultatet var, at meditation giver mere energi hos medarbejderne og styrker teamånden på arbejdspladsen.

Generelt har arbejdspladser flere fordele ved at tilbyde de ansatte muligheden for meditation.

»Forskning viser, at meditation i stillerum på arbejdspladsen med transcenderingstypen af meditation fører til større økonomisk overskud, bedre trivsel på arbejdspladsen og færre sygedage. Jeg har undervist i Transcendental Meditation på mange arbejdspladser i Danmark og i Sverige. Erfaringen her er, at både ledere og ansatte opnår frihed for stress. Flere var på grænsen til langtidssygemelding med stress, før vi startede kurset; de sagde, at TM-kurset bevirkede, at de kunne fortsætte på deres arbejde,« uddyber Charlotte Bech.

I Danmark er meditation i virksomheder blevet mere og mere populært med årene. Det, der før var henlagt til privatlivet, når vi tog kurser i meditation, er nu kommet ud på vores arbejdspladser, hvor metoderne har en særdeles positiv effekt på vores arbejdsliv. Derfor er virksomhederne interesserede i at give medarbejderne denne mulighed. Det er dog forskelligt, hvilken form for meditation, virksomhederne anvender.

Virksomhed bruger meditation i hverdagen 

En af de virksomheder, der med stor succes bruger meditation, er TimeXtender i Aarhus. Her hjælper mindfulness og meditation med at give ro og bedre trivsel til de ansatte i en hektisk branche.

»Mindfulness og meditation hjælper os med at passe på vores mentale helbred og holde balancen og fokus i en travl arbejdsdag i den globale IT-verden, vi er en del af,« fortæller Pernille Marx, DNA & Culture Communicator. Pernille er også uddannet mindfulness-instruktør.

Men hvordan indlejrer man meditation som et naturligt led i hverdagen?  

»Før alle møder bruger vi et minuts ro til at lande, fokusere og connecte med os selv og hinanden. Det er ikke nødvendigvis meditation, men blot en pause til at omstille sig fra dét, man kommer fra, til mødets agenda. Hver fredag har vi ”Friday Recharge”. Det er en 20 minutters mindfulness-session, som bliver brugt på mindfulness- og/eller yogaøvelser, guidet meditation og stilhed. Vi har et meditations-/refleksionslokale med sofaer, levende lys, yogamåtter og tæpper, som vi bruger til Friday Recharge, men som også kan bruges til ro, refleksion og kreative møder. Den første mandag i hver måned har vi online ”Monday Recharge”, hvor både interne og eksterne deltager på tværs af lande og tidszoner. 

I TimeXtender har de valgt at bruge mindfulness-meditationer i en varieret vifte af meditationsteknikker, som ikke bare understøtter trivslen på arbejdspladsen, men som også giver en bedre work-life-balance.

»Vi bruger primært mindfulness-meditationer, hvor vi praktiserer forskellige guidede meditationer og visualiseringer inden for de forskellige mindfulness-principper, som åndedrætsmeditation, sansemeditation, body scan, compassion/loving kindness-meditation, fokusmeditation osv. Derudover praktiserer vi stilhedsmeditation. Sessionerne er frivillige og støtter op om selvledelse i en travl hverdag med arbejde, familie og øvrige gøremål, der ligger pres på livet generelt,« siger Pernille Marx.

Og virksomheden har stor succes med meditation, da det er tydeligt, at de ansatte får har mere ro og fokus. Også de medarbejdere, der måske har været lidt skeptiske over for meditation i starten.

»Med mindfulness og meditation træner vi vores opmærksomhed til at finde et anker og en ro i øjeblikket; en opgave, en situation, et møde eller en præsentation. Det kan hjælpe os til både mere ro, klarhed og fokus; men også til fornyet energi. Det at meditere og at være stille sammen giver ikke blot medarbejderne større tillid til hinanden, men også til sig selv og til omverdenen. Det er interessant at se, hvordan mindfulness, stilhed og meditation kan skabe ro og fremme en ny måde at være i forskellige situationer på hos ham eller hende, der kommer ind og først er lidt skeptisk. Her er det vigtigt at sige, at det er frivilligt at deltage, og der er ikke noget religiøst eller hokuspokus over det,« forklarer Pernille Marx. 

Meditation er en ud af flere tiltag, som kan reducere angst og stress. Alene det at tage et par meget dybe vejrtrækninger er nok til at trigge signaler i nervesystemet, som er med til at sænke blandt andet kortisolniveauet. Det er let at mærke, hvordan krop og sind slapper mere af efter ti dybe vejrtrækninger, mens 10-15 minutter med meditationsteknikker på et tidspunkt i løbet af dagen kan gøre underværker for sind og krop. 

Læs mere om neuroforsker Sara Lazar fra Harvard Medical School.

LYNGUIDE

Prøv at meditere i en daglig rutine, som passer til din hverdag og personlighed. Man kan meditere på flere måder.

1.  Sæt dig behageligt.

2. Skab dig et mantra; noget, du genskaber igen og igen i dit hoved. Et billede, en lyd, et ord. Forestil dig fx lyden af bølger. Eller lyt til din vejrtrækning.

3. Bliv i tomrummet. Du er i meditationen.

4. Når du har fokuseret på dit mantra længe nok, opstår et tomrum. Bliv der. Hvis du får distraherende tanker (fx om en opgave eller eksamen, så hold fast i dit mantra, indtil du er tilbage i meditationen).

5. Blød overgang, når du skal ud af meditationen. Det må gerne tage et par minutter at komme ud til normal bevidsthedstilstand.

Kilde: ”Superhukommelse: Memoristens guide til at huske alting” af Mark Aarøe Nissen

NB: Du kan også finde inspiration i en meditations-app. Eller i en guidet meditationsvideo/podcast.