‘Proppen er røget på debat om karakterskalaen’ 
Artikel l 21.02.2019

Proppen er røget på debat om karakterskalaen

A
Aktuelt
Artikel l 21.02.2019
7 min
I januar satte en ny rapport fra EVA på ny gang i en debat om den danske karakterskala, karakterræs og belønning. Og ikke mindst hvad det egentligt vil sige at vurdere og måle en præstation – fra en matematikopgave i folkeskolen til specialet på universitetet – med et enkelt tal.

Skrevet af

Katrine Juel Friis

Skribent

For uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers var rapporten en mulighed for at komme på banen med et markant udmelding. Den tidligere erhvervsmand, iværksætter og Løvens Hule-vært savner 13-tallet samt mulighed for at belønne mod, nysgerrighed og det ekstraordinære. 

Ministeren sagde i et interview med Kristeligt Dagblad, at han endnu ikke har et konkret forslag til, hvordan karakterskalaen skal justeres, men at han snart vil komme et udspil. 

»Vi har skabt en skala med fokus på en nulfejlstænkning frem for, at der også er en belønning til dem, der tør tage en chance med risiko for at fejle.«

Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers.

»Hvordan vi skal justere, vil vi arbejde videre med og komme med et udspil om i løbet af foråret. Det kan være, vi holder fast i de nuværende syv trin. Det er jeg ikke låst fast på. Men det er rigtigt, at der mangler en eller anden måde at belønne den ekstraordinære indsats på. Vi har skabt en skala med fokus på en nulfejlstænkning frem for, at der også er en belønning til dem, der tør tage en chance med risiko for at fejle. Dermed misser vi en kvalitet, som lå i den gamle skala,« sagde ministeren til Kristeligt Dagblad.

Rapporten fra EVA viser, at der er sket en karakterinflation, særligt på de videregående uddannelser, siden 7-trins skalaens i 2006 tog over fra den gamle 10-trins skala, der havde været i brug siden 1963. En markant stigning i antallet af 12-taller, for lidt fokus på kreativitet og de store spring mellem karaktererne 4,7 og 10, fremhæves som kritikpunkter i rapporten. Og de er disse kritikpunkter, som ministeren sammen med sin kollega, undervisningsminister Merete Riisager, nu ønsker at rette op på.

Den 20. januar kunne man læse følgende pressemeddelelse:
“Regeringen vil justere karakterskalaen”

»En ting er karakterer, noget andet er, at studerende får feedback på deres faglige præstation«.

Direktør for Danske Universiteter, Jesper Langergaard.

Læringsproces frem for karakterer

Direktør for Danske Universiteter, Jesper Langergaard, er ikke afvisende over for ministerens ideer til en ny skala. Danske Universiteter mener, at det netop er sundt og brugbart at give karakterskalaen et serviceeftersyn og især at have en debat om, hvad en karakterskala skal kunne.

»Det er vigtigt, at der er en dialog om de konkrete ændringer, og de skal selvfølgelig baseres på viden om, hvad der fungerer og ikke fungerer,« siger han. 

Men han savner også et mindre fokus på selve karakteren og et større fokus på fagligt udbytte.

»En ting er karakterer, noget andet er, at studerende får feedback på deres faglige præstation,« siger Jesper Langergaard.

Der er også forskellige holdninger hos Danske Universiteter, men de er enige i at en ekstraordinær indsats og ekstra kreative studerende skal honoreres, så de kan afprøve deres faglighed på forskellige måder. 

»Vi har en overordnet holdning, men hvordan det konkret skal skrues sammen, har vi ikke et forslag til,« siger direktøren for Danske Universiteter Jesper Langergaard og tilføjer, at han håber på, at Danske Universiteter kommer til at indgå i debatten.

Forskernes forskellige vurderinger

Hos uddannelsesforsker og professor ved Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet, Palle Rasmussen, ringer alarmklokkerne derimod, når der bliver snakket om en ny ændring af karakterskalaen. For ham er argumenterne for en ændring ikke gode nok til, at man skal ændre karakterskalaen: 

»Jeg mener ikke, at man skal ændre karakterskalaer hyppigt. Det er både tidskrævende og har store omkostninger. Det tog lang tid at få implementeret den nuværende karakterskala.«

Selv om han har forståelse for ønsket om at belønne det ekstraordinære, drømmer han sig ikke tilbage til dagene, hvor 13-tallet var på menuen. 

»Vi skal huske os selv på, at det var et bevidst valg at fjerne 13-tallet, så det kunne passe den internationale skala. 13-tallet vil ikke gavne Danmark uden for landets grænser,« siger han og tilføjer, at det inden for Danmarks grænser mere handler om en symbolsk markering hos uddannelsespolitikere og topfolk i erhvervslivet om, at Danmark har en talentmasse.  

Han understreger dog, at han mener, at der skal være fokus på det unikke, så der også er plads til at begå fejl og stadig få en god karakter: 

»Einsteins tre mest banebrydende artikler var fyldt med regnefejl, men hans gode ven Max Planck kunne se potentialet i det; han rettede fejlene og fik sendt artiklerne ud.«  

Hos kollegaen længere sydpå, professor emeritus ved Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet, Peter Allerup, er det derimod en kærkommen mulighed, og han vurderer en ny diskussion om en ændring af karakterskalaen som en mulighed for større nytænkning af skalaen.

»Genindfør bogstaverne fra ECTS-skalaen og gør afstanden lige stor mellem trinene. I princippet kan man også inspireres af lande som Tyskland, som benytter en 1-5-skala for at bibeholde gennemsnitsmuligheden,« siger han. 

Fokus på mangler giver præstationskultur

Arnt Vestergaard Louw, lektor ved Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet og forfatter til ’Karakterbogen – Om karakterer, læring og elevstrategier i en præstationskultur’. vurderer i sin bog, at den nuværende 7-trinsskala spænder ben for studerendes læring. Fordi man starter på 12 og trækker fra, giver det et fokus på fejl og fejlfindingskultur. Begrundelsen for en studerendes karakter ligger mere i hvilke mangler, de havde, end hvad de gjorde godt. 

»Der er en rød tråd mellem karakterskalaens udførelse i praksis og studerendes beskyttelsesstrategier. Det går simpelthen ud over deres vovemod,« siger han og uddyber:

»I og med at flere og flere får topkarakteren 12 med den nuværende skala, udvides rummet for at føle sig utilstrækkelig. Hvis vi havde en karakter over 12, som ganske få fik, kan man forestille sig, at der ikke var nær så mange, som blev stresset over ikke at få den højeste karakter hele tiden,« siger han.

Karakterers oprindelse

Karakterskalaer er et emne, der mange gange er kommet op til debat. Hele formålet med at indføre karakterer i Danmark var at foretage en decentral vurdering af studerende, ledsaget af et censorkorps, der sikrede en ensartet bedømmelse:

»Betingelserne for at blive optaget på KU i 1800’erne var at man mødte op personligt, og så kunne professorerne sige god for dig eller ej. Det blev for rodet, så man indførte ug-skalaen bestående af bogstaver, som senere blev kaldt Ørstedske-skalaen,« siger Peter Allerup.

Det var først i 1963, efter en kort pause fra Ørstedske-skalaen fra 1906-1919, at skalaen blev ændret til 13-skalaen. Peter Allerup peger på to ting, der gjorde, at Ørstedske-skalaen kunne bevares i så mange år.

»For det først var Ørstedske-skalaen ikke en fuldstændig afgørende faktor for ens livs udformning, som den nuværende skala i høj grad er,« siger han og tilføjer, at politikerne gennem årene har betonet vigtigheden af uddannelse blandt unge mere og mere. 

Den anden grund, mener han, er, at der var en tydelig ækvidistant opfattelse, altså en identisk afstand mellem karakterne, indtil man indførte tal til skalaen:

»Bogstaverne i Ørstedske skalaen blev konverteret til tal, så man kunne putte en form for straffeforanstaltninger ind jo længere ned af skalaen, man kom, hvilket muligvis havde den hensigt, at folk ikke kørte rundt med lig i lasten i form af fag med meget lave karakterer.« 

Og netop vovemod og nysgerrighed hos ungdommen er på Tommy Ahlers ønskeliste til det, som en ny skala skal fremelske i uddannelsessystemer. Det skal kunne betale sig at satse og være kreativ, fortæller han i et interview med Berlingske

Palle Rasmussen mener ikke, at fejlfindingskulturen alene har rod i karakterskalaen. Han mener derimod, at karakterer kun er en brøkdel af, hvad samfundet måler et individ på: 

»Til en jobsamtale ser man for eksempel på mange flere ting i forbindelse med udvælgelse af personale, blandt andet personlig kvalitet og erhvervserfaring.« 

Han frygter, at tanken om, at den ekstraordinære præstation ender med endnu en stræben efter det unikke, hvor alt andet er uinteressant.

»Det er ligesom et idrætsstævne. Du har kun fokus på at blive nummer et, og så kan alle de andre placeringer være ligegyldige,« siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra uddannelses- og forskningsministeren. 

Den ekstraordinære præstation 

Evalueringen konkluderer, at der på de videregående uddannelser særligt har været en tendens til at give karakteren 12. Antallet af 12-taller er steget fra 13 procent i 2007 til 17 procent i 2016, og følger derfor ikke den forventede fordeling på, at 10 % studerende skal have karakteren 12. I rapporten peges der især på, at dette skyldes studerendes direkte fokus på at opfylde forventningerne til karakteren 12, ved for eksempel at vælge det sikre projekt, frem for at tage en chance med et spændende projekt.