‘Q&A med Alfred Birkegaard Hansted ”Det stod ikke i kortene, at jeg skulle læse på universitetet”.’ 
Interview l 04.04.2019

Q&A med Alfred Birkegaard Hansted ”Det stod ikke i kortene, at jeg skulle læse på universitetet”.

A
Aktuelt
Interview l 04.04.2019
9 min
Foto: Dejan Obretkovic
Han kalder sig selv for en filosofisk praktiker. Men tidligere RUC’er Alfred Birkegaard Hansted er meget mere end det. Han er iværksætter, dokumentarist, forfatter og har skabt sit eget job hos Novozymes. Og så har han også medgrundlægger RUC’s nye eksperiment Thirdroom. Mød en mand med en kæmpe kærlighed til RUC – som ifølge ham selv kun var måske egnet til universitetet.

Skrevet af

Nadia Claudi

Journalist

 Hvad foretager du dig til daglig?

»Mit fuldtidsarbejde er i Novozymes. Det er et job, jeg selv har skabt i forlængelse af min ph.d., som jeg skrev i samarbejde med Novozymes og Roskilde Universitet.
Helt konkret arbejder jeg med at skabe nye såkaldte collaborative organisational structures i Novozymes. Jeg er medansvarlig for en platform, som hedder HelloScience.io og som står for at skabe nye kollaborative innovationer med omverden – under rammen af FNs bæredygtighedsmål. I HelloScience har vi i det seneste år arbejdet med at skabe rent vand og har blandt andet indgået et partnerskab med Grundfos om at lave nye systemer, der kan skabe bæredygtig rent-vand-teknologi.

Ofte bliver jeg mødt om en fordom om, at erhvervslivet udelukkende er rettet mod bundlinjetænkning, men jeg har stor frihed til omsætte min forskning i kollaboration til praksis hos Novozymes. Så jeg er med til at nedbryde fordomme mod erhvervslivet i form af, at jeg får en enorm frihed til at undersøge verden og skabe løsninger for eksempel i forhold til rent vand i Indien.«

»Det der med at komme ind i det sociale fællesskab på RUC var ekstremt hårdt. Folk var ekstremt ambitiøse.«

Hvordan ledte din ph.d. på RUC til et job i Novozymes?

»Novozymes ville gerne afdække betingelserne for ekstern kollaboration. De ville gerne undersøge, hvor en virksomhed skal bevæge sig hen for at blive ved med at udvikle sig. Og det er sådan, at hvis man udvikler sig i meget lukkede forums, som man har gjort traditionelt, så risikerer man at komme bagud.
Mit ph.d.-område var netop at undersøge de nye tendenser inden for kollaboration (samarbejde), og en del af ph.d’en var en dokumentarfilm, som faciliterede mødet mellem bio-forskere, filosoffer, teknologi-eksperter og såkaldte bio-hackers, der arbejder med bio-teknologi. Det var super interessant, for det var meget forskellige kulturer, og der kom også en masse modstand på. Disse erfaringer har jeg taget med i mit arbejde i dag.«

Et råd til de studerende fra Alfred Birkegaard Hansted er at droppe de sociale medier og fordybe sig i pensum. Foto: Dejan Obretkovic.

Hvorfor valgte du lige RUC?

»I 2002 havde jeg været ude og rejse i tre år efter gymnasiet. Jeg havde lavet alt fra at hitch-hike tværs over USA til at bo med beduiner og arbejder som koksejler på det Røde Hav. Men når du rejser på den måde, så er du for det første rigtig langt væk fra alt, hvad der hedder arbejde rent skolemæssigt. Og for det andet, så kan du hele tiden flytte dig, hvis du bliver træt af mennesker, eller de bliver trætte af dig.

Så da jeg kom til København i 2002, så tænkte jeg, at jeg skulle gå på RUC, og at jeg skulle bo i et bofællesskab for at kunne lære mig at socialisere mig selv igen. Jeg var nok tiltrukket af gruppearbejdet på RUC, det lød interessant, og det var nok også det, jeg havde brug for.«

 Hvorfor havde du brug for RUC?

»Fordi jeg havde kørt solo i så mange år. Og så var jeg nok også næsten uegnet til at gå på universitetet. Jeg var kommet så langt væk fra skolesystemet. Og så syntes jeg også, at det lod til, at man på den samfundsvidenskabelige bachelor kom rundt om nogle forskellige videnskaber, før man skulle ud og have en karakter. Men det der med at komme ind i det sociale fællesskab på RUC var ekstremt hårdt. Folk var ekstremt ambitiøse. Jeg blev klart overrasket over niveauet”.«

Så det var hårdere, end du havde regnet med?

»Jeg kom jo fra at have rejst rundt i verden. Og der var rigtig meget at lære. Så der er ikke tvivl om, at på det første semester, der blev jeg båret på skuldrene af dygtige mennesker. Jeg gik typisk ned på biblioteket og lånte al den viden, der var om et emne. Jeg boede faktisk i et bofællesskab med nogle musikere, men jeg var overhovedet ikke en del af det, for jeg sad evig og altid oppe på mit værelse og prøvede at forstå de her tekster.

Jeg kan se, når jeg slår op i mine gamle engelske lærebøger fra dengang, at der var jo hundrede af understregninger på en enkelt side. Understregninger af ting, jeg skulle slå op for at forstå.

Det var et meget stort grundarbejde for at forstå og lære, hvad der skulle til for at gå på universitetet. Det tog jeg meget seriøst. Men jeg var helt sikkert båret frem af, at der var nogen rigtig dygtige studerende derude.

Og så stiftede jeg bekendtskab med filosofi, hvor jeg mødte mange helt fantastiske undervisere. På mange måder blev filosofi min vej. Jeg havde måske indtil da haft lidt svært ved at finde ud af, hvilken vej jeg skulle gå med alt det her. Min gamle vejleder Erik Bendtsen på RUC var helt klart min inspiration. Han lever og ånder for filosofi og for at vejlede unge mennesker og gør det ekstremt godt.

Vi tog så til Nordindien for at lave vores bachelor om buddhistisk etik. Og da jeg kom tilbage, der kunne jeg mærke, at RUC havde givet mig det, som RUC skulle give mig.

Overbygningen i filosofi syntes jeg ikke var synderlig interessant på RUC det tidspunkt. Det var lidt filosofi og lidt noget andet, og det var for vagt. Så jeg valgte at læse kandidaten på KU, hvor jeg kunne gå så dybt ind i filosofien som muligt. Jeg mødte dog nogle undervisere, der var lidt som nogle gamle præster og ikke var åbne over for mine ideer om at skabe dokumentarfilm som en del af min kandidat. Da jeg endelig afleverede min kandidat, fik jeg til at starte med 00. Men jeg valgte at lægge min kandidat offentligt ud,og spørge folk, hvad de mente, at jeg skulle have haft. Og så fik jeg hjælp til at vende min kandidat om, så den mere talte ind i det traditionelle teoretiske sprog. Og fik så 12«.

Nu sagde du, at du måske ikke var så egnet til gå på universitetet, samtidig med, at du siger, at du valgte RUC. Repræsenterede RUC noget andet end et traditionelt universitet for dig dengang?

»Tilbage i 1999 havde jeg startet med at læse filosofi på Århus Universitet. Og den måde at studere på, med forelæsninger og så selv skulle hjem og læse, det fungerede slet ikke for mig. Jeg kunne ikke forstå meningen med det. Så efter fire uger, der var jeg væk igen.
På den måde havde jeg altså allerede stiftet bekendtskab med klassiske og vidste, at det skulle det ikke være. Og jeg var enormt nysgerrig på verden og vidste, at RUC havde fokus på en bred indføring i videnskabernes verden. Jeg var også draget af Projektorienteret Problemarbejde, fordi der ligger en mulighed for ikke bare at være teoretisk, men også at være praktisk omkring et problem.«

Er det unikt for RUC, tror du?

»Jeg tror, at hele det tidspunkt var ret unikt på RUC. Jeg har lige selv undervist derude. Og når jeg møder de her 150 opslåede mac-skærme til en forelæsning, så kan jeg bruge en halv time på bare at få de studerende til at lukke computeren og være til stede i et rum. Det, jeg mødte i 2002, da jeg startede på RUC, og det RUC, der er i dag, det er to forskellige ting. Men jeg tror, at det er generelt for alle universiteter.

Dengang kom vi studerende med en masse erfaring. I dag er de studerende meget unge mennesker, som har fulgt systemets krav om at komme hurtigt igennem, og som er meget orienterede omkring karakterer og måske ikke så meget på hele læringsaspektet.«

Mødte du fordomme på KU omkring RUC?

»Der var helt klart en masse fordomme omkring RUC som det her post-marxistiske universitet.

Det var primært fordomme fra de studerende. Og jeg oplevede, at mange underviserne på KU var var relativt lukkede over for nye måder at gøre tingene på. Da jeg kom tilbage til RUC for lave min Ph.d. var det en helt anden verden. Jeg mødte en stor forskningsmæssig åbenhed og kollegial opbakning fra RUC’s side.«

»Lad vær med at gemme jer bag skærmene - kom ud i virkeligheden og involver jer med hinanden. Det er universitetet noget nær den perfekte ramme for, men det kræver at I tør fordybe jer i læringen. Et sted at starte er at droppe ud af sociale medier og fordybe jer i pensum.«

Hvis du skulle komme med et godt råd til dem, der læser på RUC i dag, hvad skulle det så være?

»Jamen, det gode råd er først og fremmest at lukke skærmene. For den viden, I skal lære, det engagement, I skal lægge for dagen, det skal være tårnhøjt, hvis I skal have noget ud af det. Universitetet kan risikere at være et opholdssted i nogle år, som faktisk får jer længere væk fra verden frem for længere ind i verden. Og nu tænker jeg også på jeres egne fremtidige jobmuligheder.

For det er ikke nemt at omsætte uddannelse i dag til et job. Og det der med, at du har en universitetsuddannelse er ikke en garanti i sig selv, selv om jeres forældre har sagt det. Du kan ikke gå ud og sælge dig selv på, at du har læst Heidegger, og du kan ikke få et job på baggrund af en karakter. Karakterer bliver mindre og mindre værd. Især inden for samfundsfag og humaniora, hvor der er så mange kandidater med ret høje karakterer.

Den dybeste hemmelighed til at lære, det er at lære af hinanden og lære af hinandens læringsrejse. Jeg oplevede på RUC, at jeg lærte utroligt meget af de andre. Så mit råd er helt klart:  Lad vær med at gemme jer bag skærmene – kom ud i virkeligheden og involver jer med hinanden.

Det er universitetet noget nær den perfekte ramme for, men det kræver at i tør fordybe jer i læringen. Et sted af starte er at droppe ud af sociale medier og fordybe jer i pensum.«

Hvilke ting fra RUC bruger du i dit arbejdsliv i dag?

»Det jeg laver i min dagligdag, hvor jeg nu arbejder med kollaboration både teoretisk og i praksis, så er det er i virkeligheden at tage alt det, jeg har lært fra RUC og omsætte det i en verden uden for RUC. Så RUC har givet et fundament, som jeg så har oversat til et nyt sprog og nye tillag som forbinder RUC med verden udenfor RUC .«

Læs Alfred Birkegaard Hansteds artikel om unge studerendes brug af digitale medier:

Hvad laver I bag skærmene!

Alfred Birkegaard Hansted står sammen med Muhammed Yunus og professor i mikroøkonomi Chuch Waterfield. Foto: Søren Solkær.

Havde du et studiejob på RUC?

»Jeg var bl.a. cykeltaxachauffør. For mig var der rigeligt af bare at lære studiet at kende. Jeg brugte enormt mange timer de første år på bare at være nogenlunde med på det niveau, undervisningen kørte på. Men så fik jeg ideen til min egen virksomhed, Kollaboration APS, i december 2006.
I 2007 undersøgte jeg markedet og igennem flere hundrede møder med erhvervsfolk, forskere og mulige kunder fik jeg virksomheden gjort til virkelighed. Efter 6 måneder fik den lille virksomhed følgeskab af en designer, en filosof, en jurist studerende og klimaekspert og en forfatterspire. Vi skabte sammen Kollaboration APS og en digital platform WeCollaborate.Vi stod bl.a. bag et stort tiltag på Roskilde Festival, hvor vi fik en nobelpristager Muhammad Yunus på Orangescene foran 80.000 unge mennesker.«

Hvad er succes for dig?

»At kunne lykkes sammen med andre i et meget originale projekter. At kunne gøre den teoretiske viden, man har fået, omsættelig og brugbar i samtiden.«

Har du succes?

»I forhold til, at jeg kommer som en rejsende, som kun var måske egnet til universitetet, så har jeg siden fået en Ph.d., og har fået et drømmejob i Novozymes. Det stod ikke i kortene, at jeg skulle læse på universitetet. Vi er desuden på vej med bog om kollaboration, og bogen og dokumentarfilmen, alle de her ting, jeg har opnået, dem har jeg kun opnået, fordi jeg har mødt nogle mennesker, der var lige så engagerede, og som var dygtige til noget andet end mig.

Succes er et meget performativt begreb, og derfor stritter filosoffen i mig. Men samtidig vil jeg være et utaknemmeligt skarn, hvis jeg ikke var stolt over, hvad RUC og universitetsuddannelsen har ført med sig. Jeg har svært ved at forestille mig et ønskescenarie værende anderledes end der, hvor jeg er i dag.«