‘En togsnak med Pernille Skipper om klimaet: Ingen skal kunne betale sig fra ikke at blive grønnere’ 
02.05.2019

En togsnak med Pernille Skipper om klimaet: Ingen skal kunne betale sig fra ikke at blive grønnere

A
Aktuelt
02.05.2019
8.30 min
Foto: Dejan Obretkovic
Enhedslistens Pernille Skipper besøgte sammen med sin kollega, Eva Flyvholm, RUC for at debattere emnet klima sammen med RUC-forskere og studerende. Budskabet var soleklart: Vi skal i fællesskab skabe en bæredygtig verden.

Skrevet af

Katrine Juel Friis

Journalist

Med det samme, jeg kommer ind ad døren, bliver et grønt blad i form af Enhedslisten klimaplan stukket i min hånd med ordene ”Her er lidt godnat-læsning.” Deltagerne ser glade ud over at have et fysisk bevis på klimahandling i hånden. Jeg mærker en følelse af en grøn begejstringsbølge, der skyller ind over lokalet og efterlader deltagerne i en håbefuld stemning.

Panelet, bestående af en bred vifte af RUC-forskere og Enhedslistens politikere Pernille Skipper og Eva Flyvholm, står sammen i en rundkreds og udveksler viden og erfaring, imens der indimellem sniger sig en latter ind. Jeg sætter mig allerbagerst med panoramaudsigt ud over lokalet. Deltagerne sidder spredt, hvilket bevirker store områder med tomme pladser. På bordene spotter jeg øl, notesblokke og kuglepenne.

Timeren på formanden for Den Grønne Studenterbevægelse Jeppe Svan Sørensens Nokia mobil sættes, og han har, som moderator, givet hver forsker fem minutter til at forklare klima igennem forskningens briller. Budskabet hos forskerne var klart: Der skal gøres meget mere for at løse klimakrisen både politisk og på individplan. Alt imens sniger der sig flere deltagere ind og udfylder nogle af de tomme pladser. Men selvom emnet er vigtigt, og tidspresset er højt, er der stadig plads til jokes, der flere gange medfører en rungende latter i lokalet og efterlader stemningen let og mild.

RUC-forskerne i panelet bestod af:

Thomas Budde Christensen:

Ph.d. i miljøplanlægning og lektor på Institut for Mennesker og Teknologi. Leder af Center for Interdisciplinary Research and Education in Circular Economy & Sustainability (CIRCLES) på RUC. Underviser primært på Den Teknologiske og Samfundsvidenskabelige planlæggeruddannelse. Til arrangementet holdte han oplæg om Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) og Danmarks grønne mål og udvikling.

Henrik Hauggaard-Nielsen:

Ph.d. og professor på Institut for Mennesker og Teknologi. Underviser primært på den teknologiske og samfundsvidenskabelige planlæggeruddannelse. Holdte oplæg om fremtidens danske landbrug.

Hannah Villadsen:

Ph.d. og postdoc på Institut for Mennesker og teknologi. Underviser på den teknologiske og samfundsvidenskabelige planlæggeruddannelse og miljøplanlægning. Holdte oplæg om fremtidens transport.

Tobias Pape Thomsen:

Ph.d. og adjunkt på Institut for Mennesker og Teknologi. Underviser på TekSam miljøplanlægning.  Holdte oplæg om energi og biomasse.

Kilde: forskning.ruc.dk

 

En af deltagerne var klar til arrangementet med en øl, klimaplanen, notesblok og kuglepen foran sig. Foto: Dejan Obretkovic

Ingen tid skal gå til spilde, for Den Grønne Studenterbevægelse Roskilde og UngEnergi Roskilde har lagt op til en konstruktiv og lærerig eftermiddag, hvor tre forskellige verdener mødes for at diskutere det brændende emne klima. Den sidste forsker bliver afbrudt af et ”Tiden er gået”, og stafetten bliver sendt videre til Enhedslisten, der får 15 minutters fritale om deres klimaplan. De fokuserer blandt andet på fællesskabets løsning på klimaproblemerne.

»Det er en fælles opgave at få omlagt vores samfund til at være bæredygtigt,« siger Pernille Skipper, og disse ord går også rent ind hos en af deltagerne til arrangementet.

Medlem af UngEnergi Roskilde, Vibeke Christensen, kan ikke lade være med at tegne et hjerte med ordene ’Pernille’ inden i:

»Jeg blev stor fan af hendes ord, da hun understregede, at løsningen på klimaproblemerne er en kombination af, hvad vi som individer gør, og hvad vi kollektivt kan gøre,« fortæller hun bagefter om debatten.

Vibeke Christensen var så glad for Pernille Skippers ord om en fælles løsning, at hun har skrevet et hjerte med navnet Pernille inden i. Foto: Dejan Obretkovic

Politikerne slår ørerne ud

Efter en kort pause rykker alle fremad mod panelet. Jeg sidder og føler mig som en del af den inderste klima-kerne i godt selskab med kompetente klimaforskere.

Pernille Skipper mener, at det har stor betydning, når studerende tropper op på slotspladser og råber ad deres lungers fulde kraft; at det er deres fremtid, det handler om. Det får snakken på Christiansborg til at handle om klima.

»I et demokrati har man en salgsvare, og det er ens stemme, som man skal prøve at sælge til højeste pris til politikerne,« siger Pernille Skipper og tilføjer, at klimaaktivisme rykker. Derfor opfordrer hun også til, at man skal melde sig ind i Den Grønne Studenterbevægelse og andre klimaorganisationer.

Med Pernille Skippers ord forlader jeg arrangementet med ny energi til at gøre noget for klimaet. Men selvom klimaentusiasmen bobler inde i mig, og jeg er vidne til en dybdegående debat om klimaet, sidder jeg stadig tilbage med spørgsmål til Enhedslistens klimaplan.

»I et demokrati har man en salgsvare, og det er ens stemme, som man skal prøve at sælge til højeste pris til politikerne.«

Pernille Skipper, politisk ordfører for Enhedslisten

Et tilfældigt togmøde

Nede på Trekroner Stations perron står Pernille Skipper og venter på toget mod København. Perronen er proppet med mennesker, der passer sig selv, og da jeg går op ad trappen, øjner jeg muligheden for at få en dybdegående snak med Pernille Skipper. I det øjeblik, jeg veksler ord med hende, ankommer toget, men samtalen forsætter. Alle maser på for at komme ind i toget og finde en hurtig plads.

Der sidder jeg side om side med Enhedslistens formand til en snak om noget så vigtigt som klimaet, mens alle andre i togvognen lydløst sidder med podcast eller musik i ørene. Vores snak falder først på afgifter på flyene, der hovedsageligt vil ramme den velhavende del af befolkningen hårdest.

Til arrangementet bemærkede jeg, at Pernille Skipper sagde, at det er vigtigt at motivere folk til aktivt at gøre noget selv. Enhedslisten har et flyafgiftssystem, hvor afgiften bliver dyrere jo mere en person flyver, jo længere de flyver og jo mere plads, de har i flyet. Derfor går mit første spørgsmål på, om flyafgiftssystemet kan mindske motivationen til at gøre noget for klimaet.

Pointen med flyafgiftssystemet, ifølge Pernille Skipper, skal dog være en adfærdsregulering, så danskere vurderer, om de har brug for alle flyrejserne. Derfor vil de tænke sig om en ekstra gang, før de tager af sted.

»Der vil sikkert være en direktør, der tænker, hvorfor han skal betale, jo mere han flyver. Vores budskab er, at direktøren så skal tænke sig om en ekstra gang, så han måske vælger konferenceopkaldet fremfor flyveturen,« siger Pernille Skipper og tilføjer, at det vigtigste for Enhedslisten er, at flyafgiften ikke skal medføre, at helt almindelige mennesker ikke får lov til at se den anden ende af verden. Når dem, der har penge, kan betale sig fra det.

Social retfærdighed i klima

Jeg bringer et andet emne op, som jeg bed særligt mærke i under arrangementet. Pernille Skipper udtrykte, at hvis man, som Alternativet har foreslået, indsætter en kødafgift, kan rige stadig betale sig fra at spise kød. Og vil altså hermed kunne betale sig fra ikke at blive grønnere.

Flyafgiftssystemet:

Som det ses i ovenstående tabel afhænger flyafgiften af antallet af flyvninger, flyrejsens længde og hvor meget plads, der optages i flyveren.

 Kilde: Enhedslistens klimaplan side 14

Under sin fritale til arrangementet, sagde Pernille Skipper blandt andet, at det ikke nytter noget, at rige kan betale sig fra at spise kød, selvom der kommer en kødafgift. Foto: Dejan Obretkovic

Samtalen bliver afbrudt af en kontrollør. Vi roder begge med vores pung for at finde vores togkort frem.

Pernille Skipper fortsætter samtalen. Hun syntes ikke, det er fair, at det udelukkende er helt almindelige mennesker, der skal løfte størstedelen af klimabyrden, når der er andre, der forbruger og sviner mere. I stedet skal der skabes en grøn samfundskontrakt. Hvor vi på den ene side lover, at vi gør, hvad vi kan som individer, mens vi på den anden side også får et fællesskab, der løfter den strukturelle del af opgaven:

»Det skal gøres muligt at få omlagt til en grøn hverdag, uden at man får slået bunden ud af budgettet.«

Penge fra toppen af samfundet

Mens jeg befinder mig på min daglige togstrækning fra Roskilde Universitet til København, som består af et landskab med skiftende grønne og grå farver, falder vores snak passende på den offentlige kollektive trafik.

En løsning, fremfører jeg, for at gøre den offentlige kollektive trafik mere attraktiv for billister, kan være at privatisere det hele. Derved opstår der konkurrence til for eksempel at indføre en billigere togbillet eller optimere togskinnerne.

»Hvis vi skal have klimaet for øje, så bliver vi også nødt til at investere i kollektiv transport i områder, hvor det kan betale sig på klimaregnskabet.«

Pernille Skipper, politisk ordfører for Enhedslisten

Men Pernille Skipper mener det stik modsatte. I hendes optik har konkurrencen sine begrænsninger, da der hos privatselskaber altid eksisterer en præmis om, at man skal tjene penge. Derfor flytter privatmarkedet hen, hvor der er penge, som ikke nødvendigvis er i yderområderne af Danmark.

»Hvis vi skal have klimaet for øje, og ikke nødvendigvis indtjening til privatselskabet for øje, så bliver vi også nødt til at investere i kollektiv transport i områder, hvor det kan betale sig på klimaregnskabet, men hvor der ikke er så mange penge at tjene,« siger hun.

Derfor, tilføjer Pernille Skipper, vil Enhedslisten investere op mod 40 milliarder kroner i den kollektive trafik. Penge, der skal gøre især togtransporten til et attraktivt alternativ til privatbilismen. Penge, der skal findes ved at trække tiltag tilbage, som primært er kommet toppen af samfundet til gode:

»Overordnet skal pengene findes ved at rulle skattelettelser tilbage, indføre en aktieomsætningsafgift og ved at investere i organisationen Skat, så man kan hente flere af de skatteindtægter, som er i skattely,« siger hun og tilføjer, at behovet for omlægning af måden, vi transporterer os selv på, ikke kan vente på, at der kun sker noget, hvor der kan tjenes penge.

Ingen hellig skrift

I skødet har Pernille Skipper, hvad hun kalder ’Min Klimaplan’. Selvom hun mener, at hendes parti er kommet med et godt udgangspunkt for en klimaplan, skal det ikke forstås som et helligt skrift:

»Pointen er, at det kan lade sig gøre at lave en samlet klimaplan. Vi kan komme i mål, også uden at økonomien går fuldstændig i stykker for helt almindelige mennesker.«

Og netop handling fremfor ord var også omdrejningspunktet for arrangementet. Forskerne var alle glade for, at der skete noget på politisk plan. Jeppe Svan Sørensen pointerede også, at han syntes det er gode tegn, at løsningerne på klimaproblemerne bliver mere konkrete og realistiske:

»Enhedslistens klimaplan er ikke uden fejl, men den kommer med konkrete løsningsforslag, hvilket er dejligt at se i forhold til de andre partier,« sagde han.

Uligheden stiger ikke 

Over højtaleren lyder det ”Næste stop, Københavns Hovedbanegård”. Vi er ved at være ved vejs ende, men toget står heldigvis stille tidsnok til, at vi kort kan komme ind på bilafgiftssystemet. For en del af klimaplanen indebærer også øget afgift på diesel- og benzinbiler på 69 øre pr. liter.

Pernille Skipper understreger her, at den øgede bilafgift tilbagebetales til mennesker med lav- og middelindkomst via den grønne check. Så uligheden ikke forøges.

Investering i den kollektive trafik

Over de næste ti år vil Enhedslisten afsætte 40 milliarder kroner til den kollektive trafik, som skal investeres således:

– Det offentlige indkøb af trafik skal være bæredygtigt. Det betyder, at fra 2020 skal alle offentlige, nye indkøb og kontrakter vedr. trafik være såkaldte nul-emissionskøretøjer som el- og brintbiler, og fra 2030 skal alle busser, taxi, biler og varebiler, der kører for det offentlige, være nul-emission.

– Der afsættes 15 milliarder kr. over 10 år til at gennemføre anden fase af Togfonden DK. Det skal sikre hurtigere forbindelser og højere hastighed på jernbanenettet, herunder en ny bane mellem Hovedgård og Aarhus og en ny banebro over Vejlefjord.

– En pulje på to milliarder kr. over fem år skal sikre bedre trafik i yderområderne, bedre busser og tog samt understøtte tiltag som flextrafik, teletaxi og delebilsordninger i de områder, hvor den kollektive trafik er dårligst.

– Billetterne skal være billigere, så priserne for offentlig transport sænkes med 30 pct. fra 2020. Det koster årligt 1,3 milliarder kr.

– Der afsættes en milliard kr. årligt til at udvide passagerkapaciteten i busser og tog.

– Enhedslisten vil arbejde for, at der oprettes en Europæisk Togfond til at sikre bedre og hurtigere forbindelser med lyn- og nattog mellem de europæiske hovedstæder.

Kilde: Enhedslistens klimaplan side 14 og 15

»Stigning i bilafgiften kommer ikke til at ramme helt almindelige mennesker på pengepungen. Heller ikke, hvis de bliver i en benzinbil. Hvis du tjener mange penge, og kører i benzinbil, bliver du derimod ikke kompenseret,« siger hun og tilføjer, at jo færre penge du har, jo højere grøn check får du.

Bilafgiftssystemet

I klimaplanen har Enhedslisten sammenregnet konsekvenserne af de forskellige tiltag til udfasning af benzinbilen i tre forskellige familier, som kan ses ovenstående.

Kilde: Enhedslistens klimaplan side 15

På den måde mener hun, at der sørges for, at dem, som har en lav- og middelindkomst, ikke får færre penge mellem hænderne, selvom de har en benzinbil, mens dem, der har mange penge, ikke bliver kompenseret via den grønne check, selvom de forsat har en benzinbil. Samtidig fremhæver hun vigtigheden i, at elbilen gøres mere attraktiv end benzinbilen. Det vil Enhedslisten opnå ved at give et tilskud på op mod 100.000 danske kroner til de første 250.000 elbils købere.

Toget ankommer til perronen, vi rejser os op fra togsædet og bevæger os ud af perronen, mens snakken stadig går om elbiler.

Før vi skilles, når Pernille Skipper lige at tilføje, at hendes og Enhedslistens klimaplan går ud over dem, som sviner mest:

»Hårdt sat op, straffes de rigeste, hvis de ikke bliver grønnere, og almindelige familier bliver belønnet, hvis de bliver grønnere.«