Den kan overstås på 20 minutter foran et grøntdækket bord. På 4 timer i et gudsforladt undervisningslokale. Eller på 24 timer hjemmefra. Måske kan den endda vare en uge.

Eksamensperioden har ramt de danske skoler og universiteter, og det betyder ganske givet, at der sidder en hær af unge mennesker med anløb til klump i halsen, svedige håndflader og dunken i brystet.

Hvordan skal det nu gå?

Til det siger vi: Bare rolig.

Videnskab.dk’s hjernepodcast ‘Brainstorm’ kommer dig til undsætning og har udfrittet to forskere for at få 5 gode råd til, hvordan din hjerne bedst kan forberede sig til eksamen.

Det må da være verdens bedste overspringshandling.

1. Læs op foran den grønne dug

Den mundtlige eksamen foregår for manges vedkommende foran den ikoniske grønne dug, og denne viden kan du vende til din fordel.

Hvis du ved, hvordan eksamenssituationen kommer til at se ud, kan du nemlig udnytte det som en del af forberedelsen.

»Man husker og gengiver ting bedre, hvis man er i den samme betingelse senere,« fortæller Thomas Alrik Sørensen, lektor i neuropsykologi og leder af Centre for Cognitive Neuroscience på Aalborg Universitet, i podcasten.

Så hvis man læser op til eksamen ved en grøn dug, bør det også give bedre betingelser for at huske ting til eksamen, forklarer han.

Thomas Alrik Sørensen henviser til forskning, der har vist, at man eksempelvis husker en liste med ord bedre, hvis man har lært den under vand, og siden skal gengive den under vand igen.

2. Fremlæg foran andre

For mange kan den mundtlige eksamen ende med, at man falder over ordene eller går helt i stå.

Når klappen går ned, er det typisk et tegn på, at man har haft lidt for mange huller i sin viden, inden man gik til eksamen.

»Vores fejlmonitorering er ikke altid supergod, når vi bare sidder og læser en bog og tænker, at det har jeg fuldstændig styr på,« fortæller Thomas Alrik Sørensen.

Det kan man dog modvirke, hvis man fremlægger sin viden foran andre. Det kunne for eksempel være studiegruppen, kæresten eller familien.

»Når man tvinges til at formulere den viden, man læser på, så opdager man lettere nogle steder, hvor ens forståelse er glippet,« forklarer Thomas Alrik Sørensen og hiver et rammende citat frem:

‘Det er nemmere at forstå en forklaring, end det er at forklare en forståelse.’

»Det er præcis den udfordring, der ofte ligger i eksamenssituationen,« forklarer han.

3. Få din søvn – undgå ‘all-nighters’

Eksamensperioden kan være en tid med mange søvnløse nætter.

Men det er generelt en dårlig ide at terpe hele natten på bekostning af sin søvn. Søvn har nemlig afgørende betydning for hukommelsen og dermed indlæringen.

Vi lagrer information, smider unødvendig information væk og associerer den nye viden med eksisterende information, mens vi sover.

»Hvis vi påvirker vores søvn negativt, så nedsætter vi denne proces,« fortæller Poul Jennum, overlæge ved Dansk Center for Søvnmedicin og klinisk professor i neurofysiologi på Københavns Universitet, i podcasten.

»Konsekvensen ved at sove for lidt i forhold til at indlære er, at vi ikke helt får indlært det, som vi kunne indlære,« tilføjer han.

4. Tag dig blot en ‘morfar’

I forlængelse af dette råd fortæller overlæge Poul Jennum også, at man ikke skal være bange for at snuppe sig en ‘morfar’, power-nap, middagslur, eller hvad man nu kalder det, under læsningen.

Selv en lille én på øjet styrker nemlig også indlæringen.

Så nogle gange kan det altså svare sig at give sig hen og dejse om i sofaen frem for at sætte vand over til endnu en kop kaffe.

Man skal bare passe på, at rejsen ud i drømmeland ikke bliver for lang.

Poul Jennum anbefaler, at man holder luren til mellem 20 og 30 minutter, hvis man vil have det maksimale ud af den.

5. Læs til eksamen gennem hele semesteret

Indrømmet. Det er et lidt tarveligt råd lige nu, hvor eksamen er i fuld gang, og semesteret er ved at gå på hæld.

Men der er altså noget at vinde ved at følge med og skrive noter gennem hele semesteret frem for at køre et helt pensum ind med energidrinks og kaffe på en uge.

»Der er meget pres på, når man skal kramme al pensum ind på meget kort tid,« fortæller lektor i neuropsykologi Thomas Alrik Sørensen.

»Derfor er det mere hensigtsmæssigt, at systemet kan få informationen gradvist ind over en længere periode,« tilføjer han.