»I øjeblikket slår indsatsen på klimaområdet fejl. Det kan godt være, at vi føler, at vi gør en masse i Danmark og EU, men faktum er, at vi kun kratter lidt i overfladen, ofte i form af utroligt ineffektive tiltag.«

Sådan skriver direktør for Copenhagen Consensus Center, Bjørn Lomborg, i en kronik i Jyllands-Posten. Foruden sit arbejde er Bjørn Lomborg også politolog og debattør, og er ofte blevet set som kontroversiel for sine udtalelser om klimaet.

Men i en uafhængig kronik fra samme medie deles hans synspunkter af professor og prodekan på Aalborg Universitet, Jakob Stoustrup, som kommer med samme løsning på klimaudfordringerne, som Lomborg senere foreslår.

»Vi redder ikke kloden ved at droppe flyrejserne og afsværge plastic – uanset hvor god samvittighed det giver os. Det eneste, der giver os en reel chance for at standse klimaforandringerne, er: Ny teknologi,« siger Jakob Stoustrup.

Der sættes mål, som ikke er mulige at indfri

Begge forskere sender et klart budskab om, at det, som der på nuværende tidspunkt bliver gjort for at bekæmpe klimaudfordringerne, ikke er tilstrækkeligt. Det gælder både for Danmark, men også i EU.

De mener især, at de fleste tiltag er urealistiske ambitioner, der ikke bunder i realiserbare fremtidsudsigter.

Selvom Stoustrup erkender vigtigheden af at spise mindre kød, rejse mindre med fly og sortere sit affald, hvilket han selv gør, kommer det ikke til at gøre en virkelig forskel, skriver han. Vi skal opfinde nye teknologier, der f.eks. kan gøre de nuværende flyrejser CO2-neutrale – i stedet for at rejse mindre.

Det er Lomborg enig i. Han kritiserer særligt de mange ambitioner, som man har i EU for at skabe mere vedvarende energi i form af vindmølleparker og solceller, da han argumenterer for, at de tilsammen kun tegner sig for én procent af energien globalt set.

Derfor kommer den energiform til at udgøre en ubetydelig del af klimaløsningen, mener han. Særligt fordi, det er enormt omkostningstungt.

»Vi hører ofte, at vind- og solenergi er billigere end fossile brændstoffer, men i bedste fald er det kun sandt, når vinden blæser, og solen skinner. På en vindstille mørk aften er prisen på vind- og solenergi i bogstavelig forstand umålelig,« siger Bjørn Lomborg og uddyber:

»Vi foregiver, at vi er på vej mod en nettoudledning på nul i 2030 eller 2050, men sandheden er, at det ville blive helt umuligt dyrt.«

Løsningen er langtidsinnovation

Vi skal tænke i innovative løsninger. Problemet er dog, at det er svært at gentænke et område, når man allerede mener at have løst klimaforandringerne med vind- og solenergi, skriver Lomborg.

Men går vi lidt væk fra dette, giver vi plads til, at der tænkes i langt mere innovation og grønne teknologier. For begge forskere er enig i, at gamle løsninger ikke skal omdannes eller skæres væk – der skal tænkes i nye.

Det betyder, at der skal investeres i langtidsinnovation – altså langtidssigtede forskningsprojekter – og det er et område, hvor der er meget få investorer. Det er usikkert og dyrt, men uhyre vigtigt, mener Lomborg.

Stoustrup er enig.

»(…) Nye teknologier bliver ikke til etablerede og anvendte teknologier af sig selv. For ingen investorer melder sig til at kommercialisere en ny teknologi, før den er gennemprøvet og forfinet i langt større skala end forskernes testanlæg. Det kan være en bekostelig, langvarig affære, som den enkelte forsker og hans universitet sjældent kan gennemføre alene,« siger Jakob Stoustrup.

Her er det politikerne, som forskerne råber op. Forskningen skal have flere støttekroner til langtidsinnovation, så de grønne teknologier kan blive gjort klar til kommercialisering.