Hvilken mærkesag er den vigtigste for dig på området inden for uddannelse og forskning? 

»Min mærkesag er, at vi til enhver tid får de bedste uddannelser – jeg vil næsten sige i hele verden – og at vi kan blive ved med at sikre uddannelsessystemet, fordi det giver alle lige muligheder for at uddanne sig, så langt evnerne og talent rækker. Det skal aldrig være pengepungens størrelse, der afgør, om man kan uddanne sig.«

Fremdriftsreformen skulle sørge for at få de studerende hurtigere igennem uddannelsessystemet og ud på arbejdsmarkedet. Nu er der så lagt op til mere fleksibilitet i uddannelserne med fjernelse af karakterbonussen på 1,08 og forlængelse af bachelorers retskrav til tre år. Er det godt?

Ifølge studenterrådgivningen er andelen af stressrelaterede henvendelser til Studenterrådgivningen steget fra at udgøre 22 procent i 2010 til at udgøre 33,5 procent i 2017. Hvad tænker du om det? 

»Jeg synes, det er et kæmpe problem, og det skal vi tage alvorligt. Jeg tror ikke kun, det er reformerne på uddannelsesområdet, der er skyld i det, men også den samtid, vi lever i. Vi har en perfekthedskultur, som jo desværre slår over i at blive sådan en skadelig præstationskultur. Vi skal præstere på alle parametre i livet, og så skal det jo også eksponeres til resten af verden via de sociale medier, ellers er man ikke lykkedes.
Det er også vigtigt at have med, at der er kommet 10 gange så mange studerende ind på vores videregående uddannelser de sidste seks år, hvilket øger presset og følelsen af, at vi er mange om en lille håndfuld attraktive job.
Og så har vi jo også ændret karakterskalaen. Det var meningen, at flere skulle have 12, men det betyder også, at det er blevet en kollektiv opfattelse, at hvis ikke man får 12, så er man også mislykkedes. Intet kunne være mere forkert. 4 og 7 er stadig gode karakterer. Man kan både få et godt liv, et godt studiejob, en god karriere og blive tilfreds, både fagligt og menneskeligt, selvom man ikke ligger i toppen af skalaen.«

Ifølge Danske Studerendes Fællesråd (DSF) er fremdriftsreformen til dels skyld i stigningen af stressede studerende. Er du enig? 

»Nej, jeg nægter at anerkende den påstand, som DSF turnerer rundt med, for der er mange flere konkurrerende skadesfaktorer. Men jeg anerkender, at hvis man er stresset og bliver syg af det, så er det noget, vi politikere skal gøre noget ved. Det skal ikke være den enkeltes problem. Det er et samfundsproblem, og det har jeg et ansvar for at gøre noget ved.«

Der er jo uddannelser i Danmark, hvor en stor del af de færdiguddannede forbliver ledige længe efter, de er blevet færdige. Skal dimensioneringsplanen rulles tilbage eller styrkes? 

»Jeg synes aldrig, vi skal uddanne til ledighed. Men jeg mener faktisk, at humaniora er et af de områder, der skal styrkes i fremtiden, fordi vi har et arbejdsmarked, der er baseret på en øget grad af digitalisering, kunstig intelligens og machine learning, og det betyder, at vi skal have humanister, filosoffer, antropologer, sociologer, folk med kulturforståelse og forståelse for sprog for at kunne fastsætte en etisk vinkling af den udvikling. Det betyder ikke, at alle fag skal fastholdes inden for den nuværende dimensionering, men det er ikke fair at tale dem ned.
Det er svært at sige, hvordan politikerne skal kunne regulere det her, fordi vi kan risikere at sende udviklingen et forkert sted hen. Det er ikke meningen.
Og så har vi jo et foranderligt arbejdsmarked, som det også er vigtigt at holde fokus på at blive klædt på til. Jeg tror, det bliver crazy på den fede måde, og derfor skal omstillingsparatheden også være til stede.«

Så du mener stadig, at valget af uddannelse for de studerende skal være lystbetonet og ikke kun ud fra de jobmuligheder, man ser bagefter?

»Ja, det skal det, for det giver det bedste resultat, og der skal nok komme et job; men vi bliver nødt til at give nogle pejlemærker. Det er lysten, nysgerrigheden og passionen for det, man bevæger sig inden for, der får det hele til at gå fremad.«

Mener du, at de studerende er blevet ofre for karakterræs? Og skal optagelsessystemet til de videregående uddannelser ændres? 

»Karakterer er meget bedre end deres rygte. Jeg er ked af, at mange er stressede på grund af karakterræs.
Hvis man vælger en ungdomsuddannelse, er man allerede slået ind på den vej, der hedder en videregående uddannelse, og det skal man forberedes på. Karaktererne er til dags dato det mest objektive kriterium, man kan udvælges på baggrund af. Når man så kommer ind på en videregående uddannelse, kommer man ind, fordi man fagligt er egnet.
Der er et studie til enhver, men det er måske ikke alle, der kommer ind på drømmestudiet. Så må man finde en anden drøm. Der er masser af relaterede studier inden for et givet felt. Jeg kan næsten ikke finde ord til at betrygge folk i, at det nok skal gå. I dag kan de videregående uddannelser kombinere deres optag med tests, samtaler og optagelsesprøver, og vi opfordrer fra politisk side til, at man skal gøre det, for på den måde kan man sikre en mindre grad af frafald.
Jeg er fuldstændig modstander af at afskaffe karaktererne, for det betyder, at man efterlader en masse unge mennesker – overvejende sandsynligt fra ikke-boglige hjem – der har slidt sig igennem op til 10 år for at komme op og få en boglig uddannelse. Det kan få en alvorlig social slagside at fjerne de pejlemærker. Det efterlader børn af uddannede akademikere med en kæmpe fordel, fordi de er vant til at diskutere Habermas henover spisebordet eller for sjov udregne algoritmer. Det vil jeg simpelthen ikke være med til. Karakterer kan være en meget stor motivation, men de må til gengæld aldrig stå alene og skal suppleres med feedback og vejledning.«

Socialdemokratiet går jo til valg på, at uddannelsesloftet skal fjernes. Hvorfor har I ændret holdning?

»Uddannelsesloftet har aldrig været en blomst, der er vokset i min baghave. Det eksploderede og satte strøm til hele dagsordenen om stress, så det lyttede vi til. Når det så er sagt, så skal man jo også have respekt for, at vi har et skatteborgerbetalt uddannelsessystem, så man ikke tager tre og fire uddannelser i træk.
Der er nogle, der er angste for at komme ud i livet, men en videregående uddannelse skal jo ikke være et beskyttet sted at være. Men det at komme tilbage på skolebænken og tilegne sig ydereligere kompetencer er fantastisk, for det handler igen om fleksibilitet.
Jeg kan sagtens forstå, at nogle gik i svingninger over at miste muligheden for at tage mere end én uddannelse, selvom man ikke havde regnet med det i første omgang. Men det er også derfor, vi skal satse meget mere på vejledning, så man vælger rigtigt første gang.«

Mange internationale studerende kommer jo til Danmark for at studere, men kun omkring en tredjedel bliver i Danmark, når de er færdige. Mener du, at der skal være dimensionering af engelsksprogede uddannelser?

»Jeg synes, det er en gave, at der er udenlandske studerende, der gerne vil til Danmark og berige vores studiemiljø med deres erfaringer, og jeg synes også, det er en gave, hvis danske studerende gerne vil rejse ud og få nye input for efterfølgende at bringe dem tilbage til Danmark. Det er jo en gensidig udveksling, der alle dage har været og skal blive ved med at være.
Vi er imod loftet over engelsksprogede uddannelser, fordi vi ikke kan være et land, der baserer uddannelsessystemet alene på at skulle tale dansk. Mange virksomheder i Danmark har et koncernsprog på engelsk, og mange bliver udstationerede af deres danske arbejdsgiver. Derfor skal man jo være orienteret mod en global verden.
Men selvfølgelig er det et kæmpemæssigt problem, at udenlandske studerende får SU, optager studielån, får for meget udbetalt og ikke betaler det tilbage. Og jeg synes, at regeringen har sovet i timen. I højere grad skulle man sætte noget strøm til denne inddrivelse.
Der skal også stilles krav til, at dem, der kommer her til, skal gå til danskundervisning, og jeg synes, det var helt forkert at stemme for et gebyr på 12.000 kroner for sprogundervisning. Det betyder, at det igen rammer socialt skævt, og at det er kun de rige udenlandske studerende, der kommer hertil. Det at kunne tale dansk, når man er her, gør, at man bliver i stand til at komme ind på det danske arbejdsmarked, og det gør forhåbentlig også, at man har lyst til at blive her, når man er færdig.«

Et af de helt store diskussionsemner har været sparekravet på de 2 procent. Hvad mener du om det?

»Jeg synes, at det skal fjernes. Det har været en skandale, og det har været dræbende for rigtig mange uddannelsessteder.
Jeg mødte en fuldstændig desperat underviser foran Københavns Universitet, der sagde, at de var ude i den tredje fyringsrunde og simpelthen lukker fag. Her går viden altså til spilde.
De studerende får ikke den fornødne feedback eller undervisning, og deres retssikkerhed er voldsomt under pres. Det er jo en katastrofe, fordi man ikke bliver vurderet, og det går ud over fagligheden.
Besparelserne har også betydet, at vores forskningsmiljø er bragt fuldstændig i knæ. Man har valgt, at de skæve, nye, måske lidt vanvittige idéer er blevet sendt hen i syltekrukken, fordi man kun går efter det sikre. Vi skal i højere grad have stimuleret de kreative og innovative løsninger samt iværksættermiljøet.
Det er direkte ubegavet, at man fra regeringens side har ment, at her skulle man spare for at allokere pengene andre steder hen, hvilket jeg som socialdemokrat helt klart ikke syntes, at man skal. Især ikke til for eksempel skattelettelser.«

Men hvor skal pengene hentes fra?

»Pengene skal føres tilbage til sektoren, så niveauet bliver det samme som før, men det er klart, at det, som er mistet, ikke kommer tilbage. Vi skal have genetableret nogle af de afgifter, der blev lettet i for eksempel erhvervslivet. Vi skal også se på, hvordan vi kan få flyttet pengene fra skattelettelser tilbage. De skal komme fra andre steder, som vi ikke mener, der skal postes penge i.«

Hvad skal ellers styrkes på uddannelserne?

»En af mine ambitioner er, at vi får skabt bedre brobygning mellem de forskellige uddannelsessteder og de enkelte uddannelser. Det skal også ske fra professionshøjskoler og erhvervsakademier op til universiteterne. Vi bliver nødt til i højere grad at forene vores kræfter for at bevare konkurrenceevnen, for at kunne etablere arbejdspladser og for at komme i den grønne førertrøje. Vi konkurrerer ikke med de andre lande i Europa. Vi konkurrerer med Asien og USA, og de har lagt hånden på kogepladen. Kina bruger fire procent af deres BNP på forskning, vi bruger én procent.«

Tommy Ahlers har jo sagt, at der mangler at blive taget hensyn til de studerende, der er særligt talentfulde, og at der blandt andet skal udarbejdes en 12+ karakter. Er du enig i det?

»Nej. Jeg synes ikke, at vi skal have 12+. Det er noget fis. Vi taler om stress og præstationskultur, og så har vi en minister, der mener, at vi lige skal lægge lidt ekstra oveni. Alle de studerende, der går efter det sublime, vil jo gå efter 12+, og hvis de ikke får det, så vil de jo føle, at de er mislykkede.
Men hensyn til talentprogrammer, så synes jeg jo også, at man skal hylde talenterne, men det må bare ikke gå ud over bredden. Det er ligesom med fodbold. Jeg vil gerne have, at Danmark vinder i fodbold, men det skal ikke gå ud over alle de piger og drenge, der gerne vil spille fodbold.
Vi ved, at den øverste kvartil på enhver årgang er pissedygtige og vanvittigt gode inden for deres felt, og jeg bliver altid blæst bagover af de her forskerspirer. De mennesker skal da bare stimuleres og motiveres ved, at det, de gør, gør de virkelig, virkelig godt.
Jeg synes, det er okay, hvis der kommer såkaldte masterclasses for de allerdygtigste studerende, for vi skal kunne konkurrere med eliteuniversiteter rundt om i verden.«

Synes du, at der mangler medbestemmelse for de studerende på universiteterne?

»Vi er jo mange, der stod skulder ved skulder for at sikre, at de studerende stadig sidder med som repræsentanter, da vi lavede ledelsesreformen. Det holdt jo hårdt. Regeringen havde spillet ud med, at de studerende skulle helt ud. Selvfølgelig skal de studerende med. Studenterindflydelse er sindssygt vigtig.«