‘Flere danske forskere er blandt verdens top 1-pct.’ 
Artikel l 20.06.2019

Flere danske forskere er blandt verdens top 1-pct.

F
Forskning
Artikel l 20.06.2019
4 min
På blot ét år er der sket en markant stigende dansk repræsentation blandt de 1 procent mest citerede forskningspublikationer i verden. Samtidig tager Danmark, sammen med Schweiz og Holland, førertrøjen i citation impact

Skrevet af

Sciencereport.dk

Danske forskere er i stigende grad blandt de mest indflydelsesrige på verdensplan.

Det ses blandt andet ved, at der er kommet flere danskere på listen over de forskere, som er de mest citerede af fagfæller på verdensplan.

Det amerikanske analysefirma Clairvate Analytics har lavet en opgørelse, hvor man definerer de mest citerede forskere som dem, der har været (med)forfatter til de 1 procent mest citerede videnskabelige artikler – og her er der sket en markant stigning af forskere fra danske universiteter.

I 2018 var 77 danske forskere blandt de allermest citerede forskere på verdensplan. Det er mere end en fordobling i forhold til 2017, hvor tallet var 29. I 2016 var tallet 25.

»Det er blevet sådan i Danmark, at hvis du skal være forsker på et dansk universitet, skal du være en meget aktiv forsker og publicere dit arbejde i de bedste tidsskrifter«.

Jens Oddershede, formand for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR)

Jens Oddershede, formand for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) peger på den forskningskultur, der er i Danmark, som årsagen til den ”imponerende” stigning:

»Det er blevet sådan i Danmark, at hvis du skal være forsker på et dansk universitet, skal du være en meget aktiv forsker og publicere dit arbejde i de bedste tidsskrifter. Det er først og fremmest et kulturspørgsmål, at man hele tiden skal publicere sit arbejde, og det lærer man også de nye, unge forskere,« siger han og tilføjer;

»Så når antallet af danske forskere, der er blandt de mest citerede i verden, stiger, er det en konsekvens af den kultur«.

Elite og flere midler

Hvorfor stigningen kommer så markant til udtryk fra det ene år til det andet, kan Jens Oddershede ikke forklare.

Han peger på, at der siden 90’erne har været ”en enorm satsning på eliten” generelt inden for dansk forskning, og at stigningen hænger sammen med Globaliseringsforliget fra 2006, hvor man tilførte forskningsområdet flere milliarder:

»Det her, tror jeg, er en langtidseffekt af at øge midlerne til forskning, som man gjorde med globaliseringsmidlerne. Nu ser vi effekterne af en kulturændring og tilførsel af midler,« siger Jens Oddershede.

Der er i alt godt 6.000 forskere på 2018- listen over ”highly cited researchers”, og listen er baseret på citationer opgjort i databasen Web of Science.

Der er flere navne, der figurerer på listen både i 2017 og 2018. Men med en stigning fra 29 til 77 danske navne, er der i sagens natur også kommet mange nye, indflydelsesrige danske forskere til:

»Som ny forsker bliver du ført ind i en verden, hvor man koncentrerer sig om at få resultaterne ud de bedste steder,« forklarer Jens Oddershede som uddyber;

»Da vi lavede Viden i Verdensklasse (DFiR-rapport fra 2016, red.) bemærkede vi, at det ikke bare var ét forskningsområde, men bredt over hele landet, at forskere øgede deres citationer. Der er en forskningskultur i Danmark, hvor dem, der ikke lever op til målene, er forsvundet. Hvis man skal være i et dansk forskningsmiljø, skal man være aktiv og publicerer i de bedste tidsskrifter«.

»Som ny forsker bliver du ført ind i en verden, hvor man koncentrerer sig om at få resultaterne ud de bedste steder«.

Jens Oddershede, formand for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR)

Publicerer hver 5. dag

Én er dem, der er at finde på listen både i 2016, 2017 og 2018, er Frede Blaabjerg, professor ved Institut for Energiteknik på Aalborg Universitet.

Frede Blaabjerg er, ikke overraskende, en utrolig produktiv forsker, idet han i gennemsnit udgiver en videnskabelige artikel hver femte dag.

På Wikipedia kan man læse, at Frede Blaabjerg igennem hele sin karriere har udgivet mere end 1.400 publikationer.

Langt hovedparten af dem er såkaldte konference-artikler, der ikke er nær så omfattende at udgive som de store forskningsartikler, understreger professoren, som også fremhæver hans store netværk, både i Danmark og internationalt, som en væsentlig faktor.

Det giver tilsammen et ”ret produktivt niveau”, som Frede Blaabjerg selv betegner det. Og så er forskningsartikler også noget, han bruger rigtig meget tid på.

»Jeg har altid en fem stykker med i min taske, når jeg er ude at rejse,« fortæller professoren.

Det er derfor også meget varierende, i hvilken grad, Frede Blaabjerg selv bidrager til hver enkel forskningsartikel.

LÆS HELE SCIENCE REPORTS INTERVIEW MED PROFESSOREN HER.

Frede Blaabjerg er ikke ene om at have et højt produktionsniveau.

Forskeres produktivitet har nået helt nye højder på global plan, og mellem 2001 og 2014 er antallet af forskere, der i gennemsnit publicerer hver femte dag, 20-doblet. Her er det værd at bemærke, at i samme periode er selve antallet af forskere kun godt fordoblet, konkluderer de forskere, der står bag undersøgelsen.

10 pct. mest citerede artikler

Danske forskningspublikationer klarer sig også rigtig godt, og Danmark har formået at fastholde sin placering helt i toppen som ét af de lande med mest flest citerede publikationer. Danmark er således, sammen med Holland og Schweiz, verdensførende på citation impact.

Knap hver sjette forskningspublikation fra Danmark var mellem 2010 og 2016 blandt de 10 procent mest citerede artikler på verdensplan.

Det skriver tidsskriftet Nature på baggrund af tal, som er trukket fra databaserne Science-Mix og Scopus.

I perioden 2013-2017 var det knap hver femte danske publikation, der var blandt de 10 procent mest citerede, ifølge tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.