Det er nogle af de spørgsmål, som driver RUC-forsker og lektor Kristoffer Kropp fra Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, hvilket har sikret ham en plads som et af de ni nye medlemmer af Det Unge Akademi, som er en selvstændig enhed under Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab.

Akademiet giver en stemme til talentfulde unge forskere. Forskere, som interesserer sig for at bygge bro mellem videnskab og samfund – hvilket er lige præcis det, som Kristoffer Kropp arbejder for.

»Som medlem af akademiet håber jeg at have fundet et inspirerende sted, hvor jeg kan tænke højt og debattere med andre unge forskere. Og så håber jeg, at min indsigt fra videnskabssociologien kan være med til at bidrage til en mere nuanceret debat om forskningens vilkår,« siger Kristoffer Kropp, som arbejder på projektet ’The European Field of Social-Scientific Knowledge Production’, som blev sat i gang i 2018 og skal være færdig i 2022.

Den indsigt, som han har samlet – og gerne vil videregive – handler om selve videnskabens væsen. En videnskab om videnskaben. Nærmere bestemt om samfundsvidenskaben, som opstod for 150 år siden og fik særligt fokus efter 2. Verdenskrig, fortæller Kristoffer Kropp. Det er en videnskab, der traditionelt set er nationalt funderet og siger noget om de nationale lokale samfund. 

I et nordisk land som Danmark er det for eksempel andre ting, der er på spil end i et østeuropæisk land eller i USA, hvor det politiske spil, den økonomiske fordelingspolitik, blikket på køn, fattigdom, uddannelse og race kan se helt forskellig ud. Derfor kan samfundsvidenskabelige teorier, der bruges til at forstå verden i for eksempel Rumænien se anderledes ud end de teorier, man anvender i Finland. 

Europæisering af forskningen

Men det nationale er i de senere årtier blevet udfordret af en europæisering af samfundsvidenskaberne, fortæller Kristoffer Kropp. Der er opstået et internationalt politisk maskineri, som har en masse at skulle have sagt på det nationalpolitiske plan.

»Jeg tror, at der er et europæisk felt for samfundsvidenskabelig forskning under opsejling. Og jeg vil gerne undersøge, hvad der sker med samfundsvidenskabelig forskning, når der opstår nye politiske institutioner som EU. Ændrer det den måde, vi driver videnskab på? Ændrer det de spørgsmål, vi stiller inden for den samfundsvidenskabelige forskning? Ændrer det på de svar, vi giver, og ændrer det på, hvad vi ser som den såkaldte rigtige eller legitime videnskab? Samfundsvidenskaben spiller en stor rolle for, hvordan vi forstår vores verden. Og det skal blive interessant at se, om EU’s rolle gør, at den videnskab bliver ensrettet og derved bevirker, at der er nogle lokale nuancer, der går tabt,« siger han og fortsætter:

»Man kan sige, at EU har været med til at ændret spillereglerne. Og jeg prøver at forstå, hvad er det for nogle magtkampe og sociale processer, som konsekrerer bestemte former for viden som vigtigere end andre. Hvorfor får nogle samfundsmæssige institutioner og ideer en større videnskabelig magt? Det er det helt store spørgsmål. Mit beskedne bidrag er så at prøve at skrive historien og gøre det klart, at forskning ikke er frakoblet den verden, som den produceres i,« fortæller han.