‘RANK RYGGEN, RUC’ 
Artikel l 20.06.2019

RANK RYGGEN, RUC

C
Campus
Artikel l 20.06.2019
13 min
Foto: Niels Overgaard Christensen
RUC er gået fra at være et universitet i opposition til et universitet, der danner skole. Lige nu er projektlæring og tværfaglighed moderne både i Danmark og i udlandet. Alligevel hersker der stadig mange fordomme om RUC – og man møder af og til en form for mindreværd blandt både studerende og underviserstab. RUC Paper dykker ned i universitetets dna for at finde ud af hvor og hvornår, fordommene kan være opstået.

Skrevet af

Nadia Claudi

Journalist

RUC er et ræverødt universitet. RUC dyrker rundkreds-pædagogik. RUC er knap så fint som de gamle, traditionelle universiteter. 

Det er blot nogle af de fordomme, som RUC må lægge ryg til. Og når undertegnede skribent har interviewet både nuværende og tidligere studerende og forskere, så bliver ordet ”mindreværd” til tider nævnt. Dog altid i sammenhæng med, at et sådan mindreværd er aldeles ubegrundet – for RUC kan så meget, og kandidaterne og forskerne derfra er højt værdsat i eksempelvis erhvervslivet, lyder det. 

Men hvor kommer fordommene fra? Og har de hold i virkeligheden? 

»Man hører det jo af og til. At der måske i nogens øjne er en fortælling om at der er knap så meget prestige i at gå på RUC,« konstaterer Johan Hedegaard, der er studerende på RUC og formand for Danske Studerendes Fællesråd (DSF).

Han mener, at ’fejlslutningen’ opstår, når folk kigger på optags-kvotienter. Jo højere et snit, der kræves for at komme ind på en uddannelse, jo bedre er den. Men sådan hænger det ikke sammen, mener Johan Hedegaard.

»Der er næsten ikke nogen ud over RUC, som ikke er blevet slået tilbage og banket ind i en mere traditionel organisering og undervisning – og på den måde er der jo al mulig grund til selvtillid og selvværd«.

Professor på Institut for Mennesker og Teknologi, Henning Salling Olesen

»Der er nok en sammenhæng med, at fordi RUC har så brede bacheloruddannelser, så har de ikke samme optags-kvotient, som fx medicin-studiet, eller psykologi. Men det siger jo ikke noget om uddannelsens kvalitet,« siger han.

Han møder dog samtidig mange unge, som specifikt går efter en plads på RUC. Blandt andet fordi de gerne vil have projektarbejde som en del af deres uddannelse. Det gælder også ham selv:

»Jeg søgte selv ind på RUC, fordi jeg syntes, det lød spændende, og fordi jeg gerne ville arbejde med projekter,« forklarer han.

»Det kommer lidt i bølger. Det var meget populært at gå på RUC i 90’erne, hvor jeg tror, at det er mindre populært nu. Det er nok også afhængigt af, hvad man værdsætter i samfundet, og tendensen er at især humaniora får meget flak lige nu. Lige nu peger pilen måske i højere grad mod STEM-fagene ((Science, Technology, Engineering and Mathematics, red.),« siger han.

RUC har altid skilt sig ud

Hvis der er nogen, der kender til RUC’s historie og op- og nedture, så er det professor på Institut for Mennesker og Teknologi, Henning Salling Olesen. Han bliver kaldt en af RUC’s fædre, er tidligere prorektor, tidligere konstitueret rektor og har været en del af RUC siden 1972.

»Nu har jeg jo været med helt fra starten,« siger han. »Så jeg har ikke lavet andet i 50 år end at skulle forklare, hvad RUC egentlig er for et universitet«. 

Og RUC har helt siden starten skullet kæmpe for accept, fortæller han.  Spoler man tiden tilbage til 1972, da de første betonklodser dukkede op på en mark uden for Roskilde, så mødte man nemlig et universitet, der – helt i tidens ånd – var på barrikaderne. Der stod studenteroprør og opgør med de gamle, traditionelle undervisningsformer på skemaet, og en stor del af lærerstaben hørte til på venstrefløjen. Marxistisk samfundskritik fik stor indflydelse. Og RUC blev et hedt politisk emne, der flere gange var tæt på at blive lukket ned af Christiansborg. 

»RUC var udtryk for ungdomsoprør og alternativ pædagogik. Hvis man valgte RUC til, så var det et meget bevidst valg og fordi, man identificerede sig med sagen. Så det var ret almindeligt, at når man sad og fik sig en øl med vennerne fredag aften, så blev man bedt om at forklare, hvad RUC egentlig stod for,« siger Henning Salling Olesen.

I løbet af 1980’erne havde de første RUC–kandidater vist deres værd på arbejdsmarkedet, og politikerne bakkede mere helhjertet op om universitetet. Det lod til endelig at have fundet sin form som en institution, der hyldede den frie tanke og dyrkede alle teorier uden skelen til en særlig politisk ideologi. Men RUC blev stadig betragtet som noget særligt. 

Og det er ikke altid anset for at være en positiv ting at skille sig ud, forklarer Henning Salling Olesen. 

»Vi har stadig et ry fra gamle dage om, at kritisk metode betyder, at vi er et rødt universitet, og derfor er der nogle politikere, der ikke kan lide os. Det er lidt op af bakke«.

Formand for bestyrelsen på RUC, Erik Jacobsen

»Det er i bevidstheden om RUC’s særlighed, at nøglen til spørgsmålet om fordomme og et eventuelt mindreværd skal findes. For hvis man synes, at det at være særlig og anderledes er en kedelig afvigelse, og at det gør én til den grimme ælling i klassen, jamen så er der god grund til ikke at føre sig frem,« vurderer han.

En anden årsag til, at RUC’ere skulle forklare sig var, at universitet stod for et nybrud i tiden. Det traditionelle universitet med forelæsninger og enkeltfags-faglighed skulle erstattes af projektarbejde, gruppearbejde og tværfaglighed. Det var RUC nu slet ikke ene om, forklarer Henning Olesen. Der var adskillige universiteter verden over, som blev grundlagt i samme ånd. For eksempel det tyske Die Universität Bremen fra 1971 og ikke mindst Aalborg Universitet, der blev grundlagt i 1974.

»Men der er dog næsten ikke nogen ud over RUC, som ikke er blevet slået tilbage og banket ind i en mere traditionel organisering og undervisning – og på den måde er der jo al mulig grund til selvtillid og selvværd,« siger Henning Olesen.

»Hvis man ser det således, at RUC ikke skal konkurrere med de andre universiteter, men derimod dyrke sit særpræg, så kan man have en stor selvfølelse. Vi er ikke et super universitet i traditionel målestok, vi er et lille universitet, og vi ligger ude på landet. Men vi er fuldstændig enestående, når det kommer til at være en tværfaglig institution,« siger han.

RUC har den rigtige model

En mand, som sagtens kan finde ud af at være stolt på RUC’s vegne, er formand for bestyrelsen på RUC, Erik Jacobsen. Han undrer sig over, hvis det at studere eller arbejde på RUC skulle være årsag til et mindreværdskompleks.

»Jeg synes slet ikke, at jeg kan genkende det. Når jeg taler med folk på RUC, så oplever jeg tværtimod en stor tilknytning til universitetet og en bevidsthed om eget værd,« siger han.

Dog oplever han uden for RUC en manglende anerkendelse af universitetet, og hvad det står for. Og han støder stadig på nogle af de gode gamle fordomme. 

»Vi har stadig et ry fra gamle dage om, at kritisk metode betyder, at vi er et rødt universitet, og derfor er der nogle politikere, der ikke kan lide os. Det er lidt op af bakke. Men jeg oplever, at vi til gengæld har vundet stor respekt hos forsknings- og uddannelsespolitikerne og ikke mindst hos aftagerne af vores kandidater. Det er os, der har den rigtige model i forhold til tværfaglighed og projektlæring, og det tror jeg, at der bliver mere og mere bevidsthed omkring i erhvervslivet, hvor man oplever at vores kandidater går lige ind og gør fyldest i deres jobfunktioner,« siger Erik Jacobsen.

»Alt det, som er så super hypet i udlandet, det er jo det, vi gør på RUC, og folk fra mange udenlandske universiteter kommer hertil for at blive inspireret.«

Rektor på RUC, Hanne Leth.

Han peger på, at der i de senere år har været en stigning i antallet af unge, der søger ind på RUC, og at der ligeledes er sket en stigning i antallet, der har RUC som deres 1. prioritet. Hvilket gør op med en af de fordomme, der verserer omkring det lille universitet på Marbjerg Mark: At studerende har det som en plan B, når plan A går i vasken.

Hypet i udlandet

Samme stolte toner lyder fra rektor på RUC, Hanne Leth. RUC har, med sit fokus på tværfaglighed og problemorienteret projektlæring, netop de kvaliteter, som efterspørges i hele verden.

»Alt det, som er så super hypet i udlandet, det er jo det, vi gør på RUC, og folk fra mange udenlandske universiteter kommer hertil for at blive inspireret. Vi uddanner til det, man i dag kalder ”21st century skills”. Det er jo påfaldende, at det er de selv samme ting, som vi er blevet drillet med,«siger hun.

I 2014 var Hanne Leth med til at søsætte en ny grundfortælling om RUC. Ikke fordi  universitetet skulle gå i en ny retning. Men fordi det var nødvendigt at tydeliggøre brandet, og hvad universitetet står for, fortæller rektor Hanne Leth.

»Grundfortællingen bygger meget på de principper, som RUC er skabt ud fra. Vi ville gøre profilen mere tydelig og vise, at vi sætter ny dagsorden med vægt på tværfaglighed, og nu også med forskningscentret Problemorienteret Projektlæring (PPL),«siger Hanne Leth.

Hun kender godt til fordommen om, at RUC er et rødt universitet. Og at der er mange, som, især for nogle år tilbage, så gruppearbejde som hægtet sammen med at være venstreorienteret.

Oversigt over optag på RUC fra år 2000 til nu.

Som det fremgår af oversigten er antallet af ansøgere med RUC som 1. prioritet gået frem fra 1862 i 2015 til 1943 i 2018. Det vil sige en stigning på 81 over de seneste tre år.

I år 2000 var der 1492, der havde RUC som 1. prioritet. Det vil sige, at der er en stigning i antal på 451.

ÅR: 2018
Optagne: 1.819 page12image3609644944
Stand by: 62
Total: 5.655
1. prioritet: 1.943

År 2015
Optagne: 1717
Standby: 102
Total: 5609
1. prioritet: 1862

ÅR 2010:
Optagne: 1607
Standby: 79
Total: 4968
1. prioritet: 1836

ÅR 2005
Optagne: 1436
Standby: 80
Total: 3594
1. prioritet: 1839

ÅR 2000
Optagne: 1203
Standby: 64
Total: 3175
1. prioritet: 1492

Find tal for alle år på samtlige videregående uddannelser her.

»»Men gruppearbejde er ikke politisk. Det er en læringsform – og samarbejde er en efterspurgt kompetence i erhvervslivet. Og alt det som (den tidligere regerings, red) uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) har sagt om, at vi skal have bredere bacheloruddannelser, at vi skal have mere tværfaglighed og kritisk tænkning, kort sagt, at vi skal dyrke det 21. århundredes kompetencer, det er alt sammen RUC,« påpeger hun.

”Det 21. århundredes kompetencer” er en term, der anvendes om de kompetencer, man skal besidde for at kunne begå sig i samfundet i dag. Begrebet bliver anvendt i flere forskellige kontekster, herunder inden for uddannelse. Hvilke kompetencer, der helt specifikt at tale om, kan variere. Men der er eksempelvis tale om følgende:

Kollaboration
Problemløsning og innovation
Videnskonstruktion
Kompetent kommunikation
Selvevaluering
It og læring

Fordomme ligger lige under overfladen

En af dem, der kan sige mere om, hvordan RUC adskiller sig fra et mere klassisk universitet, er sociologi-professor Bente Halkier. I 2016 skiftede hun arbejdsplads fra RUC til Københavns Universitet. Skiftet skyldtes blandt andet, at hun gerne ville dyrke netop det enkeltfaglige mere. Hun er uddannet sociolog fra Lancaster University, England og blev ansat på institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab i 2000.

»En af årsagerne til mit skift var, at jeg havde udviklet en træthed over for at skulle oversætte min egen kernefaglighed. Jeg er sociolog, og jeg skulle hele tiden oversætte min faglighed ind i en kommunikationsfaglighed,« siger hun.

Både før og efter skiftet er hun stødt på utallige fordomme om RUC. Både på Københavns Universitet. Men også på RUC; blandt de ansatte, der var uddannet fra et andet universitet.

»Der hersker fordomme om, at de studerende ikke er dygtige nok, at de ikke bliver undervist nok i teori, og at de ikke får nok grundviden. Og kritikken kommer af, at undervisningen er projektorienteret og interdisciplinær eller multidisciplinær. Der er for meget projektarbejde og for lidt klasseundervisning,« siger Bente Halkier.

»De forskellige universitetsuddannelser er jo ved at konvergere med hinanden. Så på den måde burde de gensidige fordomme mindskes.«

Professor på Københavens Universitet, Bente Halkier

Det er til gengæld kun i en dansk kontekst, at Bente Halkier støder på fordomme:

»Jeg er aldrig stødt på det hos internationale forskere, som jo blot relaterer til de dygtige RUC-forskere, som de arbejder sammen med. Så det er et dansk fænomen«.

En del af fordommene har skam hold i virkeligheden, siger hun. De RUC-studerende, hun har mødt, har ikke været lige så stærke i teorien, som de KU-studerende, hun underviser i dag. 

»Da jeg var ansat på RUC, blev jeg anset for at være en ”strammer”, fordi jeg ikke syntes, at niveauet var højt nok. Jeg syntes, at vi skulle have flere forelæsninger, og vi skulle have banket niveauet op på metode. Så det er ikke kun fordomme – der har også været noget at have dem i,« siger hun.

Sådan er det ikke nødvendigvis i dag. RUC har rykket sig, ligesom Københavns Universitet også har rykket sig, fortæller hun. Og sjovt nok er de rykket nærmere hinanden.

»De forskellige universitetsuddannelser er jo ved at konvergere med hinanden. Så på den måde burde de gensidige fordomme mindskes. Det griner jeg lidt af, at herinde på sociologi er man ved at ’rucifisere’. Der er kommet mange flere case-studies på programmet,« siger hun.

Og det er da også her, i case-studier, at hun finder styrken hos den RUC-studerende. For selv om de måske ikke er blevet kværnet igennem de klassiske teorier, så scorer de klart flere point, når det kommer til at have styr på empiriske projekter.

Men det er der langt fra altid en anerkendelse af uden for RUC’s mure, fortæller Bente Halkier.

»Jeg kan nævne flere eksempler på, at jeg møder fordomme. Da jeg startede på KU, spurgte nogle af mine kolleger om, hvordan de studerende så var her i forhold til dem, jeg var vant til på RUC. Og det var tydeligvis i forhåbning om, at jeg ville sige, at de var bedre på KU. Jeg kan også huske en debat på de sociale medier for to år siden. En kollega fra et traditionelt universitet skrev ud, at han skulle være med til speciale-eksamen på RUC og glædede sig. Og så var der flere kolleger, der skrev grimme, fordomsfulde ting som at ”det var jo piece of cake, for de kunne jo ikke noget på RUC«, siger hun. 

»Så det ligger stadig lige under overfladen«.

SUCCESHISTORIER FRA RUC

RUCs uddannelsesmodel giver en tidssvarende og eftertragtet palet af kompetencer
RUC’s uddannelsesmodel er Problemorienteret Projektlæring  (PPL). Modellen understøtter studerendes selvstændige gruppebaseret projektarbejde med at afdække og finde løsninger på selvvalgte, konkrete og tværvidenskabelige problemer under forskningsfaglig vejledning af videnskabeligt personale.

I en verden, hvor fritænkning og demokrati er under pres, er RUC stolte af at være the founding motheraf det globale universitetsnetværk, Critical Edge Alliance, med syv andre væsentlige universiteter fra 5 kontinenter. Fælles er en fritænkende og kritisk læringsform og videnskabelig tilgang. Ambitionen er, at universiteterne ikke kun har disse tilgange på indersiden, men aktivt arbejder for at forsvare retten til at tænke, tale og agere frit.

RUC forskning er stærk på landsplan
RUC’s publicering er styrket. Universitetets BFI-produktion (point relativt til antal årsværk og total budget) er steget siden 2013, og lå i top 3 i Danmark i 2016. Blandt de mest citerede forskningsfelter er fysik, økotoksikologi, globale studier, politik og filosofi. Dermed placerer en række af  RUC’s forskere sig blandt de mest produktive i landet.

Også på koblingen mellem samfund, industri og forskning har RUC en stærk position. RUC hjemtog ekstern finansiering for i alt 87 mio. kr. i 2017 fra danske og internationale fonde, herunder Villum Fonden, VELUX-fonden, EU’s Horizon 2020 program, og Danmarks Frie Forskningsfond. RUC deltager i regeringens Teknologipagt som Ambassadør og med et konkret projekt. Projektet har fokus på virtuelle læringsteknologier (3D og VR-simulationer) i naturvidenskab og kobles med forskning om læringseffekter af teknologien.
RUC har omfattende forsknings- og udviklingssamarbejder med virksomheder og institutioner i Region Sjælland og i Region Hovedstaden, bl.a. inden for energiplanlægnings-, fødevare-, sundheds-, turisme-, og kulturområdet. RUC har bl.a. indgået strategiske samarbejdsaftaler med Region Sjælland og Roskilde, Næstved og Guldborgsund kommuner.

Det grønne og innovative RUC
RUC campus udvikles efter en plan, som har klima og grøn omstilling i centrum. RUC har, som resultat af det hidtil største ESCO-projekt i 2016, det laveste energiforbrug af alle danske universiteter. Ud over modernisering af campus er også åbnet en række åbne laboratorier for fx eksperimenter og innovation over emner som konstruktion af konkrete formgivningsprototyper og teknologisk apparatur, plantevækst og plantematerialeudvikling, film og 3D produktion, virtual reality, filmkoncepter, sprog- og tekstkoncepter.  FabLab og BioFabLab er åbne værksteder og laboratorier på campus, hvor studerende, forskere, virksomheder og borgere kan udvikle, bygge og teste digitale, biologiske og materielle prototyper. Ved siden af disse labs har RUC etableret ExperienceLab, Thirdroom (det tidligere Open Media Lab) og Virtual Reality Lab for at styrke de studerendes praktiske og designorienterede kompetencer.

KILDE: RUC Kommunikation