RUC er et ræverødt universitet. RUC dyrker rundkreds-pædagogik. RUC er knap så fint som de gamle, traditionelle universiteter. 

Det er blot nogle af de fordomme, som RUC må lægge ryg til. Og når undertegnede skribent har interviewet både nuværende og tidligere studerende og forskere, så bliver ordet ”mindreværd” til tider nævnt. Dog altid i sammenhæng med, at et sådan mindreværd er aldeles ubegrundet – for RUC kan så meget, og kandidaterne og forskerne derfra er højt værdsat i eksempelvis erhvervslivet, lyder det. 

Men hvor kommer fordommene fra? Og har de hold i virkeligheden? 

»Man hører det jo af og til. At der måske i nogens øjne er en fortælling om at der er knap så meget prestige i at gå på RUC,« konstaterer Johan Hedegaard, der er studerende på RUC og formand for Danske Studerendes Fællesråd (DSF).

Han mener, at ’fejlslutningen’ opstår, når folk kigger på optags-kvotienter. Jo højere et snit, der kræves for at komme ind på en uddannelse, jo bedre er den. Men sådan hænger det ikke sammen, mener Johan Hedegaard.

»Det er i bevidstheden om RUC’s særlighed, at nøglen til spørgsmålet om fordomme og et eventuelt mindreværd skal findes. For hvis man synes, at det at være særlig og anderledes er en kedelig afvigelse, og at det gør én til den grimme ælling i klassen, jamen så er der god grund til ikke at føre sig frem,« vurderer han.

En anden årsag til, at RUC’ere skulle forklare sig var, at universitet stod for et nybrud i tiden. Det traditionelle universitet med forelæsninger og enkeltfags-faglighed skulle erstattes af projektarbejde, gruppearbejde og tværfaglighed. Det var RUC nu slet ikke ene om, forklarer Henning Olesen. Der var adskillige universiteter verden over, som blev grundlagt i samme ånd. For eksempel det tyske Die Universität Bremen fra 1971 og ikke mindst Aalborg Universitet, der blev grundlagt i 1974.

»Men der er dog næsten ikke nogen ud over RUC, som ikke er blevet slået tilbage og banket ind i en mere traditionel organisering og undervisning – og på den måde er der jo al mulig grund til selvtillid og selvværd,« siger Henning Olesen.

»Hvis man ser det således, at RUC ikke skal konkurrere med de andre universiteter, men derimod dyrke sit særpræg, så kan man have en stor selvfølelse. Vi er ikke et super universitet i traditionel målestok, vi er et lille universitet, og vi ligger ude på landet. Men vi er fuldstændig enestående, når det kommer til at være en tværfaglig institution,« siger han.

RUC har den rigtige model

En mand, som sagtens kan finde ud af at være stolt på RUC’s vegne, er formand for bestyrelsen på RUC, Erik Jacobsen. Han undrer sig over, hvis det at studere eller arbejde på RUC skulle være årsag til et mindreværdskompleks.

»Jeg synes slet ikke, at jeg kan genkende det. Når jeg taler med folk på RUC, så oplever jeg tværtimod en stor tilknytning til universitetet og en bevidsthed om eget værd,« siger han.

Dog oplever han uden for RUC en manglende anerkendelse af universitetet, og hvad det står for. Og han støder stadig på nogle af de gode gamle fordomme. 

»Vi har stadig et ry fra gamle dage om, at kritisk metode betyder, at vi er et rødt universitet, og derfor er der nogle politikere, der ikke kan lide os. Det er lidt op af bakke. Men jeg oplever, at vi til gengæld har vundet stor respekt hos forsknings- og uddannelsespolitikerne og ikke mindst hos aftagerne af vores kandidater. Det er os, der har den rigtige model i forhold til tværfaglighed og projektlæring, og det tror jeg, at der bliver mere og mere bevidsthed omkring i erhvervslivet, hvor man oplever at vores kandidater går lige ind og gør fyldest i deres jobfunktioner,« siger Erik Jacobsen.

Fordomme ligger lige under overfladen

En af dem, der kan sige mere om, hvordan RUC adskiller sig fra et mere klassisk universitet, er sociologi-professor Bente Halkier. I 2016 skiftede hun arbejdsplads fra RUC til Københavns Universitet. Skiftet skyldtes blandt andet, at hun gerne ville dyrke netop det enkeltfaglige mere. Hun er uddannet sociolog fra Lancaster University, England og blev ansat på institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab i 2000.

»En af årsagerne til mit skift var, at jeg havde udviklet en træthed over for at skulle oversætte min egen kernefaglighed. Jeg er sociolog, og jeg skulle hele tiden oversætte min faglighed ind i en kommunikationsfaglighed,« siger hun.

Både før og efter skiftet er hun stødt på utallige fordomme om RUC. Både på Københavns Universitet. Men også på RUC; blandt de ansatte, der var uddannet fra et andet universitet.

»Der hersker fordomme om, at de studerende ikke er dygtige nok, at de ikke bliver undervist nok i teori, og at de ikke får nok grundviden. Og kritikken kommer af, at undervisningen er projektorienteret og interdisciplinær eller multidisciplinær. Der er for meget projektarbejde og for lidt klasseundervisning,« siger Bente Halkier.

Det er til gengæld kun i en dansk kontekst, at Bente Halkier støder på fordomme:

»Jeg er aldrig stødt på det hos internationale forskere, som jo blot relaterer til de dygtige RUC-forskere, som de arbejder sammen med. Så det er et dansk fænomen«.

En del af fordommene har skam hold i virkeligheden, siger hun. De RUC-studerende, hun har mødt, har ikke været lige så stærke i teorien, som de KU-studerende, hun underviser i dag. 

»Da jeg var ansat på RUC, blev jeg anset for at være en ”strammer”, fordi jeg ikke syntes, at niveauet var højt nok. Jeg syntes, at vi skulle have flere forelæsninger, og vi skulle have banket niveauet op på metode. Så det er ikke kun fordomme – der har også været noget at have dem i,« siger hun.

Sådan er det ikke nødvendigvis i dag. RUC har rykket sig, ligesom Københavns Universitet også har rykket sig, fortæller hun. Og sjovt nok er de rykket nærmere hinanden.

»De forskellige universitetsuddannelser er jo ved at konvergere med hinanden. Så på den måde burde de gensidige fordomme mindskes. Det griner jeg lidt af, at herinde på sociologi er man ved at ’rucifisere’. Der er kommet mange flere case-studies på programmet,« siger hun.

Og det er da også her, i case-studier, at hun finder styrken hos den RUC-studerende. For selv om de måske ikke er blevet kværnet igennem de klassiske teorier, så scorer de klart flere point, når det kommer til at have styr på empiriske projekter.

Men det er der langt fra altid en anerkendelse af uden for RUC’s mure, fortæller Bente Halkier.

»Jeg kan nævne flere eksempler på, at jeg møder fordomme. Da jeg startede på KU, spurgte nogle af mine kolleger om, hvordan de studerende så var her i forhold til dem, jeg var vant til på RUC. Og det var tydeligvis i forhåbning om, at jeg ville sige, at de var bedre på KU. Jeg kan også huske en debat på de sociale medier for to år siden. En kollega fra et traditionelt universitet skrev ud, at han skulle være med til speciale-eksamen på RUC og glædede sig. Og så var der flere kolleger, der skrev grimme, fordomsfulde ting som at ”det var jo piece of cake, for de kunne jo ikke noget på RUC«, siger hun. 

»Så det ligger stadig lige under overfladen«.