65.714 unge mennesker fik for et par uger siden den glædelige nyhed, at de havde fået tilbudt en studieplads på en videregående uddannelse. Og selvom det generelle optag af nye studerende er højere end sidste år, så er både ansøgningstallet til de videregående uddannelser og til de humanistiske uddannelser på landsplan faldet. Det viser de nyeste tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Derfor er det ifølge Anders Bjarklev vigtigt, at vi får skabt en fortælling om, at samfundet har brug for mennesker med alle slags kompetencer.

»Jeg tror på, at man kan få en lige så god karriere med en humanistisk uddannelse som med andre uddannelser,« siger han og påpeger, at det vigtigste aspekt ved studerendes uddannelsesvalg er, at det er noget, de er interesseret i og brænder for, for det er det, der gør dem dygtige og i sidste ende til en kæmpe ressource for samfundet.

De studerende er begejstrede

Garbi Schmidt er professor ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på RUC og underviser blandt andet i kultur- og sprogmødestudier. Her oplever hun, at de studerende er meget begejstrede for de humanistiske fag, men bekymringen for at finde et job som færdiguddannet også fylder.

Også hun mener, at der er brug for humanister i vores samfund, som jo dækker over en bred pallette af fag.

»Hvis man nu tager sprogdimensionen, så er det smart, at vi har nogle mennesker, der sprogligt kan gøre sig kloge på andre kulturkredse. Sprog er jo adgangsgivende til forståelse af verden,« siger hun og fortsætter:

»Kultur inkluderer mødet mellem mennesker, konflikthåndtering og mange andre ting. Det er det samme med historie, for vi kan lære utrolig meget af historien.«

Det vigtigste aspekt inden for humaniora er ifølge Garbi Schmidt det menneskelige. Vi lever i en menneskelig verden, så derfor kan fokus ikke udelukkende være på for eksempel det biologiske eller teknologiske. Og det er dét, hun nyder at give videre til de studerende.

»Det handler om at få denne menneskelige erfaring og forståelse i de teoretiske og metodiske perspektiver, der bevirker, at man kan gå ud og bidrage som demokratisk borger til et demokratisk samfund,« siger hun.

En stor del af dagen har Garbi Schmidt brugt på seminarer og møder i forbindelse med studiestart for de nye studerende på den humanistiske bacheloruddannelse på RUC, og det betyder meget for hende at kunne være med til at uddanne fremtidens humanister og at bibeholde den begejstring, hun oplever hos de studerende.

»Jeg har beskæftiget mig med det her i mange år, og den begejstring, jeg har med i mit fag, hænger lige så meget sammen med den begejstring, som jeg kan bygge op sammen med de studerende. Det bliver jo et fælles projekt, fordi vi undersøger og finder frem til nogle ting sammen,« siger Garbi Schmidt.

Humanister er ikke verdensfjerne

Rektor på RUC, Hanne Leth, mener stadig, at universitetet oplever en god søgning til den humanistiske bachelor, og RUC bruger da også tid på at udbrede viden om den humanistiske bacheloruddannelse for at tiltrække studerende.

»Vi har jo et højt snit for at komme ind på humbach (humanistisk bachelor red.) i forhold til andre humanistiske uddannelser (i Danmark red.), og det viser i sig selv, at der er en stor interesse og søgning,« siger hun.

En undersøgelse fra Analyseinstituttet Damvad viser, at humanister fra RUC får en lidt højere løn end andre humanister, når de så er kommet i job. Det tilskriver Hanne Leth den store mængde projektarbejde og meget gennemgående tværfaglighed, der arbejdes med på RUC. 

Men hun forstår også godt, hvis nogle unge fravælger at søge ind på en humanistisk bachelor.

»Man har nok en tendens til at tro, at humanister er unyttige og verdensfjerne, men der er jo ikke noget, der har så meget dannelse i sig, som når man beskæftiger sig med mennesker,«  siger Hanne Leth, der selv oplevede at blive spurgt om, hvorfor i alverden hun valgte at læse en humanistisk uddannelse, når der ingen job er til humanister. Tværtimod har Hanne Leth aldrig oplevet, at det var svært at finde et relevant job, og hun har tilmed haft mange forskellige af dem. 

Flere undersøgelser viser, at det tager lidt længere tid for humanistiske kandidater at finde et job, men det undrer ikke Hanne Leth, at jurister, økonomer og læger kommer hurtigere i beskæftigelse.

»Humanister har også en anden type faglighed, som de skal bruge lidt tid på at oversætte,« siger hun og fortsætter:

»Her ser jeg så gerne, at de tager noget praktik eller skriver et projekt med en ekstern partner, men hvis de ikke gør det, så bruger de altså bare lidt mere tid på at finde ud af, hvad de skal med deres uddannelse. Og derefter er den rigtig nyttig og værdiskabende for mennesker og samfund.«

Et privilegium at undervise humanister

Også for lektor på samme institut og filosof, Esther Oluffa Pedersen, betyder det meget at være med til at uddanne fremtidens humanister. 

»Det er et super privilegium at have mulighed for at give den viden, jeg selv har brugt utroligt meget tid på at få, videre til andre,« siger hun. 

Hun synes, det er helt ufortjent, at humaniora har et dårligt ry, men hun forstår godt, at det påvirker de unge menneskers studievalg at gå efter fag, som umiddelbart er mere erhvervsorienterede.

»Her gælder det så om, at vi får argumenteret på alle mulige måder for, hvorfor de humanistiske fag er vigtige og simpelthen får talt fagene op,« siger hun. Hun peger blandt andet på, at evnen til at øve autoritetskritik og se andre veje end de gængse kommer af de klassiske humanistiske studier, og hvis det bliver undermineret, så underminerer man hele oplæringen af kritisk tænkning i samfundet.

»Jeg tror, at man bliver nødt til at være bevidst om, at det frie og åbne samfund, vi har, har vi blandt andet på grund af den videnskabskultur, som vi har udviklet i Europa siden oldtiden. Her er humanistiske studier et stærkt grundelement. Og hvis vi ikke videregiver og udvikler de humanistiske færdigheder fra generation til generation, mister vi et væsentligt grundlag for det frie demokratiske samfund,« siger Esther Oluffa Pedersen.

Studerende: På kommunikation får man mange redskaber

Sara Thorsager Olesen er studerende på RUC, hvor hun læser Kommunikation og Performance Design, hvor hun står for at påbegynde sit 5. semester. For hende er en humanistisk bachelor det helt rigtige valg. 

»Jeg har altid været ret vild med videreformidling og det at nå mennesker,« fortæller hun. 

Til at starte med havde hun faktisk valgt journalistik, men fandt senere ud af, at det ikke helt var den form for formidling, hun gerne vil tilegne sig. 

»Jeg fandt ud af, at kommunikation er sjovere, fordi jeg får nogle specifikke redskaber til lidt af det hele. Det er både visuel kommunikation, digitale medier og mundtlig kommunikation. Man lærer bare rigtig mange gode ting, som jeg virkelig føler er godt i forhold til mit fremtidige arbejdsliv,« siger hun.

Sara Thorsager Olesen kunne godt tænke sig at arbejde med kampagner i for eksempel en organisation, men det studiejob, hun netop har fået, har også øget hendes interesse for visuel kommunikation. 

»Så jeg har ikke helt besluttet mig endnu (for hvilken vej hun gerne vil gå red.), for det kommer nok også an på, hvor jeg ender henne,« siger hun.