Dengang demokratiet var til debat

Forskning

Interview l 10.10.2019

4 min

Esther Oluffa Pedersen forsvarede den 4. oktober sin disputats om debat om demokrati og humanisme i tiden før, under og efter anden verdenskrig. Fra en tid hvor det var legitimt at være anti-demokrat til efterkrigstidens debatkultur og kulturdebat.

Skrevet af

Mette Rolan-Kjærsgaard

Chefredaktør

Hvorfor lige dette emne?

Det var et tilfælde, at det blev det her område. Jeg blev inviteret af Frederik Stjernfelt (professor i idéhistorie ved AAU), til at deltage i forskningsprojektet Humanomics, der blev finansieret af Velux og drejede sig om at kortlægge humanistisk forskning.

Jeg interesserede mig for, hvordan humanister deltager i kulturdebatter. Og så stødte jeg på bogen ”Det moderne menneske”. Forfatteren og politikeren Arne Sørensen beskriver i bogen et opgør med demokratiet og humanismen. Et synspunkt, der på det tidspunkt var legitimt, men også blev udgangspunkt for en heftig debat. Efter krigen var det hverken legitimt eller opportunt at kritisere demokrati og humanisme. Derfor interesserede det mig at se på, hvordan dem, der stadig måtte være anti-demokrater eller anti-humanister redefinerede deres position. Jeg følger de debatter om demokrati og humanisme, som blev ført af fremtrædende intellektuelle før, under og efter 2. Verdenskrig for at forstå, hvad der sker i debatter, hvor den historiske situation forandrer sig radikalt.

Hvor længe har du arbejdet på det?

Det har jeg egentligt, siden jeg startede på RUC i 2011. Men det har været mit eget lidt hemmelige sideprojekt. Jeg har ikke i særlig høj grad diskuteret det med andre eller draget andre ind i det. På den måde er det lidt gammeldags forskning. Og det er nok også kommet bag på nogen, at jeg har arbejdet med det.

Hvorfor er det vigtigt undersøge?

Arne Sørensens bog var et opgør med kvindefrigørelse, seksuel frigørelse, demokrati og humanisme. Man bliver chokeret over at læse, hvad det var muligt at skrive. Min erkendelsesteoretiske interesse ligger i, hvordan vi gennem debat erkender i fællesskab. Først når noget bliver udtalt som et specifikt synspunkt, bliver vi bevidste om, hvorvidt vi er enige eller uenige. Hvis du er uenig, så skal du forklare hvorfor og dermed starter en debat, hvor argumenter for forskellige synspunkter udfolder sig – det jeg kalder et mange-dimensioneret kulturrum. Desuden er vores forståelse af 2. Verdenskrig og den debat, der var i årerne op til krigen, et spejl til at forstå vores egen tid og den samfundsdebat, vi ser nu. På et tidspunkt er den, 2. Verdenskrig, måske ikke relevant længere som det store vendepunkt, ligesom 1864 ikke er det for os længere. Men i dag er den stadig vigtig.

Arne Sørensen stiftede partiet Dansk Samling i 1936. I overgangsregeringen fra maj til oktober 1945 var han kirkeminister som en af repræsentanterne fra modstandsbevægelsen. Dansk Samling var repræsenteret i folketinget i 1943-47. Sørensen trådte ud af sit eget parti, da han ikke opnåede genvalg i 1947

Hvad er det du gerne vil opnå med din forskning og med bogen?

Jeg ville beskrive, uden at tage stilling, hvad det var for en debat, der forgik i Danmark i tiden op til 2. Verdenskrig. Og så er det er vigtigt, at vi har en viden om det. På det grundlag, med grundig forskning, kan vi diskutere, hvad humanioras rolle er, og hvorfor vi ønsker at leve i et demokrati. Det er meget aktuelle debatter, som jeg gerne vil deltage i.

Hvad betyder det for vores tid?

Hvis vi underminerer humaniora og humanistisk videnskab, så underminerer vi evnen til at stille sig kritisk reflekterende i det samfund, vi lever i. Humanistiske uddannelser er under pres af dogmet om, at videnskab skal være målbart økonomisk rentabel. Men sådan kan man ikke begrunde humaniora og humanisme. Og det kan man bruge mine analyser til at forstå.

Esther Oluffa Pedersen

Studieleder Filosofi & Videnskabsteori. Lektor i filosofi – ph.d. fra KU i 2008 med afhandlingen Die Mythosphilosophie Ernst Cassirers. Zur Bedeutung des Mythos in der Auseinandersetzung mit der Kantischen Erkenntnistheorie und in der Sphäre der modernen Politik – udgivet 2009 på Königshausen & Neumann

Siden 2011 ansat på RUC med særligt fokus på filosofihistorie. Fast underviser på progressionskurset i videnskabsteori på HumBach

Fremkaldte Kulturrum er udkommet på Hans Reitzels forlag