Hver dag pendler flere tusinde RUC-studerende og ansatte frem og tilbage mellem København og Trekroner for at komme til forelæsning, undervisning og gruppemøder. Og hver dag udsættes de faktisk for en høj koncentration af sundhedsskadelige partikler, når de opholder sig i de gamle dieseltog, fordi der bliver udledt ultrafine partikler ved brug af dieselmotorer.

Det viser en ny undersøgelse af tre studerende på DTU. På strækningen mellem Østerport og Holbæk har Edith Mønsted, Emilie Berg Hansen og deres medstuderende målt antallet af ultrafine partikler inde i togene. Og ifølge dem er koncentrationen af disse partikler langt højere, end de havde forventet.

»Vi synes, det er overraskende, at man udsættes for en sundhedsrisiko, når man tager toget. Man forventer det jo, når man opholder sig på trafikerede gader, fordi vi altid taler om forurening fra biler. Det overraskede os hvor slemt det stod til i togene, og derfor vil vi gerne fortælle om det, så andre også får den viden,« fortæller Edith Mønsted.

Undersøgelsen viser, at der i gennemsnit er 212.509 partikler per kubikcentimeter på strækningen mellem København og Trekroner og et gennemsnit på 14.848 partikler per kubikcentimeter mellem Trekroner og København. Den store forskel skyldes, at lokomotivet trækker togvognene, når toget kører fra København til Trekroner og videre ud over Vestsjællands, mens lokomotivet skubber togvognene, når toget kører fra Trekroner ind til København. Når lokomotivet trækker toget, bliver de ultrafine partikler ledt tilbage igennem hele toget, og derfor er koncentrationen større.

Det viser sig, at den forurening, man bliver udsat for i dieseltogene, faktisk er langt større, end når man opholder sig på Københavns mest trafikerede vej, H.C. Andersens Boulevard, hvor den gennemsnitlige forurening på årsbasis er 13.500 partikler per kubikcentimeter.

»Vi har været ret chokerede over, at forureningen er så høj, som den er, og vi synes, det er et problem, der skal gøres noget ved,« fortæller Emilie Berg Hansen.

Der er heldigvis noget, man selv kan gøre for at mindske påvirkningen af disse ultrafine partikler.

»Hvis man har mulighed for at vælge, hvilket tog man skal med, så kan det være en idé at vælge S-toget eller metroen, fordi det jo er eldrevne tog. Hvis man opholder sig inde i et dieseltog, er det nok begrænset, hvad man kan gøre for at mindske påvirkningen i toget,« siger Edith Mønsted og fortsætter:

»Det er ikke noget, vi selv har undersøgt tilstrækkeligt, men man kunne måske forestille sig, at der var lavere partikelforurening, når man sætter sig bagerst i toget, fordi det er længere væk fra lokomotivet.«

Derudover slår de to studerende et slag for, at man på mere generel basis også tænker over, hvor man bliver påvirket af ultrafine partikler.

Risiko for hjerte- og lungesygdomme

Problemet med forurening fra dieseltog er ikke et nyt fænomen. Dieseltogene har nemlig kørt siden 1980’erne, så det er et problem, der har eksisteret i mere end 30 år.

Professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet, Peter Møller, fortæller, at mange af dieseltogene er blevet udskiftet med IC3 og IC4 på andre togstrækninger, men at det altså ikke er tilfældet på strækningen fra København via Roskilde og ud på Vestsjælland. Han har selv lavet et forskningsprojekt, der netop havde til formål at måle partikelforureningen i dieseldrevne tog.

»Det, man kan se ud fra undersøgelser om udendørs luftforurening, er, at der er en øget dødelighed som følge af hjerte- og lungesygdomme i de perioder og på de steder, hvor der er stor luftforurening,” siger Peter Møller.

Iblandt den gruppe, der bliver udsat for luftforurening på kortere sigt, vil det oftest være dem, der i forvejen er helbredsmæssigt sårbare, fordi de lider af luftvejslidelser som for eksempel KOL eller astma, der bliver hårdest ramt. På længere sigt har alle risiko for at udvikle lungekræft eller andre lunge- og hjertesygdomme som følge af forurening.

Peter Møller fortæller, at man som individ ikke skal bekymre sig voldsomt, fordi der alligevel er en lille risiko for at opleve helbredsmæssige konsekvenser ved at blive udsat for forureningen. Men som samfund er det et problem, fordi antallet af dødsfald som følge af luftforurening er stigende. Flere tusind mennesker dør nemlig hvert år i Danmark på grund af luftforurening. Ligesom Edith Mønsted og Emilie Berg Hansen foreslår han også, at man forsøger at sætte sig så langt fra lokomotivet som muligt, hvis man pendler i et dieseltog.

»Hvis jeg kørte den strækning, så ville jeg sørge for at sætte mig et sted i toget, hvor der er så lidt luftforurening som muligt. Et godt sted ville for eksempel være i midten. Man skal sørge for at komme så langt væk fra lokomotivet som muligt,« siger han.

DSB er ved at udfase alle dieseltog, men det tager tid og koster penge. I mellemtiden sørger selskabet for, at lokomotiverne får brændstofdyser og cylinderenheder, som vil nedsætte udledningen af de sundhedsskadelige partikler. DSB har ligeledes et mål om udelukkende at have eldrevne tog i 2030 og dermed ingen partikeludledning.