Verden er i konstant forandring, globaliseringen får større og større indflydelse på vores liv, og vi skal i højere og hurtigere grad tilpasse os landskabet omkring os. I alle slags forstand. Det gælder også uddannelseslandskabet.

Det var temaet til en workshop afholdt af Danmarks Akkrediteringsinstitution som led i et større EU-finansieret projekt. Et projekt, der har til formål at styrke involveringen af aktører i arbejdet med kvalitetssikring i Europa.

Bert van der Zwaan pegede på den konservative tilgang til forandring og til den rolle, som universiteterne har. Hvis ikke universiteterne fornyer sig, bliver det vanskeligere for dem at udvikle sig i samme hastighed som resten af samfundet og verden, lød det. Universiteterne og det, de tilbyder, har – heldigvis for dem – stadig høj status blandt befolkningen; men det vil ændre sig, hvis ikke universiteterne indser deres forandrende rolle, påpegede Bert van der Zwaan. Den forandrende rolle indebærer blandt andet at gå fra at bidrage med viden til samfundet til også at bidrage med at gøre de studerende parate til at gøre deres indtog på arbejdsmarkedet. Det, som Bert van der Zwaan kalder skills – altså færdigheder.

I dag er tilgangen på universiteterne, at de studerende skal blive kloge, vise og refleksive – det som Bert van der Zwaan kalder knowledge. Men resten af samfundet skriger på arbejdskraft, der kan varetage konkrete opgaver ude på arbejdsmarkedet, og det er ikke det, de får af universiteterne.

»De højere uddannelsessystemer i Europa er ikke bæredygtige. Det er altid nemmest at sætte sig på sine hænder og ikke forsøge at ændre noget, men det er bare en konfliktsky tilgang,« sagde Bert van der Zwaan. Han påpegede også, at det er problematisk, at man ikke i højere grad regulerer, at man nogle steder uddanner for mange inden for et felt og andre steder uddanner for få.

Asien er også i stigende grad en vægtig spiller; de er kommet med på bølgen af viden og talent, og det giver endnu en udfordring. Det betyder nemlig, at universiteterne i Europa og USA ikke længere har monopol på området.

»I kølvandet på finanskrisen i 2008 har de europæiske universiteter især påtaget sig en protektionistisk position, hvor det bliver sværere for internationale studerende at komme ind, og som bevirker, at man tiltrækker færre,« fortæller Bert van der Zwaan og påpeger, at det er essentielt for den nationale økonomi, at man er i stand til at tiltrække folk udefra, der kan bidrage med nye tanker, innovation og specialisering. Her vil mange lande i Asien drage fordel af at være mere åbne.

Tendenser i verden

Den anden oplægsholder til workshoppen var tidligere formand for European Students’ Union (ESU) Adam Gajek. Hans budskab var, at fremtidens universiteter bør fokusere på såkaldt Student Centret Learning, hvor der sker en endnu større inddragelse af de studerende.

»Det er vigtigt at give de studerende mere magt og indflydelse på deres egen uddannelse og læring, og det skal bygge på interaktion mellem universitetet og den studerende samt aktiv deltagelse,« siger han og fortsætter:

»Fra EU’s side er det vigtigt at støtte det, da der er forskellige forståelser og kulturer i forskellige lande.«

Det betyder, at målet ikke nødvendigvis er, at de europæiske universiteter er ens på centralt hold, men snarere, at de er i stand til at imødekomme vores hastigt forandrende verden igennem øget studenterinddragelse.

Adam Gajek pegede også på en anden række tendenser, som lige nu skaber udfordringer, men, hvis håndteret korrekt, også skaber muligheder for de europæiske universiteter.

Det handler blandt andet om digitalisering og den øgede mulighed for fjernundervisning på universiteterne. Her er udfordringen, at det skaber mindre social interaktion studerende imellem samt mellem den studerende og underviseren. Den studerende får også en mindre tilknytning til universitetet, intet fysisk studiemiljø, kan miste motivationen til at studere, og det kan medføre, at den studerende ikke får de fornødne menneskelige og faglige egenskaber til at begå sig på et fremtidigt arbejdsmarked.

»Men hvis man derimod sørger for stadig at skabe rum for menneskelige, sociale og fysiske interaktioner, rummer digitaliseringen uanede muligheder. Blandt andet i form af større fleksibilitet og bedre muligheder for at udbyde flere forskelligartede kurser, der gør, at kvaliteten af uddannelses øges samtidig med, at den studerende nemmere kan jonglere job, familie og fritid ved siden af,« siger Adam Gajek og understreger her muligheden for at være en større del af arbejdsmarkedet, mens man studerer.

Den anden tendens er vores store indtog i den internationale verden, som gør, at vi i højere grad taler om at være verdensborger og agere i grænseløse jobs på tværs af landegrænser. Det stiller større krav til universiteterne, der skal tage internationale studerende ind, men også lære sine egne studerende om kulturforskelle. I dag nedlægger mange universiteter sproguddannelserne, men dem bør man ifølge Adam Gajek faktisk bevare og udbyde i højere grad. Ligesom man på campus i højere grad skal sørge for at inddrage de internationale studerende i studiemiljøerne.

Dernæst er der også et øget ønske om fleksibilitet. Det indebærer både forskellige måder og tidspunkter at få undervisning på, og det kan være med til at fjerne noget af det tidspres, der er. Til gengæld kræver det større selvdisciplin fra de studerende og kan medvirke til stress, pointerer Adam Gajek:

»Det lægger et større ansvar for egen læring og udvikling over på de studerende, og derfor er det vigtigt, at de lærer, hvordan de gør det bedst.«

Til sidst peger Adam Gajek også på den tendens, som Bert van der Zwaan fokuserer på: Nemlig den øgede efterspørgsel på konkrete jobkvalifikationer samt færdigheder til at begå sig på arbejdsmarkedet. Det er som nævnt ikke en del af studieordninger eller læringsmålene på universiteterne, at de studerende skal være færdigudklækkede medarbejdere, når de bliver færdige. Øget fokus på det vil medføre, at der kommer en nemmere og hurtigere overgang fra at være studerende til at være en inkorporeret del af arbejdsmarkedet. Adam Gajek peger dog på, at man skal passe på, det ikke udvikler sig sådan, at universiteterne udelukkende løber virksomhedernes ærinder, men at de stadig opretholdes som selvstændige institutioner, hvis formål også er at give de studerende mere overordnede akademiske færdigheder.

»Det er derfor, samarbejde er så utroligt vigtigt. Ingen af parterne skal forsøge at brillere eller i højere grad få deres dagsorden igennem, men sammen skal vi forsøge at finde de bedste løsninger,« siger Adam Gajek.

Samarbejde på tværs

Hele formålet med workshoppen og projektet var netop at få inddraget de samfundsspillere, der kan være vigtige brikker i udviklingen af fremtidens uddannelser og universitet. Det kan både være civilsamfundet, de studerende, universiteter, virksomheder, andre offentlige institutioner, regeringer og fagforeninger. Bert van der Zwaan pegede især på, at for eksempel virksomhederne godt ved, hvilke færdigheder de skal bruge, og derfor bør de i høj grad inddrages.

Derudover påpeger han, at virksomhederne i stigende grad efterspørger IT-færdigheder, men at man også skal være klar over, at medarbejdere skal uddannes hele vejen igennem deres karriere for netop at holde trit med vores hastigt forandrende verden. Men det er en hård vej, der også kræver en hel kulturændring og en anden måde at anskue samfundet på, end vi gør i dag.