Opdateret 24/2: citater fra Q&A fra 22/2 med rektor er nu skrevet ind i artiklen her. Link til hele Q&A findes her eller nederst i artiklen. Begge artikler udkom oprindeligt den 22/2.

Forvarslerne begyndte for alvor i det tidlige januar i år. Først som spredte, spæde pip, senere mere massive og vedholdende rygter om, at ledelsen på RUC ville gennemføre en drastisk reform af universitets kandidatuddannelser. Hvad planerne mere konkret gik ud på, var det svært at blive klog på. Både for studerende og de menige forskere og undervisere på universitetet. Men også for medlemmer af organer som Akademisk Råd og Hovedsamarbejdsudvalget (HSU), organer som normalt bliver inddraget for at komme med råd, når ledelsen skal gennemføre større ændringer på universitetet indenfor forskning eller uddannelse.

Nogle havde hørt, at man ville sløjfe universitetets kandidat-kombinationsuddannelser, et af RUC’s særkender. Andre ville vide, at der var lagt op til en meget stram tidsplan, der betød, at reformplanerne skulle vedtages af RUC’s bestyrelse allerede i starten af april i år.

Ovenstående er en gengivelse af den oplevelse, som flere medlemmer af AR og HSU fortæller om i forbindelse med den nuværende kandidatreformproces.

»Rygterne løb igennem gangene på RUC, og gik blandt andet på, at ledelsen ville afskaffe kombi-uddannelserne, men det var meget svært at få noget at vide om det. Jeg spurgte selv til det, men kunne ikke få afklaret, om der var noget på vej. Det eneste, vi kunne vride ud, var, at man vil skærpe principper og værdier, for at vi står bedst muligt på uddannelsesmarkedet eller sådan noget. Men om der var påtænkt drastiske ændringer, kunne vi ikke få svar på, ej heller hvornår,« som fællestillidsperson for VIP-erne, Janne Gleerup, fortæller om perioden før ledelsen den 7. februar kom med en udmelding om den kommende kandidatreform.

Kandidatreformprocessen blev skudt i gang med et seminar for RUC-ledelsen 2. december sidste år, men allerede på et foregående møde 20. november i Uddannelsesudvalget (UDDU), et rådgivende udvalg under Akademisk Råd, kom de første spinkle informationer om de forestående ændringer. Blandt UDDU-medlemmerne til mødet var formanden for Studienævn for Naturvidenskabelige uddannelser, professor (MSO) Kristine Niss.

»Der var relativt få medlemmer til det her UDDU-møde, og der var en uformel og hyggelig stemning. Rektor fortalte lidt om, at ledelsen skulle på det her seminar. Jeg kan huske, at hun talte om at de skulle “tegne” uddannelsesstrukturer. Der kunne jeg godt fornemme, at ok, der er noget vildt på vej. Det kom op som et orienteringspunkt, så det var ikke noget, vi diskuterede nærmere,« fortæller Kristine Niss.

Fattede ikke, hvor drastisk det var

Hun havde en forestilling om, hvad retning rektor ville, men ikke af omfanget.

»Jeg fattede nok ikke helt, hvor drastisk det var. Jeg havde ikke forestillet mig, at det var så vildt, som det er. Jeg havde nok troet, at man ville sige, nu skal I vælge et meget lille antal kombi-uddannelser, og så skal I lave dem til fagintegrerede uddannelser. Jeg havde ikke forestillet mig, at vi skulle kaste alt op i luften,« siger Kristine Niss.

December -måned gik, uden at der kom nogle konkrete udmeldinger fra ledelsen omkring, hvad der var blevet besluttet på seminariet og om den efterfølgende proces. Den eneste information kom i et nyhedsbrev fra rektoratet den 19. december, et nyhedsbrev, som der er forskellige fortolkninger af.

Ifølge Kristine Niss var det svært at læse ud af nyhedsbrevet, hvad der var på vej.

»Da jeg talte med rektor efter bestyrelsesmødet i februar, sagde hun, at der jo var blevet skrevet om ledelsens planer i rektoratets nyhedsbrev før jul. Og så siger jeg til rektor. ”Prøv at hør, når jeg fortalte til mine kolleger, at det var det, som stod i det nyhedsbrev, så kiggede de måbende på mig.” Der var ingen, som ikke havde siddet til møder i UDDU eller havde fulgt rektor tæt i, hvad hun har lavet politisk, som kunne forstå, hvad der stod i det nyhedsbrev. Men det er det nyhedsbrev, som skal forestille at give en klar melding om det, som nu skal ske. Det kunne jeg heller ikke læse på det tidspunkt«, siger Kristine Niss.

Klaus T. Nielsen, lektor på Institut for Mennesker og Teknologi og medlem af Akademisk Råd, havde også svært ved at tyde informationen i nyhedsbrevet.

»Rektoratet har skrevet i rektoratets nyhedsbrev i december, at der skulle ske et eller andet med kandidatuddannelserne, synes de selv. Jeg læste det nyhedsbrev på det tidspunkt, hvor det kom ud, men jeg havde ikke set signalet om, at de havde så omfattende planer, som det nu viser sig, at de har. Men rektors pointe er, at de der annoncerer, at vi skal i gang med en reform af kandidatuddannelserne. Men man kan jo selv læse nyhedsbrevet og se, om man mener, at der står noget eksplicit i det nyhedsbrev,« siger Klaus T. Nielsen.

Her gik det op for folk, at noget vildt var på vej

På et studieledermøde på Institut for Mennesker og Teknologi i januar kom viceinstitutlederen med nogle mere konkrete meldinger om den kommende kandidatreform.

»Og det er derfra, at informationen så spreder sig ud på hele RUC. Efter det møde går det op for folk, at nu er der noget vildt på vej. Og så kører det på rygtebasis. Og når der bliver informeret, er det kun mundtlig orientering. Som da det bliver taget op i Akademisk Råd. Og så bliver alle studieledere efterhånden informeret via deres viceinstitutledere. Men der bliver ved med ikke at være noget på skrift,« forklarer Kristine Niss.

Ledelsen tog ikke selv initiativ til at bringe kandidat-reformsagen op på planlagte januar-møder i fora som Akademisk Råd eller HSU, hvor det ellers ville have været oplagt at bringe studieændringer af den kaliber op. Når der blev informeret, skete det som mundtlige orienteringer, som det var tilfældet på Akademisk Råds møde den 22. januar, hvor reform-emnet blev taget op af udvalgets medlemmer.

Det bekræfter Klaus T. Nielsen, medlem af Akademisk Råd:

»I Akademisk Råd havde vi fået nys om det på forskellig vis, blandt andet fordi, at elementer af det blev diskuteret i nogle af institutrådene. Og derfor beder vi om, at det bliver sat på dagsordenen til mødet i januar. Der giver rektor en mundtlig redegørelse, som er noget mere udfoldet, for så vidt som hun lægger op til nogle af de ting, som siden er kommet frem. Men samtidig også med en meget afvæbnende måde at formulere, at det er en helt åben proces, vi skal i gang med, sådan lidt ”alt-kan-jo-ske’-agtigt”,«  siger Klaus T. Nielsen.

Ifølge rektor Hanne Leth Andersen havde RUC-ledelsen selv tænkt at tage reformplanerne op som en del af det mere anonyme dagsordenspunkt, ”Orientering om Strategi 2030, herunder den videre proces”.

»Vi havde det på – vi havde et punkt, der hed ”vores strategiprojekt”, og der fortalte vi både, at vi arbejder på kandidatreform og på ny budgetmodel. Det er elementer i det strategioplæg, som allerede er gået i gang. Budgetmodellen  hænger også meget sammen med kandidatreformen. Så bad Akademisk Råd om, at det blev et punkt for sig selv, og så havde vi en udemærket drøftelse,« forklarer Hanne Leth Andersen.

Da HSU en uge senere, den 27. januar, havde møde, var det et af HSU-medlemmerne, fællestillidsrepræsentant for VIP’erne, Janne Gleerup, som bad om at få sat punktet på dagsordenen.

»Vi havde hørt rygter siden starten af januar, herunder, at bestyrelsen skulle beslutte noget om en uddannelsesreform allerede 1. april. Da ledelsen ikke satte det på dagsordenen til HSU-mødet i januar, bad jeg derfor om at få punktet på. På mødet var der ingen materialer, kun mundtlig orientering fra rektor, som ikke gav noget klart billede af, hvad der skal besluttes, hvornår og hvorfor,« forklarer Janne Gleerup.

Hvordan kan rektor have den opfattelse, at hun inddrager?

Den sparsomme information skabte frustration hos studienævnsformand Kristine Niss. For at blive klogere på RUC-ledelsens planer, tog hun den 6. februar som menig tilhører til et annonceret fire timer langt RUC-bestyrelsesmøde, hvor der under dagsordenspunktet ”Orientering fra rektoratet” som punkt 7.d stod opført ”kandidatreform”.

»Dagsorden til bestyrelsesmødet i februar, hvor der under orienteringspunkter står kandidatreform, var så vidt jeg ved første gang, hvor ordet kandidatreform kommer på skrift. Jeg tog til bestyrelsesmødet og sad og lyttede med i håb om at finde ud af noget om den her kandidatreform. Der kom en lille bitte smule information, men meget lidt. Og det, der så blandt andet kom, det var, at der ville komme noget på skrift dagen efter. Hvor jeg måtte sige til Hanne (rektor Hanne Leth Andersen, red.) efter bestyrelsesmødet ”Jeg har nu aflyst, alt hvad jeg skulle den her eftermiddag, for at sidde til det her møde, bare for at finde ud af et eller andet om den her reform. Hvis nogen bare havde fortalt mig, der kommer noget på skrift i morgen, så kunne jeg have sparet det”,« siger Kristine Niss og fortsætter:

»Det illustrerer, hvor dårlig kommunikationen har været. Der har jo været den vildeste rygtestrøm, og man fik ingen ting at vide. Man fik ikke engang noget at vide om, hvornår man ville få noget at vide. Det er min opfattelse, at rektor synes, at hun inddrager, men, som jeg også har sagt til hende, ”hvordan i alverden kan du synes det, når jeg ikke engang ved, hvornår der kommer noget på skrift,”« siger Kristine Niss.

Dagen efter bestyrelsesmødet breakede RUC-ledelsen som lovet sine reformplaner med en mail fra rektor til medlemmer af Akademisk Råd, HSU, UDDU, studienævn, institutråd og studieledere, hvor hun forklarede, at ledelsen ønskede at erstatte kandidat-kombinationsstrukturen med et antal sammenhængende uddannelser for at løse nogle af de svagheder, der er indbygget i kombi-strukturen. Svagheder som blev underbygget med link til et større analysemateriale.

Vedhæftet mailen var også udkast til nogle overordnede dogmer og faglige principper for RUC’s fremtidige kandidatuddannelser, som skulle drøftes på et udvidet UDDU-seminar 25. februar. Samtidig opfordrede rektor i sin mail studienævn og institutråd til at diskutere dogmer og faglige principper og melde tilbage med deres høringsvar senest 3. marts, hvorefter RUC’s bestyrelse så 1. april vil blive præsenteret for en samlet indstilling omkring reformplanerne.

For Klaus T. Nielsen var der flere overraskelser i mailen fra ledelsen. Han havde blandt andet svært ved at få øje på den åbenhed i beslutningsprocessen, som rektor havde annonceret i sin orientering på mødet i Akademisk Råd tilbage i januar.

»Rektors formuleringer på mødet i Akademisk Råd var trods alt tilstrækkeligt præcise til, at man godt kunne fornemme, at det trak i retning af det, som nu er blevet til de her dogmeprincipper og en formulering i Rektoratets seneste nyhedsbrev om et ”begrænset antal større sammenhængende uddannelser”. Men samtidig formuleret som om, at alt stadigvæk var åbent. Min fortolkning af de der dogmeprincipper er, nej, alt er ikke åbent. Der er i virkeligheden taget relativt radikale beslutninger, som ikke står til at ændre på nuværende tidspunkt. Det kan vise sig at være forkert, og jeg håber faktisk, at jeg i virkeligheden overfortolker de aktuelle formuleringer. Men i mine øjne, så er det nogle ganske markante beslutninger, som allerede er taget, før vi overhovedet går i gang med nogen proces i Akademisk Råd, før Akademisk Råd bliver involveret. Det er svært at se, at den åbenhed – som rektor lagde op til, der ville være i processen – at den faktisk er til stede, når det kommer til stykket,« siger Klaus T. Nielsen.

Akademisk Råd ikke involveret hidtil

Han føler ikke, at Akademisk Råd har fået lov at spille nogen aktiv rolle i processen.

»Grundlæggende, så er informationsniveauet baseret på et meget symbolsk og ikke særlig eksplicit nyhedsbrev fra rektoratet i december, og at vi selv insisterer på at få en redegørelse for det i Akademisk Råd på januarmødet, og så den her udmelding, som indeholder de noget mere substantielle oplysninger om rektoratets ambitioner, plus et baggrundsmateriale til UDDU-mødet i sidste uge af februar, som altså ikke har været afholdt endnu. Man skal altså forstå, at Akademisk Råd overhovedet ikke har været involveret hidtil,« siger Klaus T. Nielsen.

Rektor Hanne Leth Andersen kan ikke følge kritikken. Hun understreger, at man på nuværende tidspunkt stadig befinder sig tidligt i processen.

»Som jeg ser det, så skal processen først til at gå i gang her på det kommende seminar i Uddannelsesudvalget(UDDU), det er det store startskud. Men det er rigtigt at vi har lavet et oplæg. Det  er den samlede ledelses oplæg til, hvordan det her kan være. Nu skal vi så i gang med drøftelserne,« siger Hanne Leth Andersen.

Klaus T. Nielsen beklager, at Akademisk Råd ikke har kunnet udfolde sin rolle tidligt i reformprocessen.

»Som medlem af Akademisk Råd, synes jeg ikke, at Akademisk Råd får lov at udfolde den rolle, som Akademisk Råd bør udfolde i det danske universitetssystem, altså, at vi er rådgivende for rektor i forhold til vigtige beslutninger. Det er for vigtige beslutninger, der er taget i den her proces, som vi reelt ikke har haft lejlighed til at give rektor indspil i forhold til. Beslutninger, der handler om, hvad principperne er i den forandring, der skal finde sted. Principper, som ikke er til diskussion, men som i virkeligheden er udgangspunktet for diskussionen,« siger Klaus T. Nielsen.

Når man spørger rektor Hanne Leth Andersen om, hvorvidt de dogmer – som skal fungere som nogle overordnede retningslinjer i det kommende reformarbejde – står til diskussion, svarer hun:

»Det er vores oplæg. Og når ledelsen samlet lægger et oplæg frem, så er det klart, at det står vi på mål for, og det er velbegrundet. Men når vi lægger det hele frem, så er det fordi, at vi gerne vil have indspil til det. Der er meget, der skal drøftes. Det er jo et første oplæg til den kandidatreform, som bestyrelsen så skal beslutte. Det er bestyrelsen, der beslutter, om man laver sådan en reform, og hvordan den konkret skal se ud«.

I den seneste tid har der på andre universiteter som Københavns Universitet og Syddansk Universitet været skarp kritik af manglende medarbejderindflydelse på vigtige beslutninger. Ligesom en undersøgelse fra Dansk Magisterforening for nyligt viste, at hver fjerde universitetsforsker ikke stoler på de udmeldinger, der kommer fra universitetsledelsen, mens 44 procent ikke føler, de bliver involveret i vigtige beslutninger på universitetet. Forløbet omkring kandidatreformen på RUC passer ifølge Klaus T. Nielsen godt ind i det billede.

»Jeg bemærker mig, at pressen er fyldt med diskussioner om manglende inddragelse af VIP’er i styringen af de danske universiteter, hvor RUC faktisk ikke bliver nævnt som eksempel, men hvor der er en lang række af de andre universiteter, der bliver omtalt. Og man kan da godt få den tanke, at RUC også lige savner lidt på det der med at tage medarbejderne og de studerende helt alvorligt. Det er ikke bare os som medarbejdere, der ikke er blevet involveret, det er de studerende jo næsten heller ikke. Det signalerer en form for manglede tiltro til, at vi som medarbejdere og studerende kan spille en konstruktiv rolle i de processer, der finder sted på universitetet,« siger Klaus T. Nielsen.

Hanne Leth Andersen påpeger, at ledelsen gerne vil have alle parter med i skabelsen af den kommende reform. Og at alle parter har deres egne interesser.

»Her er det vigtigt at huske, at der kan være mange forskellige interesser på RUC, også fagene imellem. Og vi ved også godt, at folk ikke er trygge ved, at alt er oppe i luften. Så vi skal finde vej ind i, hvordan kan vi rammesætte den egentlige uddannelsesudvikling, så vi får en god proces. Vi vil gerne have alle med i skabelsen af de her tværfaglige uddannelser. I processen her handler det som nævnt om oplæg til en bestyrelsesbeslutning om at gå i gang med en reform, sådan som vi skitserer den. Her har vi inddragelse af Uddannelsesudvalget, Akademisk Råd og Hovedsamarbejdsudvalget. Uddannelsesudvalget i første fase, og Akademisk Råd og Hovedsamarbejdsudvalget i næste, i løbet af marts. Det er helt naturligt, at der ligger et klart og velbegrundet oplæg fra ledelsen, som så nu skal drøftes. Når vi dernæst forventer at gå i gang med at beslutte, hvilke uddannelser, vi så skal have, bliver det også en balance mellem at vægte forskellige interesser,« siger Hanne Leth Andersen.

Som at komme ind i et RUC-projekt en måned inde i semestret

Kristine Niss kritiserer også, at medarbejderne bliver inddraget så sent i processen.

»Hvis man ser på det, der er sket indtil videre, så har processen ikke været særlig medarbejder-inddragende eller studenter-inddragende for den sags skyld. Man har lavet en tal-analyse, og så har man haft et seminar, som ledelsen har deltaget i, og så er man nået frem til, at der skal være en kandidatreform, som man er kommet med et ret udførligt udkast til. Ikke hvordan det skal komme til at ser ud, men hvad der er målet med det.

Nu bliver vi så inddraget herfra, men der er jo en ret vigtig del af processen, der ligger forud. Hvis man skal lave en RUC-analogi, så ved vi jo godt, at problemformuleringen er en meget vigtig del af projektarbejdet. Det her svarer til at komme ind i et RUC-projekt en måned inde i semestret, hvor problemformuleringen er lavet, metoden er valgt, alt er defineret i forhold til, hvor det er, vi skal hen og hvorfor. Det synes jeg, er uheldigt,« siger Kristine Niss.

Hun ser også et problem i den meget korte tidsfrist, før høringssvarene skal ligge klar. Ifølge den udmeldte tidsplan har studienævn og institutråd tre uger til at komme med deres høringssvar, og det betyder ifølge flere kritikere, at det ikke er tid nok, til at medarbejderen kan nå at lave en reel behandling.

»Vi er blevet bedt om at komme med tilbagemeldinger fra institutterne den 3. marts, og det er meget snart for os. Det jo sådan på RUC, at vi er ramt af dobbelt vinterferie, fordi halvdelen har skolebørn som har vinterferie i uge 7, og halvdelen har børn som har vinterferie i uge 8. Så det kan godt være, at tre uger lyder som lang tid, men tre uger er ingen tid. For vi er lige startet på et nyt semester, folk har meget undervisning, og folk prøver at få holdt noget vinterferie, så det betyder, at vi skal få presset de der drøftelser ind i uge 9, hvor vi i forvejen har åbent hus på RUC. Det er jo de samme mennesker, der står for åbent hus, som er dem, der skal mene noget om det her. Det er dem, som driver uddannelserne.

Vi har et ekstraordinært langt UDDU-møde, den 25. februar, hvor vi skal diskutere det her, men hvor jeg i hvert fald ikke får tid til at diskutere i mit bagland, inden jeg skal til det UDDU-møde. Så ud over, at de er kommet langt i processen, inden de inddrager os, så skal vi på institutterne allerede komme med holdninger og indskud den 3. marts,« siger Kristine Niss.

Hun er nervøs for, at dem der laver tidsplanerne har et urealistisk billede af, hvordan dagligdagen ser ud for VIP-ansatte på universitetet.

»Det er som om, at de mennesker, der laver de der processer, lever i et andet univers, fordi de har et job, der kun går ud på at lave de her ting. Men det har vi jo ikke, vi skal jo drive nogle uddannelser, der er i gang, vi skal lave vores forskning, som ofte er med eksterne samarbejdspartnere, så 3. marts, det er meget, meget lige om lidt. Det er stort set umuligt for os at finde et tidspunkt, hvor vi kan komme i gang bare med at diskutere det her. For slet ikke at sige, sætte os rigtig ned og snakke om det,« siger Kristine Niss.

Hanne Leth Andersen forklarer, at de aktuelle tidsfrister skyldes flere forhold.

»Det er fordi, at vi har lyttet til forskellige ønsker. Materialet blev sendt ud 7. februar til Uddannelsesudvalget, for dernæst at blive behandlet på mødet den 25. februar. Så har der være røster, der har bedt om, at vi også lod studienævnene udtale sig, og det gør så, at det ser mere presset ud for dem. Men det er sådan set, fordi, at vi har ændret på processen – fordi folk bad om, at studienævnene også skulle komme med høringssvar. I forhold til, at Uddannelsesudvalget har fået materialet den 7. februar og skal behandle det den 25. februar, så er det egentligt ok. Men jeg kan godt se, a når vi så siger, at studienævnene også skal blive hørt inden for den tidsplan, vi havde lagt, så giver det lidt kortere tid,« siger Hanne Leth Andersen.

Fuldstændig til grin og ren sminke

Fællestillidsrepræsentant Janne Gleerup kritiserer også de korte tidsfrister.

»Hvis man skal lave noget, der er så graverende, som en grundlæggende uddannelsesreform, som fuldstændigt radikalt forandrer, hvad RUC er – og det vil det være at nedlægge kombi-uddannelserne, fordi det er det, som er vores kendetegn – så mener jeg, at man skal have en åben, lang og grundig drøftelse af, hvorfor. Og så skal man kvalitetssikre beslutningerne på den baggrund, sådan så de nye uddannelser, de er lidt mere velgennemtænkte i forhold til, hvad de skal kunne tilbyde og rekruttere på. Og derfor kan jeg ikke forstå, hvis der skal være et eller andet, der skal besluttes af bestyrelsen 1. april, det er helt til grin,« siger Janne Gleerup.

Hun mener, tidsfristerne er for stramme til at sikre en ordentlig beslutningsproces.

»Man skal lave en proces, som reelt er inddragende. Kadencen for inddragelse er lang. Hvis studienævnene skal høres, kan du ikke bare lave et formiddagsseminar i februar. De har jo ikke nået at have studienævnsmøde, og de ved ikke engang, hvad de skal spørge deres bagland om, før de skal sidde og mene et eller andet der. Det er fuldstændigt til grin, indflydelsesmæssigt er det ren sminke.

Hvis man skal have en reel inddragelse, bør ledelsen tilrettelægge et analyse og diskussionsforløb, hvor man bagudrettet og fremadrettet drøfter styrker og problemer med den nuværende uddannelsesstruktur, så der kommer et alsidigt informeret grundlag for udvikling af nye løsninger, som jeg også finder det nærliggende, at underviserne involveres i. Den drøftelse er altafgørende og tager tid, et halvt til et helt år, tror jeg. Men den fase har ledelsen været igennem uden os,« siger Janne Gleerup.

Rektor Hanne Leth Andersen afviser kritikken omkring den korte tidsfrist.

»Det her handler kun om at sætte rammen op omkring, hvad det er for noget arbejde, vi skal lave for at skabe RUC’s fremtidige uddannelsesudbud, som skal være på plads fra 2022-2023. Så det efterfølgende arbejde har vi forholdsvis god tid til, og vi har forlænget perioden, hvor vi skal beslutte, hvordan uddannelserne skal se ud. Men dogme-rammesætningen vil vi gerne have på plads, inden vi går i gang, og det er den, vi vil drøfte nu,« siger Hanne Leth Andersen.

Janne Gleerup ærgrer sig over, at ledelsen ikke har inddraget medarbejderne tidligere og sikret ordentlig tid til behandling af sagen.

»Det kortsigtede perspektiv og den forkortede analyse er selvfølgelig, at det bliver nemmere at gennemføre, hvis man ikke skal involvere indsigt fra dem, der ved noget om det. Men det tror jeg, er en strategi, der svarer til at pisse i bukserne for at holde varmen. Lad os i det mindste lære af forløbet omkring den uddannelsesreform, vi faktisk lige har været igennem. Det var et frustrerende forløb, der sled på alle involverede, fordi tidspresset var for højt. Medarbejderne brændte inde med en masse uddannelsesnær praksisviden, som der ikke var tid til at tænke ind. Undervisere og uddannelsesledere med hænderne i bolledejen kunne se og forudse en hel masse problemer, men det blev fuldstændigt overrulet, for der var ikke tid til at kigge på det. Og hvad skete der så? Så står vi her igen. Så mit klare råd er: Brug undervisere og forskere til at kvalitetssikre langtidsholdbare uddannelsesløsninger denne gang. Det er faktisk indsigtsfulde mennesker med stærke analytiske kompetencer,« siger Janne Gleerup.

Ledelsen forventer, at reformplanen træder i kraft i 2022-2023.