Et af RUC’s særkender ser ud til at forsvinde, når RUC’s bestyrelse den 1. april skal tage stilling til en indstilling om en ny kandidatreform, som lægger op til at afskaffe kandidatuddannelsernes kombinations-struktur, som i mange år har givet de studerende på RUC en vis frihed til at vælge to kandidatfag på tværs af universitetet. Til gengæld vil reformen fastholde to andre RUC-særkender, det tværfaglige fokus i uddannelserne og den problemorienterede projektlæring.

Friheden for de studerende på RUC til at kombinere forskellige fag på kandidatuddannelserne er flere gange blevet begrænset blandt andet ved den seneste kandidatreform i 2015, hvor kombinationsmulighederne blev kraftigt begrænset.

Den igangværende kandidat-reformproces blev skudt i gang med et ledelsesseminar 2. december sidste år, og siden har rektoratet sammen med institutlederne og viceinstitutlederne arbejdet på reformplanerne, som blev præsenteret for studielederne og medlemmerne af RUC’s ledende organer med en mail fra rektor, Hanne Leth Andersen, 7. februar i år, og som også berøres i rektoratets seneste nyhedsbrev.

Til grund for rektoratets reformønsker ligger en større talanalyse af studerende på RUC’s kandidatuddannelser i studieårene 2015 til 2018, som RUC-administrationens afdeling Uddannelse og Studerende har gennemført. Ifølge rektoratet viser analysen, at det samlede udbud af kandidatuddannelser på RUC er udfordret. Der er problemer med frafald og med ledighed for dimittender. Ligesom der er udfordringer med optaget på kandidatuddannelserne.

De mange kombinationsmuligheder mellem RUC’s forskellige kandidatfag gør det ifølge RUC-ledelsen svært at profilere RUC’s kandidatuddannelser. Selvom man på RUC har arbejdet hårdt for at lave sammenhængende kandidatuddannelser, så peger rektor Hanne Leth Andersen på, at det har været vanskeligt at skabe en tydelig profil for kombinations-uddannelserne, så de er attraktive både for potentielle studerende som for aftagerne på arbejdsmarkedet.

»Det er svært i så kort en uddannelse, som kandidatuddannelsen er i dag, at nå at gå på to forskellige fag og få det til virkeligt at blive til en helhed. Med øget pres og fremdriftsreform og alle mulige andre regler, så er det blevet et mindre fleksibelt og lidt mere fragmenteret forløb, end det kunne være. Det resulterer bl.a. i et for højt frafald og en meget stor belastning af administrationen. Studievejledningen modtog sidste år 3500 henvendelser om struktur og studieplanlægning.
Vi har jo forsøgt med kandidatreformen i 2015 at skabe sammenhæng i uddannelsen også i kombi. Men vi må også sige, at når vores kandidater kommer ud med de der nogle gange meget lange titler, så kan det være en hæmsko for dem. Det kan godt skabe forvirring hos aftagerne. En række af vores uddannelser har udfordringer med dimittendledighed. RUC-kandidater klarer sig rigtig godt, når de først er i job, og over tid er RUC’eres beskæftigelsesgrad på niveau med andre kandidaters, men dimittendledigheden er et problem.
Vi har lige nu et stort og komplekst uddannelsesudbud, hvor vi har op mod 170 forskellige titler. Vi vil gerne have et tydeligere udbud. Og vi tror, at det er bedre for kandidaterne med en mere klar profil, en klarere RUC-profil, som er tæt knyttet til den stærke forskning, vi har på RUC. På den måde knytter vi det også sammen med strategien, som vi har lavet her i efteråret, hvor vi gerne vil have forskning og uddannelse endnu tættere koblet,« siger Hanne Leth Andersen.

Derfor lægger rektoratet nu op til at erstatte kombinationsuddannelserne med et mindre antal sammenhængende uddannelser, som lettere kan profileres udadtil. Rektoratet understreger, at man vil holde fast i RUC’s traditionelle tværfaglige fokus, og at målet er at skabe tværfaglige uddannelser, hvor der er mulighed for at sammensætte fagligheder inden for uddannelserne, der skal matche RUC’s profil og grundfortælling.

Ligesom man også holder fast i den problemorienterede projektlæring. Samtidig håber RUC-ledelsen, at man bedre kan få synergi mellem forskning og uddannelse og indfri målsætningen om bedre at kunne understøtte forskningen.

»Man lægger op, at forskningsgrupperne ikke skal være på syv eller 14 eller 21 kombier, men at man faktisk ved, at de studerende er et hold, der læser på den samme kandidatuddannelse, som er knyttet til de samme forskningsgrupper i hele den 2-årige uddannelse. De skal ikke opdeles per semester, men hænge sammen. Vores pointe er også, at større hold og færre uddannelser giver mere volumen og derfor bedre mulighed for at knytte forskningen tæt til uddannelserne. Det skal bl.a. give flere ressourcer til vejledningen,« lover Hanne Leth Andersen.

Det er også rektor Hanne Leth Andersens ambition, at reformen kan være med til at forenkle optagelseskravene til uddannelserne på RUC.

»I vores analyser ser vi et for stort frafald, både fra bachelor til kandidat, altså RUC-studerende som vælger at gå nogle andre steder hen, men også, at det er svært på rigtigt mange af vores uddannelser at komme ind udefra, også selv om der er interesse for RUC, og det er der. Så kan det være lidt sværere at komme ind, fordi man skal have to RUC-fag. Her skal vi have tydelige samlede optagelseskrav. Og når man har samlede optagelseskrav, så er det lettere for studerende udefra at se, hvad de skal kunne for at komme ind. Så vi vil prøve at gøre adgangskravene og uddannelserne tydeligere på RUC – både indefra og udefra,« siger Hanne Leth Andersen.

Endelig peger Hanne Leth Andersen på de fordele, der kan være for studiemiljøet ved mere sammenhængende uddannelser.

»Det vil også være en fordel for studiemiljøet, at de studerende ikke skal sige, ”jeg er den eneste sammen med to andre, der går på den her kombi”, men at der faktisk er flere på de her uddannelser. Det skulle gerne skabe et bedre studiemiljø,« siger Hanne Leth Andersen.

Reformplanerne skal behandles på et udvidet seminar i Uddannelsesudvalget(UDDU) den 25. februar, hvor alle studieledere og studienævnsformandsskaber også er indbudt. Senere vil reformplanerne også blive behandlet i Akademisk Råd og Hovedsamarbejdsudvalget, ligesom de bliver taget op i studienævn og institutråd. Rektoratet skal have høringssvar fra de forskellige organer senest 3. marts.